André Rossmann her med en leder om manglen på konsekvens : “I Danmark har politisk magtmisbrug og grove embedsforsømmelser ingen konsekvenser for de involverede politikere og embedsmænd”
Taget herfra
I Danmark har politisk magtmisbrug og grove embedsforsømmelser ingen konsekvenser for de involverede politikere og embedsmænd. Departementschefer, styrelsesdirektører og andre i de øverste ledelseslag holdes stort set aldrig tjenstligt ansvarlige for forsømmelser i deres organisationer. Så længe den ansvarlige minister eller et flertal i Folketinget ikke finder det opportunt at drage nogen til ansvar, får deres handlinger aldrig en konsekvens. Danmark har dermed sin egen sump – et ansvarsfrit system, hvor ministre og topembedsmænd i en gusten symbiose og gensidig forståelse holder hinanden fri fra ansvar.
Man har i tidens løb ofte stillet krav om, at der må placeres ansvar for de mange ledelseskoks i det offentlige, men ansvaret bliver hver gang tørret af på mellemledere, der bliver gjort til syndebukke og fyret. Der har været mange offentlige skandalesager, som burde have fået personalemæssige og/eller strafferetlige konsekvenser for de skyldige, men som er endt med en løftet pegefinger. Der er blevet igangsat et rekordstort antal undersøgelser af embedsmænds mulige ansvar for urent trav og gradbøjning af regler. Det er kun få sager, der er endt med kritik af de involverede, som alle er blevet frifundet. Typisk flyttes topembedsmænd, som må gå af som følge af skandalesager, til et nyt velbetalt lederjob i centraladministrationen. De bliver ikke draget til ansvar.
Der har været en stribe mislykkede offentlige it-projekter med milliardtab for skatteyderne til følge. Ingen af de ansvarlige topembedsmænd er blevet draget til ansvar. Der har været omfattende fusk med fiskekvoterne. Ingen i Miljø- og Fødevareministeriet. Ingen i ministeriet er blevet draget til ansvar. Udbytteskandalen i SKAT, der har kostet skatteyderne over 12,3 mia. kr., har ikke fået strafferetlige konsekvenser for de to centrale personer, Jens Brøchner og Jesper Rønnow Simonsen. Britta-sagen har ikke fået nogen personalemæssige eller strafferetlige konsekvenser for de implicerede. Ansvaret for den manglende interne kontrol i Socialstyrelsen skulle i givet fald have været fordelt på socialministre fra V, S, R, K og SF, der har haft det overordnede ansvar for Socialstyrelsen igennem 16 år. Det er ikke sket. Forsvaret har været igennem en stime af møgsager med svindel, magtmisbrug, bestikkelse og nepotisme som omdrejningspunkter. De ansvarlige er blevet ”straffet” med, at de blev sendt på kursus i offentlig forvaltning.
Og så er der minksagen. Selv om kommissionsundersøgelsen har konstateret, at der i minksagen var tale om en klart ulovlig ordre til myndighederne om at slå alle danske mink ihjel, sidder samtlige de implicerede, herunder statsministeren og hendes departementschef, Barbara Bertelsen, uforstyrret tilbage og arbejder videre. Da Barbara Bertelsen, der den dag i dag er departementschef i Statsministeriet, slap med en advarsel, skrev LA-leder Alex Vanopslagh på sin Twitter-profil, at man skulle lade være med at stemme på Mette Frederiksen, hvis ikke man ønskede at leve i en bananrepublik. “Barbara slipper med en advarsel. Det indstiller den superuafhængige Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som har Barbara som chef og Mette F. som minister. Monty Python-agtig farce det her. Lad være med at genvælge Mette Frederiksen, hvis du ikke ønsker et klovnedemokrati”. På lignende facon skrev Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige på Facebook, at “vi lever i en elitær bananrepublik, hvor toppen holder hånden over hinanden. Barbara Bertelsen får en advarsel af Statsministeriet. En advarsel!!!’”.
Det siger sig selv, at det er udtryk for politisk, juridisk og moralsk forfald, at en kæmpeskandale som minksagen kan passere, uden at det får konsekvenser for den ansvarlige regering og de ansvarlige embedsmænd. Minksagen ville i ethvert andet land have haft politiske konsekvenser for længst, men ikke i bananrepublikken Danmark, der ellers bryster sig af at være et retssamfund.
Det sidste skud på bananrepublikkens stamme er CPR-skandalen, som ifølge flere eksperter ikke vil få konsekvenser for de ansvarlige embedsmænd, der har svigtet deres ansvar. Søren Arvig Verdoner, der er lektor i retsvidenskab på Aarhus Universitet, siger således til Berlingske, at selv om håndteringen i CPR-administrationen i Digitaliseringsministeriet har været mangelfuld, betyder det ikke, at der vil være straffeansvar for fysiske personer.
Christian Wiese Svanberg, der som advokat hos DLA Piper blandt andet rådgiver om cybersikkerhed, er enig. Han forestiller sig heller ikke, at embedsmænd vil blive retsforfulgt. ”Vi smider ikke embedsfolk i fængsel, medmindre de har beriget sig selv eller begået andre alvorlige forhold. Her har de forsømt deres arbejdsopgaver, og det giver normalt en påtale og kan i alvorlige tilfælde føre til en afskedigelse. Det mest sandsynlige udfald er ikke en straffesag, men at tilsynsmyndigheden pålægger både CPR-kontoret og den virksomhed, hvorfra lækket skete, at sikre bedre foranstaltninger fremover”, siger han.
Hvorom alting er: Et land, der ikke placerer ansvar for offentlige skandaler, er ikke et retssamfund. Et land, hvor toppolitikere og topembedsmænd vildleder parlamentet og befolkningen, gør sig skyldige i grove forsømmelser, koster skatteborgerne milliarder og alligevel slipper for ansvaret, er ikke et retssamfund og velfungerende demokrati, men en korrupt bananrepublik.
Du kan i øvrigt læse om den omfattende korruption blandt danske politikere og topembedsmænd her og her.
André Rossmann
Taget herfra
Leave a Reply