Avisen, der kalder sig organet for den højeste oplysning, og som under tidligere ledelser har oparbejdet en lang og stolt tradition som vogter af det frie ord, har sat sig i spidsen for en kampagne for det modsatte: knægtelse af det frie ord.
At et dagblad deltager i en aktion, hvis mål er at fratage en række politikere, oven i købet medlemmer af Folketinget, deres frihed til at føre politisk debat, vidner om et åndeligt sammenbrud i bladets øverste ledelse.
Dybest set er det ikke overraskende, for det er den foreløbige kulmination på en udvikling, der har været tiltagende i de seneste mange måneder, senest markeret i en ledende artikel “Den evige Jøde” i bladet den 26. september.
Her får lederskribenten vendt problemet med de tiltagende muslimske chikanerier mod jøder grundigt på hovedet og får gjort de forfulgte til de skyldige.
Mere på Jyllands-Posten
Det er ikke første gang det rabler der i huset.
Et lille citat fra Anne Wolden-Rætihnge’s bog “Om lidt er de borte”, side 77 hvor modstandsmanden Jørgen Kieler siger:
“I begyndelsen af krigen bombede Royal Air Force lufthavnen i Aalborg. Det udlæste bl.a. i Politiken, nogle kolossale vredesudbrud mod Churchill og mod englænderne. Og Politiken mistede mange læsere på den konto”.
DET ER IKKE THØGERS DAG I DAG.
EKSTRABLADET kalder ham “indskrænket og selvfed”. Leder:
VAR RETTEN til ytringsfriheden værd at stå fast på, trods disse omkostninger? Skal vi i dag ønske, at Jyllands-Posten aldrig havde givet de gale religiøse og verdslige magthavere et påskud for at rase mod vort lille kongerige?
IKKE TALE OM. Hvis vi kunne rulle tiden tilbage, skulle vi gøre det igen. Ytringsfriheden var og er værd at forsvare, uanset de menneskelige og materielle omkostninger, som man indirekte kan lægge den til last. Der er tale om vort demokratis vigtigste frihedsrettighed. Vi har kun haft den siden 1849. Den eksisterer ikke automatisk i evighed. Vi skal slås hver dag for at bevare den ved at bruge den – ikke bøje den.
HVIS VI giver afkald på den af høflighed, af bekvemmelighed, i den artige tones og den gode, globaliserede smags navn. Hvis vi vennesælt gør sådan, som det blev anbefalet af en snes halvsenile fhv. ambassadører, Uffe Ellemann-Jensen, det kvarte Folketing og et par indskrænkede, selvfede chefredaktører, ja så prisgiver vi vores samfundsform.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article228720.ece
Det frie ord må aldrig blive knægtet.
De debattører, der dagligt ytrer sig på nettet, har vist alle fået påmindelser om, at de har overtrådt grænser.
Men alle skal gøre sig klart, at kun de, der vil sætte grænser, overtræder grænser.
falkeøje