“Rent folkemord’: Kristne nedslagtet i Nigeria og pressens store mørkelægning”

Det skriver Raymond Ibrahim her på Gatestone Institute

Fake news msm har da ikke tid til at skrive om ægte folkemord, når de nu kan skrive om frit opfundne “folkemord” på pæstilensere …

Taget herfra

af Raymond Ibrahim
4. November 2024

Oprindelig engelsk tekst: ‘Pure Genocide’: Christians Slaughtered in Nigeria and the Great Press Cover-Up
Oversat af Kirsten Valeur

Det “rene folkemord“, som det er blevet karakteriseret af adskillige internationale observatører, på kristne i Nigeria har ifølge to uafhængige rapporter nået et hidtil uset niveau.

Ifølge den 136 sider lange udførlige rapport “Tilbagevisning af myten om religions manglende betydning under den nigerianske terror (10/2019 – 9/2023)”, udgivet af Observationscenter for Religiøs Frihed i Afrika den 29. august 2024, nedslagtede muslimske militante 16.769 kristne på blot fire år mellem 2019 og 2023. Det svarer til 4.192 dræbte kristne i gennemsnit per år – eller én kristen myrdet på grund af sin tro hver anden time.

Mere end halvdelen af disse mord (55%) blev begået af radikaliserede muslimske fulani-hyrder, der i løbet af det seneste årti er blevet større forfølgere af kristne end mere internationalt kendte terrorgrupper som Boko Haram og Islamisk Stat Vestafrika (ISWAP) – selv om ISWAP også deltager i folkemordet: Fulaniere dræbte 9.153 kristne mellem 2019 og 2023; andre terrorgrupper dræbte i alt 4.895.

Den anden rapport blev udgivet af Open Doors den 1. september 2024: “INGEN VEJ HJEM: Kristne internt fordrevet af ekstremistisk vold i Nigeria”. Rapporten fastslår, at forfølgelsen, nedslagtning og fordrivelse af kristne i Nigeria er “uophørlig” og “en tidsbombe”. Eftersom “militante grupper af fulaniere bevidst er gået efter kristne eller kristne lokalsamfund, deres levebrød, religiøse ledere og helligdomme”, er kristne blevet “en truet art” i Nigeria, hvor de en gang udgjorde mere end halvdelen af det vestafrikanske lands befolkning (den anden halvdel var muslimsk).

Ifølge rapporten har volden nået et punkt, hvor mange traumatiserede kristne børn sover i træer i forsøget på at undgå at blive nedslagtet i løbet af natten, hvor fulanierne er mest tilbøjelige til at angribe. En forælder fortæller: “Hver gang mine børn hører noget, går de i panik eller skjuler sig, for det udløser traumet. Angrebenes terror er ikke ophørt, den er snarere steget.”

I løbet af blot et årti er antallet af mennesker, som islamiske grupperingers kaos har fordrevet, tredoblet: I 2014 var der 1,1 million internt fordrevne personer i Nigeria; i 2023 var der 3,4 millioner.

En af disse fordrevne personer er den kristne præst Benjamin Barnabas, der i fem år har boet i et lille telt. Han deler sin historie. Han og hans familie arbejdede på deres gård, da militante fulanier “kom med pistoler, macheter og kæppe” og bankede præsten og hans familie:

“Vi mistede alt, hvad jeg havde. Alt i mit hjem og landsby blev brændt, jeg stod tomhændet tilbage…. Vi er fordrevet på grund af vold. Nyhedsmedierne er ligeglade med os, vi forbliver i mørket – glemte, tilsidesat.”

At medierne er ligeglade, eller værre, med kristnes situation – og at medierne tilslører bødlernes identitet – fremhæves af observationscentret:

“I mere end et årti er grusomheder mod kristne i Nigeria blevet nedtonet eller bagatelliseret. Det har vist sig at være en væsentlig forhindring for dem, der forsøger at forstå volden. Vildledende eufemismer som ‘bevæbnede hyrder’ og ‘græsningsdyr’ bruges til at beskrive kontinuerlige bølger af invasion, tortur og mord i landsbysamfund. At beskrive angreb som ‘etniske sammenstød’, ‘sammenstød mellem landmænd og hyrder’ eller gengældelsesangreb er stærkt vildledende. Andre eksempler er brug af ordet ‘banditter’ om militser, der udfører massebortførelser, og håndhævelse af livegenskab i lokalsamfund. Og en politik med at skjule den religiøse [kristne] identitet af ofrene tjener desuden til at fordreje det sande billede.”

Bag alle disse vildledende eufemismer forbliver kendsgerningerne de samme: Morderne er muslimer, og deres ofre er i langt overvejende grad kristne. Selv om observationscentrets rapport hovedsageligt fokuserer på nigerianske mediers fordrejning af begivenheder, har også de etablerede vestlige medier ivrigt nægtet at nævne den mest åbenlyse, basale markør for både angriberne (muslimer) og de angrebne (kristne).

Da muslimske terrorister nedslagtede næsten 200 kristne sidste jul, nævnte Associated Press ikke markøren for angriberne og for deres ofre. I stedet beskrev AP, som så mange andre, grusomhederne som en beklagelig sideeffekt af klimaforandringer – der tilsyneladende tvinger “hyrder” (muslimer) til at invadere “landmænds” (kristnes) jorde.

I en anden AP-rapport beskrives bombeangrebet pinsesøndag 2022 mod en kirke, hvor 50 kristne kirkegængere døde, uden at ordene “muslim” og “islam” – og end ikke ordet “islamist” – blev nævnt. Læserne fik i stedet at vide, at “Det stod ikke umiddelbart klart, hvem der stod bag angrebet på kirken”. For at opretholde denne uklarhed nævnte AP ikke, at islamiske terrorister i årenes løb har bestormet hundredvis af kirker og nedslagtet tusinder af kristne i Nigeria “for sportens skyld” – en kendsgerning, som ville kunne give et fingerpeg om, “hvem der stod bag angrebet”.

Eller tænk på præsident Barack Obamas daværende departementschef i udenrigsministeriets departement for afrikanske anliggender, Johnnie Carson, der efter muslimske terroristers nedslagtning af 50 kristne kirkegængere pinsesøndag 2012 sagde: “Jeg vil benytte lejligheden til at understrege en vigtig pointe, nemlig at religion ikke er en drivkraft bag ekstrem vold [i Nigeria].”

Det er i stedet “ulighed” og “fattigdom” – for at citere den tidligere præsident William J. Clinton – “der giver næring til alt dette” (“dette” er det muslimske folkemord på kristne).

Tilbage i Nigeria ser de fleste kristne disse vedvarende angreb som det, de er. Som en nonne, søster Monica Chikwe, engang observerede:

“Det er skrapt at fortælle nigerianske kristne, at dette ikke er en religiøs konflikt, eftersom det, de ser, er fulani-krigere klædt helt i sort [lige som Islamisk Stat], der råber ‘Allahu Akbar!’ og ‘Død over kristne’.”

De aktuelle rapporter inkluderer også citater og anekdoter, der understreger den sande kilde til fjendtlighederne. En overlever fortæller:

“Da de bevæbnede fulaniere kom for at angribe, kunne man høre dem råbe ‘Allahu Akbar (Allah er den største), vi vil knuse alle kristne’…. Fulanierne begyndte at skyde og satte ild til huse. De brændte vores dyr og majsplanter.”

Som Nigerias Kristne Sammenslutning en gang retorisk spurgte:

“Hvordan kan det være et [sekulært eller økonomisk] sammenstød, når én gruppe [muslimer] konstant angriber, dræber og lemlæster, mens den anden gruppe [kristne] konstant bliver dræbt, lemlæstet og deres helligdomme ødelægges?”

I 2018, hvor angrebene slet ikke var nær så slemme som nu, sammenfattede Det Nationale Forum for Kristne Ældste i Nigeria den egentlige kilde til folkedrabet på kristne i Nigeria:

“Islamister i det nordlige Nigeria, anført af fulanierne, har lanceret jihad i Nigeria. Denne jihad er baseret på hadets doktrin, der læres i moskeer og islamiske madrasaer i det nordlige Nigeria, såvel som fulaniernes overherredømmeideologi. Islamisterne i det nordlige Nigeria virker besluttede på, ved brug af både konventionel (voldelig) jihad og snigende (kulturel) jihad, at omdanne Nigeria til et islamisk sultanat og erstatte liberalt demokrati med sharia som den nationale ideologi…. Vi ønsker et Nigeria, hvor borgerne er lige for loven på alle niveauer….”

Begge rapporter er enige om, at i hverdagen lider formelt muslimske borgere – som terroristerne anser for at være lidt bedre end frafaldne – også tit og bliver fordrevet af kaosset, mens kristne “er udpeget som mål for vold, konfronteres med barske livsbetingelser og oplever udfordringer på grund af deres tro under deres fordrivelse.” Observationscentret påpeger, at “Siden 2015 har der været sammenfaldende rapporter om den ganske forskelligartede behandling, som kristne og muslimske fanger får af medlemmer af terrorgrupper”:

• Tvangsarbejde: Kristne fanger, inklusive mænd, kvinder og børn, bliver rutinemæssigt udsat for tvangsarbejde og udmattende fysiske opgaver, ofte under inhumane forhold. I modsætning hertil bliver deres muslimske medfanger typisk sparet for en sådan behandling.
• Seksuel vold: Kristne kvinder og piger bliver tit udsat for voldtægt, seksuelle overgreb og andre former for seksuel vold af deres fangevogtere. På den anden side bliver muslimske kvinder som regel ikke udsat for sådanne uhyrligheder.
• Løsesumskrav og løsladelse: Muslimske fanger, der ikke har råd til at betale løsesummer, bliver somme tider løsladt uden betaling – en form for særbehandling. Kristne fanger bliver imidlertid sjældent behandlet så velvilligt.
• Risiko for henrettelse: Ifølge medierapporter og forskning fra de seneste ti år er det mere sandsynligt, at kristne fanger blev henrettet end muslimske fanger, der blev tilbageholdt af den samme terrorgruppe. Der er utallige tilfælde, hvor kristne fanger blev brutalt myrdet af deres bortførere, selv efter at der var blevet betalt løsesum.

“Radikaliseringen” i Nigeria er af en sådan karakter, at selv lokale embedsmænd diskriminerer mod og forfølger kristne: “Nogle tiltag fra det lokale styre og offentlige personer for at presse eller gennemtvinge omvendelse til islam blev beskrevet”. For eksempel har nogle i delstaten Bornos lejre “for at få adgang til kritisk hjælp følt sig nødsaget til at konvertere til islam eller bevidst skjule deres tro…. [og] ved nogle uddannelsessteder kunne de ikke få adgang med kristne navne.”

Forfølgelserne fortsætter desværre. Nedenfor er nogle få overskrifter fra august og september 2024, fra tidspunktet for offentliggørelsen af disse to rapporter og derfor ikke medtaget i dem:

• 3. oktober: Hyrder dræber kristne i det nordlige og centrale Nigeria
• 1. oktober: Hyrder dræber kristne i delstaten Plateau i det centrale Nigeria
• 23. september: Fulani-hyrder dræber kristne ved gudstjenester i Nigeria: Præst og 30 andre bortført.
• 2. september: Fulani-hyrder dræber seks kristne i det centrale Nigeria
• 20. august: Præst og datter bortført i Nigeria, deres skæbne uvis: Bortførere får løsesum men kræver mere.
• 14. august: Muslimer nedbrænder kristen bygning i det centrale Nigeria: RCCG’s helligdom ødelagt for anden gang.
• 13. august: Nigeria tolererer fortsat terrorisme, fastslår USCIRF
• 12. august: Banditter dræber præst og en anden, bortfører otte personer i lokalsamfund i delstaten Kaduna
• 9. august: Hyrder, kriminel bande dræber mindst 50 kristne i Nigeria
• 7. august: Hyrder sårer fire kristne i delstaten Plateau, Nigeria: En landmand, der blev påskudt, fik knust en hånd.
• 1. august: Fremtrædende kristen kvinde bortført fra kirke i Nigeria: Politibetjent og chauffør blev dræbt under angrebet.

I 2020 satte præsident Donald J. Trump Nigeria på udenrigsministeriets liste over særligt bekymrende lande – det vil sige lande, der er involveret i eller tolererer brud på religiøs frihed. Trump spurgte desuden, med sin karakteristiske ligefremhed, den daværende nigerianske præsident, Muhammadu Buhari: “Hvorfor dræber I kristne?”

I løbet af Joseph R. Bidens præsidentperiode, derimod, har udenrigsministeriet af uforklarlige årsager fjernet Nigeria – hvor en kristen dræbes hver anden time – fra sin liste. Udenrigsminister Antony Blinken gav tilsyneladende denne indrømmelse tre dage inden et møde med Muhammadu Buhari.

Mange observatører reagerede dengang ved at kritisere Bidens regering. Som Sean Nelson, juridisk rådgiver for global religionsfrihed hos Alliance til Forsvar for Frihed Internationalt (ADF) bemærkede:

“Protester over udenrigsministeriets fjernelse af Nigerias status blandt særligt bekymrende lande er, landets brud på den religiøse frihed taget i betragtning, fuldt ud berettiget. Der er ikke kommet nogen forklaring, der kunne have retfærdiggjort denne beslutning. Tværtimod er situationen i Nigeria blevet værre i løbet af det seneste år. Tusinder af kristne, såvel som muslimer, der modsætter sig terroristers og militsgruppers mål, er blevet angrebet, dræbt og bortført, og regeringen er ganske enkelt uvillig til at standse uhyrlighederne…. At fjerne Nigerias status blandt særligt bekymrende lande vil kun opmuntre det stadigt mere autoritære styre der.”

Det er den nuværende situation: I efterhånden mange år har der været erklæret jihad af folkemorderiske dimensioner mod den kristne befolkning i Nigeria – mens amerikanske medier og regeringen ganske bizart beskriver Nigerias problemer i rent økonomiske termer.

For de etablerede medier og politikere betyder muslimers mord på kristne åbenbart ikke noget.

Raymond Ibrahim er forfatter til Defenders of the West, Sword and Scimitar, Crucified Again og The Al Qaeda Reader, Distinguished Senior Shillman Fellow ved Gatestone Institute og Judith Rosen Friedman Fellow ved Middle East Forum.

Taget herfra