Zelenskyj reagerede på striden med Polen om massakrerne på polakker og jøder under Anden Verdenskrig ved at meddele, at hans regering vil opføre et storslået monument over Ukraines helte, herunder Stepan Bandera. Den 11. juli er årsdagen for massakren på polakker, og genoprettelsen af den højre-nationalistiske milits gør pludselig historien levende igen. Polen siger, at de muligvis vil blokere Ukraines EU-medlemskab.
– Ingen skal bestemme, hvilke helte vi ærer, sagde Zelenskyj, da Polens præsident trak tildelingen af Polens højeste udmærkelse, Den Hvide Ørn, til Zelenskyj tilbage. På det tidspunkt havde tre polske præsidenter returneret deres ukrainske medaljer.
Hvis Zelenskyj gennemfører planerne om at opføre et sådant monument, kan det få alvorlige konsekvenser for Ukraines forhold til Polen.
Det begyndte med, at Zelenskyj kaldte en specialenhed for »Heltene fra UPA«. Det var disse, der myrdede polakker og jøder, bl.a. i Babij Jar, hvor 50.000 jøder blev massakreret. Når man begynder at rode i Anden Verdenskrigs forbrydelser og hylder massemordere, beder man om problemer. Det skete, da Kurt Waldheim blev generalsekretær for FN, og det viste sig, at han havde en fortid som officer i Wehrmacht på Balkan, hvor han blandt andet deltog i transporten af jøder fra Thessaloniki. Waldheim forblev generalsekretær indtil udløbet af sin periode og blev senere præsident i Østrig i perioden 1986–1992.
Det ville være utænkeligt i dag, da »nazi« indgår i den woke-retorik, der kendetegner et multikulturelt samfund.
Men medierne og politikerne står over for et problem: De er allierede med Zelenskyj og kæmper hans krig. Men samtidig har Putins begrundelse for invasionen været at fjerne nazisterne i Kiev. Zelenskyj scorer et selvmål.
Men det, der for alle er en PR-katastrofe, ser ikke ud til at påvirke Zelenskyj. Det er alarmerende, at denne strid ikke allerede er bilagt, for den har potentiale til at sprænge støtten til Ukraine i stykker.
NTB har en artikel, der er overraskende saglig og knusende.
Forholdet mellem Polen og Ukraine er på kort tid blevet anspændt, udløst af begivenheder, der ligger over 80 år tilbage i tiden. Men striden kan få konsekvenser for ukrainernes ønske om EU-medlemskab og Vestens våbenstøtte til landet.
Den 11. juli er årsdagen for Volhynia-massakrerne, hvor omkring 100.000 polske civile i det, der i dag er det vestlige Ukraine, blev dræbt i 1943.
Massakrerne blev begået af ukrainske nationalister i oprørshæren UPA, og mange af ofrene var ældre, kvinder og børn.
UPA var en del af Organisationen af Ukrainske Nationalister (OUN), som i begyndelsen af Anden Verdenskrig samarbejdede med Nazityskland i håb om at opnå en selvstændig ukrainsk stat.
De ukrainske nationalister oprettede blandt andet bataljoner, der under tysk kommando deltog aktivt i udryddelsen af jøder.
Hitler blev rasende
Store dele af Vestukraine blev annekteret af Sovjetunionen i 1939, og da de tyske styrker i juni 1941 rykkede ind i området, proklamerede OUN en uafhængig ukrainsk stat.
Hitler blev rasende, og mange af OUNs ledere, herunder Stepan Bandera, endte i tysk fangenskab.
Krigen på Østfronten gik efterhånden dårligt for Tyskland, og OUN oprettede da UPA. Oprørshæren angreb først og fremmest sovjetiske partisaner, militærenheder og forsyningslinjer, men også tyske styrker.
Etnisk udrensning
Mellem 1943 og 1945 gennemførte UPA også en systematisk etnisk udrensning af den polske civilbefolkning i de to regioner Volhynia og Øst-Galicien, som i dag er en del af Vest-Ukraine.
Mindst 100.000 civile blev dræbt, ifølge visse skøn så mange som 130.000.
I tråd med forarbejdnings- og forsoningspolitikken efter Anden Verdenskrig blev massakrerne brugt til forsoning.
Årsdagen for massakrerne markeres den 11. juli og har i mange år været en anledning til dialog og forsoning mellem Ukraine og Polen.
De to landes ledere har sammen hædret ofrene for UPA’s massakrer, men også dem, der blev dræbt i gengældelsesaktioner fra polske partisaner. I år bliver det anderledes.
En ukrainsk nationalist bærer et portræt af Stepan Bandera, grundlæggeren af den ukrainske oprørshær, der kæmpede mod det sovjetiske regime, under en demonstration i centrum af Kiev, Ukraine, sent onsdag den 1. 1, 2014. Demonstrationen blev afholdt i anledning af Banderas fødselsdag.(AP Photo/Efrem Lukatsky) Fra markeringen af Banderas fødselsdag den 1. januar 2014. Bandera var et symbol for den ukrainske nationalisme under Maidan, men dengang var det venstreorienterede aviser, der påpegede det. Kirken var med. Nu har Bandera fået en mere fremtrædende rolle, som man ikke længere forsøger at skjule.
Men nu hejser Zelenskyj Bandera-fanen. Hvad er der sket?
Polen er uundværlig som transitland til Ukraine. Alligevel er regimet i Kiev blevet så selvoptaget, at det vover at træde på polakkerne.
Venskabet mellem Polen og Ukraine nåede nye højder, da russiske styrker rykkede ind i Ukraine i 2022.
Millioner af ukrainere flygtede over grænsen til Polen, som også blev et meget vigtigt transitland for vestlig våbenhjælp til det ukrainske forsvar.
Forholdet mellem de to nabolande blev imidlertid forværret, og mange polakker klager over, at de ukrainske flygtninge har presset huslejepriserne i vejret. Polske kornbønder klager også over, at Ukraine får lov til at eksportere toldfrit til EU.
Men konflikten afslører, hvordan medierne har ændret deres retorik.
I en NTB-artikel af Kristian Skårdalsmo fra 2014, da Maidan-revolutionen var i fuld gang, fremgår det, at de højre-nationalister allerede dengang var en drivende kraft, som mange frygtede, men ikke turde tage afstand fra.
Støtten til nationalistiske kræfter skyldes blandt andet Ukraines historie. Den daværende sovjetrepublik Ukraine led voldsomt under det sovjetiske kommuniststyre i mellemkrigstiden og blev udsat for tvangskollektivisering og hungersnød.
Det førte til, at mange ukrainere, især i den vestlige del af landet, gik i kamp mod såvel russiske som polske og tyske styrker under Anden Verdenskrig. I nogle tilfælde kæmpede ukrainske nationalister også sammen med tyske nazistiske styrker. En af lederne i det, som nationalisterne betragter som en uafhængighedskamp i 1930’erne og 1940’erne, var Stepan Bandera fra gruppen UPA.
Højreekstremister hylder stadig Bandera som en helt, blandt andet ved at vifte med rød-sorte Bandera-flag på Uafhængighedspladsen i Kiev.
– Bandera og andre radikale nationalister fra 1930’erne og 1940’erne er problematiske helte. De er ikke særlig velegnede til at forene alle ukrainere omkring sig, siger Serhij Jekeltsjyk fra Victoria-universitetet i British Columbia til AFP.
Det er svært at undgå den konklusion, at Pravij Sektor og de højre-nationalister fra 2014 nu sidder ved magten i Kiev, når de ønsker at rejse statuer af Bandera og opkalde specialenheder efter ham.
Allerede i 2010 tildelte præsident Janukovitsj Bandera en medalje. Dengang demonstrerede »bedstemødrene« i Moskva.
Deltagere i en demonstration mod den tidligere ukrainske præsident Viktor Jusjtjenkos beslutning om at tildele Stepan Bandera den højeste statsmedalje samles i Moskvas centrum fredag den 26. 26, 2010. De holder Bandera’s portrætter med «Fascist» skrevet over dem. Bandera var en leder af Ukraines nationalistiske bevægelse, som omfattede en oprørshær, der stod på Nazi-Tysklands side under en del af Anden Verdenskrig. (AP Photo/Mikhail Metzel)
NTB forsøger at redde fortællingen ved at kalde præsident Nawrocki og Lov og Retfærdighedspartiet i Polen for «højrepopulistiske». Dermed nedvurderes deres holdninger og meninger. De er mistænkelige, og alt, hvad de gør, er præget af det; de forsøger at udnytte historien til deres fordel.
Nawrocki og det højre-nationalistiske polske parti Lov og Retfærdighed (PiS) har gjort deres bedste for at puste til utilfredsheden og håber dermed at stjæle vælgere fra statsminister Donald Tusk og Borgerplatformen frem mod næste års parlamentsvalg.
– Det er let at se, hvad Nawrocki forsøger på; han forsøger på alle måder at gøre livet svært for Tusk, sagde en regeringskilde til Reuters i sidste måned.
Læg mærke til udviklingen i mediernes fremstilling: Det, de i 2014 kaldte højre-nationalister, er nu blevet overført til præsidenten og det konservative PiS i 2026. Begrebet er gået fra at være beskrivende i 2014 til at blive et stempel i 2026 mod alle, der modsætter sig det nuværende regime, uanset om det er i Oslo, København, Berlin, Paris eller Kyiv.
Zelenskys opførsel udgør derfor også en trussel mod hans tilhængere. Hvordan kan de støtte ham, hvis han hylder en bandit og massemorder?
Måske opdager vælgerne, at de er blevet narret. De kaldes også højre-nationalister, hvis de vover at tænke på at beskytte deres land.
Men de har da intet til fælles med massemorderen Bandera? Det er netop det, Espen Barth Eide, Jonas Gahr Støre og Mette Frederiksen indirekte har til fælles. Vi har ikke hørt nogen kritik hverken fra dem eller Ursula von der Leyen mod Zelenskyj.
Men bogstaveligt talt at grave fortiden frem og revidere den, som Zelenskyj gør, er et hasardspil.
For Ukraine kan striden få alvorlige konsekvenser, advarer flere.
– Polens støtte til Ukraines EU-medlemskab, den militære bistand og endda det økonomiske samarbejde kan stå på spil, siger Polens tidligere ambassadør i Ukraine, Bartosz Cichocki, til The Economist.
Polens vicepremierminister Władysław Kosiniak-Kamysz bekræftede for nylig i et interview med tv-stationen Polsat, at landet kan komme til at sætte en stopper for Ukraines EU-medlemskab.
– Zelenskyj siger, at ingen kan fortælle dem, hvem de skal ære, men der er heller ingen, der kan fortælle os hvordan vi skal stemme, når det gælder, hvem der får lov til at blive EU-medlem, sagde han i interviewet.
Polen er splittet mellem en konservativ blok og en EU-venlig blok, der er fjendtligt indstillet over for Trump og ønsker krig med Rusland. For dem er konflikten uvelkommen.
Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski og hans ukrainske modpart Andrij Sybiha har forsøgt at dæmpe spændingen.
Tidligere på måneden mødtes de i Warszawa, hvor de ifølge det polske udenrigsministerium blev enige om at nedtrappe konflikten og »udvikle redskaber til historisk dialog«.
Gode bilaterale intentioner forudsætter imidlertid også »gensidighed« fra Ukraines side, understregede Tusk. (NTB)
De, der forsøger at rehabilitere nazikollaboratører, kommer sjældent godt fra det.
Mange polakker betragter den ukrainske oprørshær som nazikollaboratører og har beskyldt Zelenskyj for at hylde et folkemord.
Nu vil Polens premierminister Donald Tusk opføre en mindemur for ofrene for UPA’s brutale drabsserie, som også han betegner som et folkemord.
– Der vil blive rejst en mindemur i Warszawa med en evig flamme og navnene på alle de ofre, der er fundet og identificeret, skriver han i et indlæg på de sociale medier på mindedagen den 11. juli.
Men den krigsliderlige galning Mette Mink er bedøvende ligeglad.
Hun skal i dag stå og gnubbe skulder med den lille korrupte lommediktator og krigsforbryder Zelenskyj samt den lille fimsede franske prutkarl Macron ved militærparaden i Paris.
Se hvor vi gungrer sagde musen o.s.v.
Der bor et par hårdtarbejdende polakker på min gade, som jeg tit snakker med, og netop idag talte vi om Z. De siger, han er mafia.
Han ønsker at krigen skal udvides til hele Europa, er jeg sikker på.
Vi styres af de dummeste politikere i Danmarks historie. Vi styres sandsynligvis henimod Danmarks tilintetgørelse.
Men den krigsliderlige galning Mette Mink er bedøvende ligeglad.
Hun skal i dag stå og gnubbe skulder med den lille korrupte lommediktator og krigsforbryder Zelenskyj samt den lille fimsede franske prutkarl Macron ved militærparaden i Paris.
Se hvor vi gungrer sagde musen o.s.v.
I det sydøstlige Polen (Lublin Zamosc) hader de gamle med god grund ukrainere, pga. oplevelserne med dem før, under og efter 2. verdenskrig.
De fleste af kzvagterne var ukrainere feks Demanjuk
Læste lige overskriften som: “Zelenskyj vil rejse et monument over Barbara.”
Så var Minken sgu gået helt amok i jalousi og misundelse.🤣
Der bor et par hårdtarbejdende polakker på min gade, som jeg tit snakker med, og netop idag talte vi om Z. De siger, han er mafia.
Han ønsker at krigen skal udvides til hele Europa, er jeg sikker på.
Vi styres af de dummeste politikere i Danmarks historie. Vi styres sandsynligvis henimod Danmarks tilintetgørelse.