“En del af rammeaftalen omhandler Israels gradvise tilbagetrækning fra Libanon, når visse betingelser er opfyldt.”
Taget herfra
Af
I dag kl. 06:39
Rammeaftalen som Israel og Libanon i går underskrev indeholder i alt 14 punkter, der i sidste ende har til formål at “bringe konflikten mellem landene til ophør”.
Det kan læses i rammeaftalen, som USA’s udenrigsministerium har offentliggjort.
Læs også: Israel og Libanon har indgået en rammeaftale
Allerede ved underskrivelsen i går, varslede den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, dog, at det bliver en lang proces, før man kan gøre sig forhåbninger om at nå det endelige mål.
– I dag er begyndelsen på begyndelsen.
– Der ligger meget arbejde foran os. Vi undervurderer på ingen måde, hvor vanskelig opgaven bliver. Men vi forstår dens betydning, og hvor afgørende den er, sagde han ifølge CNN ved underskrivelsesceremonien.
Gradvis israelsk tilbagetrækning
En stor del af rammeaftalen, som parterne altså har underskrevet, omhandler Israels gradvise tilbagetrækning fra Libanon, som skal ske, når visse betingelser er opfyldt.
Af teksten fremgår det, at Israel og Libanon begge “forpligter sig til en gensidig og trinvis proces med klare betingelser”.
Første skridt er, at de libanesiske væbnede styrker (LAF) genopretter kontrollen over hele Libanons territorium, og den israelske tilbagetrækning kan ske, “når afvæbningen af ikke-statslige væbnede grupper og nedlæggelsen af deres tilhørende infrastruktur er verificeret”, fremgår det.
– Dette vil gøre det muligt for det israelske militær (IDF) gradvist at trække sig ud af libanesisk territorium, står der konkret i teksten.
Heri fremgår det også, at der er aftalt to såkaldte ‘pilotzoner’, hvor den libanesiske hær i første omgang gradvist skal overtage kontrollen. Det er uklart præcist, hvornår dette vil ske, men zonerne har til formål at danne grundlag for en gradvis tilbagetrækning af det israelske militær.
Nye pilotzoner kan efterfølgende aftales mellem parterne, fremgår det.
I teksten står der desuden, at der er oprettet en militær koordinationsgruppe med amerikansk støtte og deltagelse for at sikre gennemførelsen af rammeaftalen.
Og at Libanon og Israel nu skal etablere arbejdsgrupper, der skal udarbejde en “fuldstændig og omfattende freds- og sikkerhedsaftale.”
Hizbollah er ikke med i aftalen
Libanon blev trukket ind i den regionale krig den 2. marts, efter at den militante gren af Hizbollah angreb Israel, og konflikten mellem de to parter genopblussede.
Hizbollah har base i Libanon og er allieret med styret i Iran.
Ingen repræsentanter fra Hizbollah er repræsenteret eller har sat underskrift på rammeaftalen, som Hassan Fadlallah, der er en højtstående politiker i Hizbollah samt medlem af det libanesiske parlament ifølge nyhedsbureauet AP og The Times of Israel advarer om kan føre til borgerkrig i Libanon.
Tilhængere af Hizbollah skal angiveligt i aftes have demonstreret i den libanesiske hovedstad Beirut i protest over rammeaftalen.
Det rapporterer Libanons statslige nyhedsbureau NNA ifølge Reuters, mens der på sociale medier florerer flere videoer, som DR ikke har haft mulighed for at verificere.
Taget herfra
Kilde: JL
Spørgsmålet er bare om Israel kan stole på at Libanon/den libanesiske “hær”, som bla. består af shiiter” virkelig VIL holde de områder, som IDF forlader ,fri for hezbollah terrorister
Det har Libanon/den libanesiske “hær” jo lovet mange gange før, og HVER gang har de ladet hezbollah infestere området uden at gøre noget …
Det samme gælder den ligegyldige og totalt inkompetente FN-styrke “UNIFIL”:



Og det mullah-kontrollerede hezbollah truer med borgerkrig … business as usual

kilde: tv2
Leave a Reply