“Tyskland: Grøn støtte til terrororganisationer i Palæstina”

Det skriver Soren Skafte her i den korte avis

Taget herfra

I Tyskland kan Berliner Zeitung med kilde i nyhedsportalen Apollo News berette, at den grønne fond, Heinrich Böll Stiftung, via dækorganisationerne Al-Haq og Addameer med offentlige midler har støttet terrororganisationen ”Folkefronten for Palæstinas Befrielse”, PFLP, der aktivt støtter Hamas’ angreb på Israel.

Heinrich Böll Stiftelsen, der hovedsageligt er finansieret af offentlige midler, er tæt knyttet til partiet Die Grünen (De Grønne), der indgår i den nuværende regeringskoalition i Tyskland.

Stiftelsen har brugt skatteydernes penge på at støtte organisationer med forbindelse til PFLP, der er registreret som terrororganisation i EU og USA.

Mens Die Grünen (De Grønne) i Tyskland udadtil er solidariske med Israel, samarbejder Heinrich Böll Foundation, som står partiet nær, med to organisationer med forbindelse til den venstreekstremistiske palæstinensiske terrorgruppe “Folkefronten til Palæstinas Befrielse” (PFLP).

Oplysningerne har vakt opstandelse i Tyskland, fordi Heinrich Böll-fonden hovedsageligt finansieres af skatteydernes penge.

På spørgsmål fra Berliner Zeitung benægter den partitilknyttede Heinrich Böll-fond ethvert aktuelt samarbejde med de palæstinensiske organisationer Al-Haq og Addameer. Adspurgt gentagne gange nævner en talskvinde imidlertid flere “individuelle projekter”, som fondens kontor i Ramallah har gennemført med begge grupper i løbet af de sidste tre år.

I 2019, 2020, 2021 og 2022 organiserede Addameer for eksempel “juridisk rådgivning til fanger ved israelske og palæstinensiske domstole.” Det samlede budget var på 232.600 euro. Derudover er der et fælles projekt med Al-Haq fra 2019 på 10.400 euro. På det tidspunkt var det en “undersøgelse af konsekvenserne af klimaændringer i Hebron-regionen”, sagde talskvinden.

Al-Haq og Addameer betragtes som terrororganisationer i Israel

Hvad der ved første øjekast kan virke som tilforladelige menneskeretsaktiviteter, har gentagne gange fået israelske sikkerhedstjenester til at skærpe opmærksomheden – fordi Al-Haq og Addameier er klassificeret som terrororganisationer i Israel. Ifølge israelske kilder er begge grupper frontorganisationer for PFLP. Både USA og EU klassificerer PFLP som en terrororganisation. Ifølge Apollo News er flere Addameer-ledere knyttet til PFLP.

Enhedslistens støtte til DFLP

Det kom ikke rigtig bag på ret mange, da det i nyhedshistorier og på sociale medier kom frem, at det dansk støttede palæstinensiske parti DFLP sammen med Hamas havde deltaget i terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023, gav det anledning til røde ører i danske og svenske venstreorienterede partier.

DFLP – Democratic Front for the Liberation of Palestine – er en marxistisk-leninistisk organisation, der blev stiftet i 1968. Partiet, der har tæt forbindelse til PFLP, Folkefronten til Palæstinas Befrielse, har også tidligere foretaget en række aktioner med dødeligt udfald rettet mod israelere, herunder et angreb på byen Ma’alot i det nordlige Israel, der kostede 25 israelere livet.

DFLP har i en årrække været støttet fra Danmark (og Sverige). Enhedslisten i Danmark har sammen med Vänsterpartiet i Sverige i flere år givet bevillinger til DFLP i forbindelse med et såkaldt demokratiprojekt i Palæstina.

Vänsterpartiets bidrag på omkring 2 millioner kroner kom Ifølge SIDA – Styrelsen för internationellt utvecklingssamarbete, det svenske sidestykke til DANIDA i Danmark. De svenske bistandsmidler blev kanaliseret til DFLP gennem et samarbejde med Enhedslisten i Danmark.

Enhedslistens bidrag til terrororganisationen har været finansieret af Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD).

Blekingegadebanden

Det er ikke nyt, at venstreorienterede i Norden har engageret sig i den væbnede kamp i Mellemøsten. DFLP udspringer af den i Danmark berygtede organisation, PFLP, der stod bag flykapringer og samarbejdede med Blekingegadebanden.

I 1970’erne og 80’erne forsøgte Blekingegadebanden at skaffe penge til bl.a. PFLP’s kamp for et frit Palæstina. Blekingegadebandens illegale aktiviteter var planlagt og organiseret i en grad, der ikke tidligere havde været set i Danmark og omfattede både dokumentfalsk, overvågning, biltyveri, våbentyveri og en række voldsomme bankrøverier.

Taget herfra

1 Kommentar

  1. De sidste 50 år, primært i 70’erne og 80’erne udførte palæstinensiske terror organisationer mord, flykapringer, bombeattentater, kidnapninger, røverier på europæisk grund med tab af uskyldige menneskers liv til følge.
    Derudover havde terror organisationen sympatisører over hele vesten ved bla. Rote Arme Fraktion som en af de store spiller og i Danmark repræsenteret ved Blekingegade banden der stod for mord, røverier, kidnapning og totur på uskyldige mennesker, altsammen til støtte for den palæstinensiske så kaldte frihedskamp.
    Politisk på vestrefløjen var og er begejstringen for den revolutionære kamp stor. Så stor at man, selv nu hvor den palæstinensiske vold får fuldstændig frit spil, ikke kan få sig selv til at fordømme drab på uskyldige mennesker og gør man det så er det i en latterlig bisætning.
    At vesten ikke fuldstændig afviser den nye palæstinensiske voldsbølge og med krav om total løsladelse af alle gidsler er hovedrystende og meget skræmmende.
    Det palæstinensiske folk må bringes til forståelse at de har valgt en forkert vej og kun en fuldstændig fordømmelse af alt voldsanvendelse er acceptabel.
    Men desværre så vil de venstreorienterede revolutionære nok stille sig i vejen for en sådan udmelding og dermed er det palæstinensiske folks drøm om en selvstændig stat – som de i øvrigt aldrig har haft, dømt til at fejle.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.