(Overskriften skal læses sammen med sidste afsnit 🙂 )
Sådan skriver Bent Jensen i denne glimrende artikel, som jeg har tyvstjålet.
(artklen starter med denne video)
Det er slemt at opleve danske medier og deres journalisters hykleri i disse dage, hvor de fejrer sig selv og hinanden: Vi er de moralsk gode, sandfærdige og objektive formidlere af virkeligheden. Det er os, der går ind for lov og orden og anstændighed i politik. Nu har den racistiske anti-demokrat afsløret sig selv som kupmager mod en lovligt valgt præsident. Hvad sagde vi!
Men de lyver. De er ondskabsfulde, løgnagtige og ude af stand til at tøjle deres private meninger, som er underlægningsmusikken til de hyænehyl, der nu kommer ud af lirekassen, mens de flår i deres offer. I forargelsen over, at nogle primitive idioter blandt Trumps tilhængere var i stand til at trænge ind i Capitol, lader de nu, som om Trumps modstandere aldrig kunne finde på den slags.
De har pludselig ”glemt”, hvordan valget af Trump til præsident og hans indsættelse forløb. Ingen kunne påvise valgfusk, men Hillary Clinton og hendes parti samt deres lydige medier ville under ingen omstændigheder acceptere, at de dumme og ynkværdige, som Clinton foragteligt kaldte dem, havde stemt på Donald Trump, der talte de oversete og ikke-privilegeredes sag.
Endnu før Trump var blevet indsat som præsident talte demokraterne om en rigsretssag for at få ham afsat. Lige efter indsættelsen i januar 2016 var de med i en kæmpedemonstration, hvor førstedame Nancy Pelosi opfordrede til kamp i gaderne for at fordrive Trump, og sangerinde og superdemokrat Madonna erklærede, at hendes drøm var at sprænge Det Hvide Hus i luften. Kæmpe bifald! Det har ikke senere skortet på superdemokraters opfordringer til at myrde USA´s præsident.
Da flere døgns forsøg på at lamme det normale liv i USA´s storbyer slog fejl, søsatte demokraterne den utrolige løgn, at Trump kun var blevet valgt, fordi Putin havde fusket med valget. Medierne med CNN, New York Times og Washington Post i spidsen slugte begærligt denne løgn – og deres danske aflæggere gjorde det derfor også. Der blev fabrikeret et såkaldt ”Russisk Dossier” for at underbygge løgnen. Jeg læste denne sladderbunke af usandsynlige og direkte påviselige løgne. Det slog mig, hvor primitiv og kluntet denne desinformation var. Ledende personer i CIA og FBI kaldte Trump for landsforræder. Trods stædig modstand fra demokraterne og deres folk i det centrale bureaukrati dokumenterede republikanerne, at det var Clintons kampagnestab og hendes parti, der havde bestilt og betalt for løgnebunken. Huskede de sandfærdige medier at fortælle det?
Ikke desto mindre fortsatte demokraterne og deres håndgangne embedsmænd med at bruge dette ”Russiske Dossier” i deres beskidte kamp for at få Trump afsat. Deres medier støttede hvert skridt i denne kampagne for at skandalisere Trump. En særlig undersøger med en kæmpestab af jurister med meget vidtgående beføjelser og et ubegrænset budget blev sat til at efterforske Trumps påståede sammensværgelse med Putin. Efter to års ihærdig efterforskning var resultatet nul. Har de objektive journalister også glemt det?
Men de helmede ikke og forsøgte endnu engang forgæves at få Trump afsat ved en rigsret. De påstod, at han havde brudt forfatningen og i øvrigt var utilregnelig. De genbrugte løgnen om Trumps konspiration med Putin. For ikke så længe siden talte ledende demokrater om at få Trump og hans tilhængere straffet, hvis han tabte præsidentvalget. Lige nu høres der nye krav om afstrafning. For hvad? For ved deres støtte til Trump at have fornærmet de selvgode og hævngerrige løgnhalse i den herskende klasse. Pøbelen skal bankes på plads og holde mund. Der er udarbejdet lister over de ”skyldige”. Det vil ikke undre, om disse syge tanker bliver til virkelighed. Har medierne fortrængt disse ting?
Sidste sommer nedbrændte voldsmænd og hele kvarterer i amerikanske byer og plyndrede butikker og jog ”forkerte” folk ud af restauranter. Demokraten Maxine Waters opfordrede direkte til at jage og gå løs på Trump-tilhængere, ligegyldigt hvor de fandt dem. Pelosi fik sin hede drøm om krig i gaderne opfyldt. De to kritiserede da heller ikke de voldelige optøjer. – Folk gør, hvad de gør, som Pelosi sagde. Og demokratiske guvernører og borgmestre sørgede for, at voldsmænd ikke blev straffet.
Jeg gider næsten ikke skrive, at de voldelige Trump-tilhængeres indtrængen i Kongressen forleden var forkastelig. Det er en selvfølgelighed, og ingen vil forsvare det. Men det var ikke sådanne voldshandlinger, Trump opfordrede til. Og de mange millioner fredelige Trump-tilhængeres vrede er forståelig. Der var jo vitterligt mange tilfælde af ulovligheder i forbindelse med det sidste præsidentvalg, og disse ting er ikke blevet ordentligt undersøgt, men blot afvist.
Det nytter ikke at påstå det modsatte. DRs mand i USA ”vidste” allerede, før stemmerne var talt op, at der ikke var sket den mindste uregelmæssighed. Meget dygtig mand! Hvis danske medier var seriøse og havde ordentlige journalister, ville de undersøge disse ting i stedet for at afvise dem. De har i samfulde fire år kun været interesseret i at tegne et vrængbillede af den folkevalgte Trump og hans vælgere.
Det er en amerikansk tragedie, at det fredelige folkelige oprør mod en arrogant herskende klasse, som Trump stod i spidsen for, og som opnåede så store resultater på vigtige områder, blev kvalt af de gamle sumpdyr med den korrupte Biden i spidsen.
Taget herfra
Glimrende sammenfatning. Men jeg ville nok tage den skridtet længere. I betragtning af alle de trusler, som ledende demokrater, inklusive den kommende vicepræsident Harris, er kommet med, omkring hvad der ville ske hvis demokraterne vandt valget, nemlig forfølgelse af politiske modstandere, og eftersom valgsejren var sikret ved valgsvindel, så kan jeg i dén grad godt forstå at folk tyr til desperate midler for at stille diktaturet. Det, jeg ikke forstår, er at politi og militær stillede sig på kupmagernes (demokraternes) side, og ovenikøbet myrdede fire demonstranter! Ja, jeg ved godt at der officielt kun var ét mord på en demonstrant, men når 3 mennesker dør ved demonstrationen, formentlig på grund af tåregas, så er det også et eksempel på voldsomt magtmisbrug. Og så døde der også en betjent. Tragisk. Men jeg spørger stadig mig selv: Hvorfor lader politi, militær og magtapparat/politikere bare stå til, når en temmelig stor andel af amerikanerne mener at der valg udbredt valgsvindel ved valget? Skal vi bare acceptere situationen?
Efter min mening er det her en så stor konstitutionel krise at USA risikerer opløsning, intet mindre. Hvis demokraterne ikke vil have siddende på sig at de er nogle forbandede valgsvindlere, så skal de LIGE NU erkende problemet og udskrive genvalg! Og så smider de de elektroniske aggregater ad H….. til og TÆLLER MANUELT OP! Og det foregår UNDER OVERVÅGNING AF INTERNATIONALE VALGOBSERVATØRER!!
Come on, Joe!! Tør du det?..
Og der skulle selvfølgelig have stået “Stoppe diktaturet”. Typisk at jeg ikke ser sådan en fejl.
Det er svært at rette sine egne fejl, for man ved jo hvad der skal stå – så det læser man.
Hej Steen
jeg er meget enig med dig
Her er et link , hvor du kan se at de 4 døde ( det var før oplysninger om betjenten… i virkeligheden består at den kvinde, der blev skudt i halsen af en betjent var det eneste reele offer ( ud over betjenten), idet de 3 andre døde skyldtes “medical emergencies” ( hvilket kan være den tåregas du skev om)
https://www.yahoo.com/news/four-deaths-violence-u-capitol-105414486.html
Du kender jo godt svaret på dit spørgsmål til Joe …
mvh TrumfEs
Tak for link, TrumfEs. Jeg kender godt den “officielle” forklaring på dødsfaldene, som jeg anser for en imponerende hvidvask. Tænk hvis det var sket under en BLM demonstration? Verden havde ikke stået stille igen før for det første den betjent, der henrette Ashli Babbitt, var blevet skudt, brændt, hængt og druknet og det samme var sket med dem, der stod bag ved de tre andre dødsfald. Dødsfaldet blandt politifolkene var naturligvis i bedste BLM/Antifa/Demokraterne-stil blevet totalt ignoreret. Og de demonstrationer havde vel at mærke basis i- ingenting! En ikke-eksisterende “strukturel racisme” mod sorte i USA. Her har vi at gøre med en formentligt korrekt påstand valgsvindelnummer, der stjal et valg fra en side og gav den til den anden. Dét er basis for intet mindre end et modkup, som burde have haft støtte fra politi, militær og ansvarlige politikere.
Det er ikke bare en amerikansk tragedie.
Russiagate, Ukrainegate og valgsvindlen i 2020 var multinationale forsøg på statskup, og i vid udstrækning forsøg, som allerede var afprøvet på mindre stater end USA.
Der er meget mere end USA på spil i disse dage.
Bent Jensens indlæg er nu ganske fremragende i sig selv, og vi er helt enige om at der var valgsvindel til Bidens fordel. Medierne og kupmagerne bliver da også stedse mere forkrampede i deres benægtelser og falske udlægninger af begivenhederne. Nancy Pelosi trænger endnu mere til Stesolid end normalt; at Trump fx skulle kunne finde på at indlede en atomkrig viser bare at hun er alvorligt syg i hovedet. Trump har jo stedse gjort lige netop det modsatte af at starte krige. Det bliver ikke rart at høre på Chuck Schumer og Pelosi fremover.
Men bortset fra disse og andre personers mentale sammenbrud, hvad kan Forfatningen bruges til når valgsvindelen bliver bevist?
Bent Jensen er en stor kriger, og hans våben – sandheden – skal nok tage livet af løgnhalsene før eller senere.
Situationen i USA er selvindlysende interessant og af stor betydning, men hvad med andedammen? Vi er da langt længere ude, og når vi nu fyldes af retmæssig vrede, må vi ikke glemme lille Danmark, mine forældres og deres forældres hjem i al evighed.
Så når vi slås med amerikanerne, så lad os sommetider vende os, og give sværdhug til idioterne, der forsøger at stikke os i ryggen.
Ret vigtig at se medens tiden er inden Censur afgang.
https://youtu.be/e2mH9X4jQT8 Hentet 1time
Public Data Shows 432,000 Trump Votes Removed in Pennsylvania Election: Data Scientists,(6.1.21)
Offentlige data viser 432.000 Trump-stemmer fjernet i Pennsylvania-valg: Dataforskere
Senest er det Jalving, der ydmyger sig selv totalt i JP.
https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE12676469/trump-blev-sin-egen-vaerste-fjende-han-er-faerdig-men-nogle-af-tankerne-lever-videre/