“Bidens hævn..?”

Der er mange, der mener at Joe Biden har svaret igen på det “demokratiske” partis udemokratiske måde at kyle Biden ud på røv og albuer og så udpege Kamala Harris som ny præsidentkandidat 🙂

Taget herfra

Nancy Pelosi, den tidligere demokratiske leder af Repræsentanternes Hus, mere end insinuerer i et opsigtsvækkende interview med New York Times, at Joe Biden ikke fulgte drejebogen, da han pegede på Kamala Harris i forbindelse med, at han selv trak sig (læs: blev tvunget ud, red.).

I interviewet med New York Times siger Pelosi, at:

“Hvis præsidenten havde trukket sig tidligere, kunne der have været andre kandidater i kapløbet (om at vinde valget, red.).”

Nancy Pelosi siger også, at hun havde troet, at Demokraterne havde valgt en mere åben proces med at finde den “rette præsidentkandidat”, men det blev “næsten umuligt”, da Biden pegede på Kamala Harris. Endnu en tilkendegivelse af, at Joe Biden ikke fulgte planen.

Det er langt fra første gang, vi hører om det. Der har været mange forlydender om, at Joe Biden pegede på den historisk upopulære vicepræsident som en trodsreaktion på selv at blive vippet ud.

Og vippet ud på den måde.

Her havde de (Demokraterne, medierne, institutionerne) holdt hånden over Joe Bidens skrantende helbred i årevis, og så kyler de ham i samlet flok under bussen, fordi han præsterer ganske som normalt i en debat med Donald Trump..!?

Før debatten var Joe Biden nemlig ifølge medierne “sharp as a tack” (oversættes bedst til dansk som bare ‘skarp’), der blev en frase, som de altid enige medier gentog utallige gange på tværs af netværk og vidt forskellige tv-kanaler. Også de danske medier rapporterede så sent som foråret 2024, at Joe Biden var “i topform” i forbindelse med hans State Of The Union-tale. Du kan læse DR-korrespondenten Philip Kokhars analyse om Joe Biden i topform lige her.

Og nu var de samme mennesker pludselig “i panik” på grund af endnu et par senior moments. Derfor skulle Joe ud..?

Tror du, Joe var med på den?

Eller udpegede han Kamala Harris som sin efterfølger, da han under mystiske omstændigheder og angiveligt ramt af Covid-19 for gud ved hvilken gang selv trak sig, med et mål for øje?

Han vidste med sikkerhed, at hun var en dårlig og historisk upopulær vicepræsident.

Resten er historie. Kamala Harris viste sig at være en lige så dårlig præsidentkandidat, som hun var/er vicepræsident. Demokraternes og mediernes flotte og shiny indpakning virkede i nogle uger, og så gik den ikke længere.

Da svarene skulle falde, fusede festen ud.

Det er utroligt interessant, at der er masser af beretninger om emnet i internationale (etablerede) medier, mens du i Danmark simpelthen ikke kan finde én eneste historie om det. The Telegraph, Daily Mail, New York Post stiller alle spørgsmål om Biden i virkeligheden bevidst saboterede Harris’ kampagne.

Det synes statsstøttede danske medier (altid enige som de er) ikke er værd at nævne.

Hvordan kan det være, tror du?

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

Læs også: Magtens og mediernes gaslighting af offenligheden pulveriseret: Nu ser du næste indsats

Affald-storylinen

Du kan ikke finde én ekspert/politisk kommentator, der står inde for, at Joe Biden har bidraget positivt til Kamalas kampagne. Men du kan finde et utal, der mener, at han har gjort stor skade.

Få dage før valget satte Joe Biden trumf på:

Han havde, som vi ved, trukket sig som kandidat og overladt scenen til Kamala Harris. Men alligevel lavede han ulykker for Demokraterne.

Under et videoopkald til latinamerikanske vælgere forsvarede han det puertoricanske samfund, der blev adresseret ved flere Trump-arrangementer. 

Men særligt én af Joe Bidens kommentarer vakte opsigt:

“Donald Trump har ingen karakter. Han er helt ligeglad med latinosamfundet. Den anden dag kaldte en taler (komiker Tony Hinchcliffe, red.) Puerto Rico for en flydende ø af skrald. Det eneste affald, jeg kan se derude, er hans tilhængere,” sagde Joe Biden, og skabte med de udtalelser nærmest panik blandt Demokraterne. Harris’ afviste, at Joe Biden gav udstryk for hendes mening. Det Hvide Hus måtte komme Joe Biden til undsætning og sige, at det mente han slet ikke, og Det Hvide Hus ændrede simpelthen det officielle transcript af Bidens bemærkninger.

Hvorfor sagde han det?

Fordi han er blæst?

Arh, come on. Biden er stadigvæk et politisk (rov)dyr. Det hænger ikke sammen.

Læs også: Første debat mellem Trump-Harris i nat: Du ved hvad der venter dig

Hvem stemte Joe på?

Og så var der Joe Bidens første tale efter Donald Trump vandt. Den er godt nok også opsigtsvækkende.

Joe Biden virker meget frisk, han har det helt store smil på, han virker meget munter. Det er fuldstændigt åbenlyst.

Du kan se talen lige her (Kilde: Det Hvide Hus):

Se Joe Bidens første tale efter Trumps sejr her. Bemærker du noget?

Bedøm selv. Er det en Joe Biden, der har lidt nederlag? Trist?

Til sidst skal vi også nævne, at Jill Biden lod sig fotografere på valgdagen i en postkasse-rød spadseredragt. På valgdagen er det altid sådan, at Demokraterne flasher blå, mens Republikanerne er røde. Det er farverne.

Hvem mon Joe stemte på?

Lad Psst! være modige her. Vi gætter:

Joe Biden stemte på Donald Trump.

Se ham være munter. Se hans gang på vej op til scenen, sammenlign den gang med, hvad du ellers har set. Snuble-Joe. Stivbens-Joe. Se ham hoppe afsted. Hvad sker der?

Glæde gør fantastiske ting for helbredet.

redaktion@psst-nyt.dk

Fotos: Depositphotos.com

Taget herfra

2 Kommentarer

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.