Det skriver Giulio Meotti her
Taget herfra
Mark Penn og Andrew Stein leverer en ekstraordinær analyse i Wall Street Journal: En del af USA hepper åbent på, at deres eget land og Vesten skal tabe mod Iran.
Ifølge forfatterne – den første en meningsmåler, der længe arbejdede for Bill og Hillary Clinton, den anden en fremtrædende demokratisk politiker – bringer den dominerende fortælling i mainstream-medierne (som alle italienske medier henter deres information fra) systematisk negative nyheder om USA og Donald Trump, og det i en sådan grad, at der skabes et forvrænget billede af konflikten.
Dette skete også under Vietnamkrigen, da man sagde, at det var fjernsynet, der førte til det politiske nederlag (på slagmarken havde de vundet). Hvis USA vinder denne krig sammen med Israel, vil det ganske enkelt være første gang siden Vietnam. Men hvad angår nederlagsstemningen, går det som alle andre gange.
Jürgen Habermas, det tyvende århundredes sidste filosof, er gået bort. Og man må læse biografien skrevet af Stefan Müller-Doohm for ikke at falde for det falske helgenbillede, som venstrefløjens medier i Italien tegner af ham.
I 1968 beskyldte Habermas venstrefløjen for «venstrefløjsfascisme» – Linken Faschismus. Og han havde modet til at underskrive en appel mod, at UNESCO udnævnte Teheran til verdens filosofihovedstad, mens sociologer som Kian Tajbakhsh og filosoffer som Akbar Ganji rådnede op i fængslerne under den islamiske revolution. Han advarede mod eugenikkens tilbagevenden og førte dialog med Ratzinger om »tro og fornuft«. Efter den 7. oktober 2023 skrev Habermas, at Israel havde ret til selvforsvar og krig. Med Habermas forsvinder en stor filosof. Måske den sidste.
Den berømte historiker Antony Beevor ser mørkt på tingene og siger til The Times: »Vesten udgør 7 procent af verdens befolkning, men står for 50 procent af verdens sociale udgifter.
Hvordan skal vi nogensinde kunne konkurrere med Kina?”.
Bare 8 procent af børnene vil blive født i Vesten i år.
Demografien er ikke alt, men næsten. Selv i Helsinki i EU’s yderste udkant, hvor en femtedel af befolkningen kommer fra Mellemøsten, Asien og Afrika.
En dramatisk artikel af Thomas Fasbender i Berliner Zeitung behandler de massive demografiske forandringer i Tyskland og forklarer, hvordan tyskerne vil blive en minoritet i den nærmeste fremtid.
I artiklen med titlen «Demografi i Tyskland: Multikulturen kommer hurtigere end forventet» står der:
»Inden midten af århundredet vil mellem 17 og 20 millioner tyskere uden indvandrerbaggrund dø; næsten hele babyboom-generationen vil forsvinde. Lægger man virkningerne af øget fødselsrate og fortsat indvandring på op til 400.000 personer om året sammen, vil antallet af fødsler med indvandrerbaggrund nå ni millioner inden 2050. En ligevægt i fødslerne – med og uden indvandrerbaggrund – vil være opnået senest lidt efter 2030».
Sharia über alles?
I mellemtiden er London faldet: velkommen til Trafalgar Square (også borgmesteren var der for at bede). Michael Deacon i The Telegraph har ret: «Islamisterne er ved at vinde».
Muslimers offentlige massebønner på symbolske steder i Vesten er en magtdemonstration. Uanset om det sker ved Brandenburger Tor, Times Square, Colosseum eller Trafalgar Square, finder islamiske massebønner stadig oftere sted i det offentlige rum i vestlige byer, og nu også i kirkerne. Dette er et bevidst provokerende skuespil, der truer den civile og religiøse fred.
«Når I beder, skal I ikke gøre som hyklerne, der gerne står på gadehjørnerne for at blive set af andre», lyder formaningen i Matthæusevangeliet. I islam er det omvendt: Det, der præsenteres som et udtryk for religiøsitet, er i virkeligheden en symbolsk tilegnelse af det offentlige rum. Her er bønnen ikke længere blot bøn: Den underkaster sig det civile og kristne rum. Når bønnen fremstilles direkte som en triumf over værtssamfundet, ophører den med at være en privat sag og bliver en politisk gestus af overlegenhed. Det, som højrefløjen stempler som en trussel, fejrer islam som et løfte. Det, der er et mareridt for Vestens forsvarere, er en drøm for mange muslimer.
Muezzinen kalder i mellemtiden til bøn i Göttingen. Hver dag bringer den tyske presse artikler om den igangværende islamisering.
Islamiseringen i Tyskland virker ustoppelig.
Islamiseringen i Tyskland virker ustoppelig.
I Tyskland har McDonald’s fjernet billeder af maden fra reklametavlerne om dagen under ramadan. De vises først efter solnedgang gennem hele den islamiske måned.
McSharia! Dette bliver måske resultatet: globalisme med islamisme.
I Tyskland har McDonald’s fjernet billeder af maden fra reklametavlerne om dagen under ramadan. De vises først efter solnedgang gennem hele den islamiske måned.
McSharia! Dette bliver måske resultatet: globalisme med islamisme.
Fransk islamisering: Et boligsamfund uden for Paris har beordret en jødisk familie til at fjerne mezuzahen – den jødiske beholder, der indeholder vers fra Bibelen – fra dørkarmen. Man påberåber sig «æstetiske grunde». Lidt troværdigt, da Paris og omegn er blevet et stort lort. Realistisk set vil de ikke have jøder, og de vil ikke have terrorangreb i boligkomplekset. I årevis har franske jøder faktisk fjernet mezuzaherne for ikke at blive genkendt.
Man spiser ikke i skolen i Canada under ramadan. Den offentlige skole er en woke-skole og en islamiseret skole.
En skole i Firenze har islamiske bederum.
Man fejrer ramadan i kirken i Rovigo.
I USA (Mamdani-effekten) lukker offentlige skoler nu på grund af ramadan.
Dette er forresten Birmingham, den næststørste by i England:
Taget herfra
Husker et dybt kvalmende muhammedansk bønnemøde på Rådhuspladsen i København for et par år siden.
Her havde “politiet” udstationeret nogle såkaldte “dialogbetjente”, hvis opgave var, at holde eventuelle vantro danskere på behørig afstand af de bedende muhammedanere.
Hædersmanden Mogens Glistrup fik desværre mere ret, end han nogensinde havde drømt om.
Jeg fik også kvalme, det var en ren magtdemonstration! Det er ufatteligt at vi finder os i det!
Ja, første step mod sharialov.
Kalifatet venter forude.
Grupperinger som Hizb ut-Tahrir lægger jo ikke engang skjul på det.