Den skriver André Rossmann om her i en leder: “Sandheden er, at uden for medicinalindustrien har der ikke været nogen produktivitetsvækst i Danmark i hele perioden 2019-2025.”
Taget herfra
Der går ikke en uge uden at man i Danmark jubler over den rekordstore beskæftigelse.
“Dansk økonomi har de seneste år vist stor styrke. Især beskæftigelsen har igen og igen overrasket positivt. Trods toldkrig og geopolitisk uro har beskæftigelsen sat nye rekorder måned efter måned. Det vidner om en stærk konkurrenceevne og en bemærkelsesværdig robust økonomi”, skrev Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal, i Børsen (30. juni 2026).
”Danmarks bnp er vokset med hele 6,2 pct. det seneste år, hvilket er blandt danmarkshistoriens højeste vækstrater. Beskæftigelsesopsvinget lever tilmed i bedste velgående. Alene det seneste år er beskæftigelsen herhjemme steget med 14.700 fuldtidsbeskæftigede”, jublede Kristian Skriver, Dansk Erhverv, ligeledes i Børsen (13. juli 2026).
Virkeligheden er, at Danmarks meget høje bnp-vækst (seneste tal: 6,2 pct.) udelukkende skyldes den stigende eksport af medicin. Men – når medicinen er fremstillet i udlandet og bliver solgt til stærkt faldende priser, så giver det ikke så meget vækst og velstand i Danmark. Sandheden er, at uden for medicinalindustrien har der ikke været nogen produktivitetsvækst i Danmark i hele perioden 2019-2025.
Det er i øvrigt påfaldende, at selv i Dansk Erhverv er man uenig om jobfestens bidrag til dansk bnp. ”Status er, at arbejdsproduktiviteten i den private sektor har trukket bnp-væksten ned i perioden fra 2019 til 2024. På papiret har alle de nye beskæftigede altså bidraget til at reducere produktiviteten i dansk økonomi i løbet af de seneste fem år”, skrev cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer, i Børsen (7. juli 2025).
De fleste nye job, der er skabt de seneste år, ligger for det meste i lavtlønnede stillinger med lav produktivitet. Mens Danmark har brug højtuddannede medarbejdere, som kan øge produktiviteten og innovation, og gøre samfundet mere velstående, trækker lavtlønsjobbene den gennemsnitlige produktivitet og lønningerne ned. Når samfundet tiltrækker ufaglærte til meget lav løn, får det ganske vist befolkningen til at vokse, men samfundskagen bliver ikke større.
På den lange bane kan Danmark kun leve af innovation og højproduktive erhverv som videnservice, ikke af lavtlønsjob. Danske virksomheder har imidlertid valgt at øge beskæftigelsen frem for at investere i kapitalapparatet, teknologisk innovation eller andre vækstfremmende faktorer for at øge produktionen.
Det kan derfor ikke undre, at selv om beskæftigelsen i Danmark stiger, er produktivitetsvæksten nærmest i frit fald. Billedligt talt kører Danmarks økonomi på en slags hamsterhjul, der konstant må drejes for at opretholde bnp-væksten, og det kræver en vedvarende tilstrømning af lavproduktive og lavtlønnede arbejdere for at øge produktionen. Så selv om beskæftigelsen i Danmark ”tordner op”, buldrer værditilvæksten ikke rigtig med.
Bundlinjen er, at mens kloge lande skaber økonomisk vækst gennem investeringer i teknologi, innovation, automatisering og effektivisering, skaber Danmark vækst ved at øge arbejdsstyrken. Og mens alle her i landet jubler over jobfesten og Danmarks ”robuste” økonomi, bliver Danmark mere og mere økonomisk tilbagestående i forhold til andre lande.
André Rossmann
Taget herfra
Mange af de islamliderlige woke tosser fra Dansk Industri jubler ligeledes over, at mange migranter fra Afrika og Mellemøsten angiveligt er “kommet i job”.
Sandheden er imidlertid, at mange af disse “jobs” er oprettet udelukkende med støtte og tilskud fra det offentlige.
Hvis alle disse fake “jobs” blev fjernet, ville billedet se helt anderledes ud.
Men så kan det spejlblanke fruentimmer Ane Halsbrand Jørgensen jo ikke stå på TV, og prale af “fuld beskæftigelse”.
For ca. 20 år siden blev jeg bedt om at tage mig af en arbejdssky kontanthjælpsmodtager i jobtræning. Fra første minut blev jeg underholdt med hvor synd det var for hende. Efter to timer havde jeg fået nok og bad hende om at tage hjem. Jeg stemplede hende ud. Så blev jeg indkaldt til samtale med trussel om en fyreseddel. Det tog jeg i stiv arm. Jeg redegjorde for idiotien i overhovedet at stille virksomhedens resourcer til rådighed for et sygt system. Jeg beholdt mit job og virksomheden lukkede for yderligere samarbejde med Jobcenteret.