Asger Aamund med en særdeles korrekt konklusion ! “Den håbløst forældede flygtningekonvention fra 1951 er siden blevet forstærket og udvidet med praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, fortolkningen af FN’s Menneskerettighedserklæring og ikke mindst Marrakesh-traktaten, der sidestiller alle vandrende mennesker med en flygtnings rettigheder.”
Taget herfra
I Danmark indtraf solformørkelsen den 12. august allerede omkring kl. 10 om formiddagen, hvor vi oplevede en parlamentarisk formørkelse under Folketingets forespørgselsdebat. Politikerne skød formålsløst på hinanden, som om de var i et masseslagsmål i et natsort rum. Debatten endte efter næsten tre timer i en rodet og intetsigende erklæring, som ikke bragte fornyelse og forbedring i migrant-debatten. Det kunne heller ikke være endt anderledes, da alle forudsætningerne for forespørgselsdebatten var ændret totalt, siden den borgerlige opposition havde indkaldt folketinget.
Migrantinvasionen på næsten 80 000 mennesker ind i den spanske enklave Ceuta førte til panik i regering og folketing. Man så for sig, at den spanske statschef Sanchez ville give opholdstilladelse til alle migranterne, som så kunne få fri adgang til Danmark, EU’s økonomiske smørhul for mennesker på jagt efter velfærd og social opstigning. Skræmmebilledet var naturligvis Spaniens udstedelse af opholdstilladelse til næsten en million ulovlige migranter, som herefter var frie til at søge en bedre tilværelse overalt i EU. Hverken medier eller politikere have dog sat sig ind i sagerne, da de lovliggjorte migranter var spansktalende indvandrere fra Latinamerika, som alle var i arbejde allerede. Deres højeste ønske var et statsborgerskab, der gjorde dem til en del af den spanske demokratiske retsstat, som i øvrigt har et stærkt behov for spansktalende arbejdskraft, særligt i landbruget og turisterhvervet.
Efter berammelsen af forespørgselsdebatten lykkedes det spanske myndigheder at returnere de mange tusinde migranter undtagen 2-3 000 fra Sahel-landene, der har krav på individuel sagsbehandling. Luften var således lukket helt ud af forespørgselsdebatten, inden den var begyndt, da migrantlavinen var returneret til Marokko og de lovliggjorte illegale latinoer ønsker at bo og arbejde i Spanien. Derfor endte debatten som en formørket fuser.
Der er ellers et skrigende behov for at modernisere de konventioner, de styrer migrantstrømmene, først og fremmest Flygtningekonventionen, dødehavsrullerne fra 1951. Flygtningekonventionen er udformet som en jerntæppekonvention, der skulle sidestille de yderst få flygtninge fra Østblokken med borgere i modtagerlandet. Det var både fornuftigt og humant. Der var brug for alle ledige hænder efter verdenskrigen, hvor Tyskland havde mistet 7 millioner mand på slagmarkerne. De få flygtninge, der med mod og opfindsomhed var lykkedes med at slippe ud gennem jerntæppets strømførende pigtråd, minefelter og skydetårne, blev forsidestof i den vestlige presse og modtaget som helte. Denne velvilje og omsorg omsluttede også de mange tusinde ungarere, der efter oprørsforsøget i 1956 måtte flygte for den sovjetiske hævn og terror.
Siden da har migrantstrømmene ændret formål og karakter uden, at politikerne har tilpasset konventionen til de nye tider. 80 procent af ’flygtningene’ i 2015 var ikke på flugt for krig og terror, men unge, ufaglærte arbejdsløse mænd fra islamiske kultursamfund. Massen af velfærdsturister resulterede i en vedvarende bølge af vold, voldtægter, arbejdsvægring og jødeforfølgelse forstærket af politikeres og mediers kamp mod islamofobi, der beskytter muslimske migranter mod enhver kritik og integration.
Den håbløst forældede flygtningekonvention fra 1951 er siden blevet forstærket og udvidet med praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, fortolkningen af FN’s Menneskerettighedserklæring og ikke mindst Marrakesh-traktaten, der sidestiller alle vandrende mennesker med en flygtnings rettigheder. Alle disse traktater og konventioner har kun øget problemerne med administration og integration af flygtninge ligesom den danske koranlov, der reelt beskytter hele det islamiske sharia-lovkompleks mod kritik. Vi sidder i Danmark nu med formodentlig omkring 500 000 migranter fra islamiske kultursamfund, der hader demokratiet, retsstaten og dansk kultur og levevis. De vil ikke integreres, men ønsker Grundloven udskiftet med islamisk lov (Wilke for Jyllands-Posten). Skiftende regeringer afviser at gøre noget ved denne importerede trojanske hest, der truer det danske folkestyre, men har opfundet et mantra, der hedder ’stram og fair udlændingepolitik’ med henvisning til konventionerne.
Den eneste vej ud af vores selvvalgte flygtningesump er et moratorium for alle konventioner og traktater. Vi behøver ikke at melde os ud, men et moratorium er et juridisk frikvarter, hvor den danske regering i en periode på fem år nok fortsat binder sig til indgåede aftaler, men ikke i tilfælde, hvor de skader danske nationale interesser eller almenvellet. Samtidig opfordres EU og medlemsstaterne til at udarbejde en moderne flygtningeaftale, svarer til tidens krav og imødekommer nationale og demokratiske interesser.
Denne provisoriske frisættelse ville gøre Danmark i stand til en række konstruktive initiativer, der ville være stimulerende for folkestyret og det nationale helbred: Stop for indvandring af klienter. Udlændinge kan kun få beskæftigelse i Danmark med en tidafgrænset kontrakt, der kan forlænges, hvis arbejdsgiveren godkender. Familiesammenføring sker for egen regning. Fast arbejde er forudsætning for opholdstilladelse. Udvisning ved første fængselsdom. Stop for islamisk kulturimperialisme gennem afskaffelse af koranloven, modersmålsundervisning og muslimske friskoler. Grænsen lukkes for indvandring fra islamiske kultursamfund. 500 000, der hader Danmark, må vist være tilstrækkeligt.
Sådanne fremskridt ligger dog ikke lige om hjørnet. Forespørgselsdebatten i Folketinget sluttede med en vedtagelse, hvor ’Folketinget vedtager initiativer til styrkelse af kontrol med de ydre grænser i overensstemmelse med internationale forpligtelser’. Den parlamentariske solformørkelse er kommet for at blive.
Artiklen er bragt på aamund.dk
Taget herfra
Igen en folketings bslutnig Folketinget vedtager initiativer til styrkelse af kontrol med de ydre grænser i overensstemmelse med internationale forpligtelser,mere snak no action,en flok amoeber af rang