“Nedturen for kunst i Vesten afspejler nedtur for alt”

Det skriver Vince Coyner her

Taget fra synsopsis-olsen

I det meste af Vestens historie blev kunsten benyttet for at vise hvad lederne havde opnået, skabt samt for at udføre propaganda over for borgerne eller ‘ophøje, heltegøre enkeltindivider.

Måske er den mest enestående kunstner i menneskets historie, Michelangelo, der skabte sine mest storslåede værker for sine forskellige arbejdsgivere. Han skabte David for Firenzes Uldlaug, Pieta for den franske ambassadør til Vatikanstaden, og Det Sixtinske Kapel og Sankt Peter basilikaen til paverne. Kunst var, på sæt og vis, en æresbevisning til noget større end det skabte.

Hurtigt fremad 300 år, og kunstverden begyndte at ændre sig. Forestillingerne om kunst som en aflad for kunstnere, der malede det de ønskede, med eller uden et ønske om at nogen skulle betale for det, er sådan set ‘født’ sent det 19. århundrede. 

Det er der impressionismen, den præcist ukonventionelle, ikke traditionelle form for malerkunst fremstod. På meget kort tid gik kunstverden fra Bouguereauds konservative holdning til alt og til den alt andet end traditionelle verden hos Monet, Renoir og Van Gogh. Pludselig var kunst ikke længere et redskab for forfængelighed eller fejring af storhed, eller fortælle en historie. Det var noget andet.  

I 1917, afslørede Marcel Duchamp, en fransk kunstner, en urinal i en trækasse og kaldte det “Fontæne.” Et hundred år senere havde kunsten ‘udviklet’ sig så meget at en banan klistret på en væg med gaffatape (en rigtig banan… ikke plastic eller papmache) kunne sælges for $120,000 i 2019.

Det er i dette kunstunivers at vi finder det som formodes at være skelsættende og modigt i form af Pietà af den tyske designer Harald Glööckler. Revisualiseringen af det klassiske kunstværk forestiller en tatoveret Kristus og en trans Maria. Og det modige ved dette værk? Det er imod de dér onde hadefulde… kristne. 

I 2023s kakofoni, og selvom der er andre udfordringer der er langt mere vigtige end denne, så er det alligevel illustrativ og viser noget om vor tid.

At have “modet” til at gå imod kristne ved at tilsvine kristne traditioner og symboler kræver faktisk ikke mod, fordi der jo ingen fare er for at gøre noget ondt, udover nogle fortørnede ord fra de som er blevet krænket. Ingen vil udstede dødstrusler mod dig, ingen vil sætte en pris på dit hoved, og pøbler af mennesker vil ikke indlede optøjer og slå andre ihjel på grund af dig, som det blev vist i 1986 med The Holy Virgin Mary af Chris Ofili og 1987 med Piss Christ, af Andres Serrano. Der er selvfølgelig en anden religion, hvor det er præcist det der vil ske, hvis nogen kritiserer den eller dens symboler…men de samme “modige” kunstnere vover ikke at anfægte den religion.

Dette illustrerer eller er et symbol på den bizarre verden vi befinder os i. Andre ting der regnes som modige i dag inkluderer en mand der meddeler han er kvinde, udstiller sin morbide fedme offentligt, eller indhyller sig i offerklæder for at være sort eller bøsse eller noget i en anden kategori. 

Ingen af de nævnte ting kræver mod i 2023 Amerika, hvor det at være alt andet end en patriotisk heteroseksuel hvid kristen mand giver heltestatus. Det kræver ikke mod at angribe nogen eller noget når der ikke er trusler om konsekvenser. 

Heteroseksuelle kristne hvide mænd har bygget det meste (men ikke alt) vi lever med i dag- Det er langtfra perfekt, men intet tidspunkt i historien eller noget sted har været perfekt. Men det er ikke de mænds DNA der på en eller anden vis gør dem til bedre borgere eller bedre mennesker. Nej! Det er den kultur de opbyggede. 

Vi har fået at vide at Vestens kultur er dårlig fordi et multikulturelt kollektiv ikke skabte den. Det giver ingen mening. Så at sige enhver kultur i menneskehedens historie er blevet skabt af en enkelt race. Der var ikke en masse hvide der hjalp med at bygge Mali Imperiet i Afrika, men en masse sorte. Riget i Midten Kina, en masse gule mennesker der hjalp til at opbygge det. Inka Imperiet eller en masse brune mennesker der hjalp til at bygge Rusland. Nej det meste af menneskehedens historie har været domineret af monokromatiske imperier, nationer og kulturer.

Det er blot sådan med Jordens konkurrenceprægede landskab så var det kristne hvide mænd der byggede og opdyrkede den kultur der har genereret de største indsatser når det drejer sig om frihed, teknologi og velstand i menneskehedens historie. Der er så meget mere end det. Men fordi ikke alle har delt ligeligt ud af de materielle værdier ved denne kultur så skal den ødelægges…. 

Fordi den kultur, i bund og grund har fokus på dygtighed, ansvarlighed, individuel frihed og en begrænset regering, frem for tvang ovenfra, så kan mennesker der mangler at opnå deres ønsker kritisere den uden at frygte straf, hvilket er noget de ikke kan gøre de fleste steder i verden og ikke har kunnet gøre gennem det meste af menneskehedens historie – så at sige overalt. Alligevel selv uden frygt for konsekvenser kalder de sig ofte modige. 

Vestens Civilisation, drivkraften bag de ellers usete friheds niveauer, for velstand og muligheder i hele menneskehedens historie befinder sig i dag under angreb af de som har invaderet den, indtaget den, eller hvis forfædre blev bragt hertil, fordi de ikke opnåede indfrielse af deres ønsker der hvor de kom fra. Dette er trods den kendsgerning at konditionerne uanset hvor de kommer fra eller som deres forfædre forlod, sandsynligvis var langt dårligere end de er i Vesten.

Uanset hvad. Disse “protesterende” benytter de friheder der er i Vestens kultur til at angribe den samme kultur. Det er et problem. Ingen kultur kan overleve hvis der ingen fælles værdier er. Ingen kultur kan overleve hvis borgerne ikke som et minimum har en fælles værdsættelse for nationens fundamentale kultur og mener den er rigtig god. 

Hvis det nu kun var herhjemme, at nogle få afvigere kritiserede Amerika – se det ville ikke være et problem. En stærk nation kan modstå kritik, også indefra, og det er derfor vi har en First Amendment. Problemet i 2023 er imidlertid at mere end halvdelen af landet er blevet hjernevasket til at tro at de klippefaste principper som Amerika er bygget op om er baseret på noget ondt, noget korrupt eller ikke legitimt. De er nået dertil, fordi et af de to store politiske partier har fremmet den løgn i årtier og fået placeret sine fabulister i medierne, undervisningsstederne og i regeringen for at forstærke løgnene.  

Det er ganske enkelt ikke holdbart. Som med bevægelsen i kunsten fra den klassiske stil hos Botticelli, Da Vinci, Rembrandt, og Rubens til de selvbevidste gengivelser af Basquiat, Mark Rothko, Robert Mapplethorpe, og Glööckler, er transitionen af en nation opbygget på gudgivne grundlæggende rettigheder blevet til en nation bygget på balkanisering og subjektive, indbildte krænkelser med baggrund i begrebet “lighed” og med offergørelse der lover at erstatte noget storslået med noget ganske absurd. 

Ydermere kan den absurde subjektive kultur ikke bestå længe. Ligesom vi har set med the Democrat party siden begyndelsen af krigen i Gaza, slutter på et tidspunkt grupper sig sammen i offerstatus vil opdele sig i forskellige offerroller, og vende sig mod hinanden med netop baggrund i det nuværende hierarki med offerstatus. 

Mens vi nu kan se frem til det som vil være det mest konsekventfyldte præsidentvalg i Amerikas historie, kunne vi måske begynde at lade de som søger at ødelægge det som “hvide heteroseksuelle kristne mænd” har bygget overveje at se sig omkring. De skal ikke finde nogen bedre kombination af muligheder, friheder og ægte lighed noget andet sted på jorden eller i historien, især når det relaterer sig til at beskytte minoriteter.  

 De burde ulig Gays for Gaza tåberne overveje hvad der skal ske med dem hvis de faktisk får det de ønsker. 

Follow Vince on Twitter at ImperfectUSA or you can visit his new website Gratitude for America.

https://www.americanthinker.com/articles/2023/12/the_decline_of_art_in_western_culture_parallels_the_decline_of_everything_of_else.html#ixzz8LwZggigp

Taget fra synsopsis-olsen

Her er to rigtig gode videoer fra Prager Uni med Robert Florczak

Den første er 9 år gammel og har en rigtig god pointe ca 3 min inde .)

Her er en nyere (1 år gammel)

2 Kommentarer

  1. Hva’fan’ ?! Nogen har fundet den gamle klud som jeg brugte til at toerre farverester bort med, og kalder den nu “Jackson Pollock painting”. Det var da flabet, for nu at sige det paent…..

  2. I min levetid har jeg oplevet, hvorledes Danmark er gået fra storhed til den sikre vej til lossepladsen. Helt tydeligt forårsaget af uddeling af penge til betaling for stemmer til det kommende valg.

    Helt bevidst har venstrefløjen købt stemmer til den løgn der for tiden bruges til at stjæle de sidste småpenge ud af småsparernes cigarkasse. Med den politik har man sikret sig en ungdom helt uden et forhold til livets væsentlige elementer. Fremtiden og fritiden.

    Som unge, var vi fra krigens tid sultne på alt – ikke bare nyt, for egentlig var alt nyt, og ville vi være med på oplevelserne, så måtte vi selv betale. Ville vi arbejde med malerkunst, så meldte vi os ind i byens malerforening (vi kaldte det helt bevidst ikke kunstmalerforening), hvor vi udrustede med lærred på blændramme, pensler af svinehår og de nødvendigste farver (olie) forsøgte at eftergøre motiverne i den store papkasse fyldt med udklip og kort. Og her fandt vi ud af, hvor svært det var at male. Så vi gjorde som Jorn – Vi blev abstrakte og klogere. Men vi hyggede os på de lange vinteronsdagsaftner.

    Og sådan var det i det hele taget. Kom man ikke fra et hjem med klaver, så anskaffede man sig et instrument på anden måde. Min bror meldte sig ind i Frelsenshær for at få en guitar udleveret, og jeg købte en gammel ødelagt violin uden bue. Den lånte jeg i perioder, ved en, der havde en liggende. Og så var der musik i barndomshjemmet. Både fra den gamle rørradio der blev modificeret så den kunne tage en grammofon, og så fra de håbefulde unger. Vore forældre var pavestolte, uanset hvor forfærdeligt det må have lydt.

    Og jeg kunne fortsætte. Alt måtte vi klare selv. Ville vi køre knallert, så måtte vi selv spare op til en. Ny eller gammel og skulle der repareres, så stod vi da også selv for det. Sådan var det i alle livets forhold. Selv pigerne måtte vi selv finde, da vi kom i den alder.

    Vi var ganske enkelt gennemmodnede, da vi steg ud i livet, og Glyptoteket og Statens museum for kunst blev nogle af de steder vi brugte weekendernes fritid på. Så som gammel mand takker jeg hver aften min herre for alle de mange gode muligheder han gav mig i livet her på jorden.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.