To artikler om den inkompetente danske flygtninge-politik

Den ene værre end den anden …

Efter dødsvold mod svensk familiefar: Afrikaner fik kun et års fængsel og kan ikke udvises, fordi han er blevet dansk statsborger

Det svin skulle have haft 10 års fængsel og så et los i røven, så han ikke behøvede flybillet til Afrika…

Det skriver Karen Jespersen om her

Taget herfra

En svensk far til to små børn var til fodboldfest på Islands Brygge under sommerens VM. Han skulle se kampen mellem Norge og Elfenbenskysten på storskærm.

Det blev hans død.

Den svenske familiefar, der holdt med Norge, blev overfaldet af en anden mand, der holdt med Elfenbenskysten. Manden hedder Nkumba Tshiembe, og han er fra Congo, men han har dansk statsborgerskab.

Afrikaneren stillede sig op på en bænk og kastede med et kraftigt overhåndskast to øldåser mod en gruppe personer, herunder den 32-årige svensker – Christian Zedig.

Umiddelbart efter ølkastet slog han den 32-årige svenske mand på venstre side af hovedet eller i nakken med et kraftigt knytnæveslag. (Ritzau)

Det førte blandt andet til en bristning af mandens pulsåre.

Han afgik ved døden 3. juli.

Gerningsmanden fik ét års fængsel

Onsdag blev afrikaneren dømt.

Han kan ikke udvises, fordi han har fået dansk statsborgerskab.

Desuden fik han kun ét års fængsel.

Afrikaneren blev dømt efter den milde voldsparagraf.

Anklageren og dommeren mente, at slaget ikke var særlig hårdt og ikke kunne begrunde en anklage efter den hårde voldsparagraf – vold med døden til følge.

»Når vi er nået frem til en straf på et år, så har vi lagt vægt på forholdenes karakter og omstændighederne i forbindelse med volden, siger retsformanden om dommen.«

»Vi har i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte i forløbet optrådte aggressivt og konfliktoptrappende. Det er også skærpende, at han flere gange tidligere er straffet for meget alvorlig personfarlig kriminalitet og navnlig den meget alvorlige følge af volden.«

Den 31-årige er tidligere dømt for drabsforsøg, voldtægt og vold. Han er blandt andet tidligere idømt syv års fængsel for drabsforsøg.

Så sent som i sidste uge blev han dømt for overfald på en medfange.

Straffen på et års fængsel har med det samme udløst politisk krav om en skærpet straf.

Krav om at skærpe loven

Justitsminister Nicolai Wammen har allerede bebudet en skærpelse af loven, så straffen bliver højere, når gerningsmanden er tidligere straffet.

De Konservatives Frederik Block Münster siger, at partiet er indstillet på at hæve straframmen betragteligt.

Dansk Folkepartis Anders Vistisen siger, at man bør dømmes efter den hårde paragraf, når offeret dør som følge af volden.

“Om ganske få måneder er gerningsmanden på fri fod. Klar til sit næste offer”, skriver Dansk Folkeparti.

I Sverige har en ung kvinde mistet sin mand og to små piger har mistet deres far.

Taget herfra

3. generation af ikkevestlige indvandrere er mere kriminelle end deres forældre og bedsteforældre – integrationen er en regulær fiasko

Det kan vis kun komme som en overraskelse for radiGALE og socialister

det skriver Karen Jespersen og Ralf Pittelkow om her

Taget herfra

Danske politikere har i årtier lukket strømme af indvandrere fra ikkevestlige især muslimske lande ind i Danmark.

De har igen og igen prøvet at bilde befolkningen ind, at indvandrerne ville integrere sig.

Og hvis ikke. Så ville deres børn og i hvert fald deres børnebørn blive integrerede og danske.

Men det passer ikke! På mange måder går det dårligere med integrationen i 2. og 3. generation. Det har Den Korte Avis beskrevet mange gange.

Der har manglet data

Kort sagt, så er tredje generation af indvandrere fra ikke vestlige lande dårligt integrerede.

Og hvad værre er: De er reelt ofte endnu dårligere integrerede end deres forældre og bedsteforældre.

Men det har man ikke data på, fordi tredje generation ikke er opgjort selvstændigt i Danmarks Statistik.

De er simpelthen talt med som danskere.

Og det er et problem. Det har Den Korte Avis påpeget mange gange.

Den Korte Avis har advaret flere gange

Vi har flere gange skrevet om, at integrationen går dårligere for dem der er født i Danmark – ikke kun som 2. men også som 3. generation:

“Integration er tom snak: 3. generation klarer sig lige så dårligt som 2. generation”, sådan lød en overskrift i Den Korte Avis allerede i 2017.

Året efter bragte vi en artikel under overskriften: “Tredje generation af ikkevestlige indvandrere klarer sig lige så dårligt som anden generation – integrationen er en regulær fiasko”.

Og Poul Erik Andersen har skrevet flere artikler om, at vi ikke har statistik på dette store problem, på grund af den måde Danmark Statistik registrerer efterkommere.

Over 30.000 efterkommere i anden og tredje generation af ikkevestlige indvandrere er registreret som danskere, skrev Poul Erik Andersen i 2025.

I dag tager Berlingske fat på en del af dette vigtige problem.

Kriminaliteten blandt tredje generation er tårnhøj

Tredje generation har hidtil været usynlige i kriminalitetsstatistikken, skriver Berlingske torsdag.

Avisen har fået lavet en kørsel hos Danmarks Statistik over tredje generations kriminalitet. Det handler om børnebørnene af de indvandrere der kom til Danmark fra fortrinsvis muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet (de såkaldt MENAPT-lande).

I Danmarks Statistiks tabeller om for eksempel kriminalitet kan man ikke se efterkommernes børn – de såkaldte tredjegenerationsindvandrere. De forsvinder ind i kategorien »dansk oprindelse«.

Det, man allerede ved, er, at indvandrere fra Menapt-landene er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

Man ved også, at indvandrernes børn, efterkommerne (altså anden generation af indvandrere) – i endnu højere grad end første generation begår kriminalitet.

Men hvad med efterkommernes børn, der optræder som danske i statistikken?

Det har Berlingske fået lavet en særkørsel på hos Danmarks Statistik.

Tallene viser, at de mandlige børnebørn af indvandrere er 147 procent mere kriminelle end gennemsnittet – og meget mere kriminelle end deres bedsteforældre, skriver Berlingske.

Tallet for den såkaldte tredje generation er i 2025 samtidig det højeste niveau i den seksårige periode, som Danmarks Statistik har beregnet for Berlingske.

“De viser en udfordring med integrationen, som man bør gå videre med. Vi har haft en ambition om, at jo flere generationer indvandrerfamilier har været i Danmark, jo bedre går det dem i sammenligning med familier, som har levet længere tid i et af de fattigere ikkevestlige lande. Og det gør sig ikke gældende her,” siger forskningsdirektør, professor ved VIVE Torben Tranæs, til Berlingske.

I reelle tal var der i gruppen af såkaldte tredjegenerationsindvandrere i 2025 tale om 143 dømte personer.

Det er vigtig viden Berlingske her bringer frem. Viden, der underbygger, at tredje generation som helhed absolut hverken er integrerede eller danske.

Det er selvfølgelig en viden, der er forudsætningen for at komme videre i udlændingepolitikken.

Derfor bør det være regeringens ansvar, at vi fremover får alle relevante data om tredje generations indvandrere.

De borgerlige partier presser på.

Dansk Folkeparti vil nu stille et beslutningsforslag i Folketinget om at pålægge regeringen at sende en opfordring til Danmarks Statistik om at åbne deres databaser, så selvstændige tal for tredjegenerationsindvandrere fremgår.

Det bliver vigtigt ar følge, hvad regeringen siger til det.

Taget herfra

2 Kommentarer

  1. Det er træls, at vi ikke har offentlige henrettelser i dette elendige, dumme land! Han burde aflives. Men nåeh nej! De røde vil kun aflive de uskyldige babyer i mors liv, ikke deres elskede pitbulls i menneskeskikkelse!!

    OT – denne video dukkede op blandt forslagene igår aftes, og jeg må nok lige sige, at jeg er IMPONERET! Kæft, en flot brite, som sammen med tre venner sejler i en ro-båd fra New York til London!! 😱😱 Det tog så også lige 56 dage. Det her er både vanvittigt gjort, og så er de bare så super maskuline og determinerede og stærke, at man er imponeret! Denne vil jer gutter herinde helt bestemt kunne lide! Der er vildt mange positive kommentarer, og enormt mange visninger.

    https://youtu.be/Xu_z0RdgRoY?is=p1pl2iL-ZiChouMQ

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.