André Rossmann her med en pessimistisk leder
Taget herfra
Vi skal sætte grænser for islams indflydelse i Danmark. I danske grundskoler bør det være forbudt at bære muslimsk tørklæde, skriver Berlingskes lederskribent Amalie Lyhne i anledning af, at Gladsaxe Kommunes kreative borgmester, SF’eren Serdal Benli, har udgivet en ny bog med seks forslag til nye udlændingepolitiske stramninger, herunder et forslag om et forbud mod tørklæder i skolen.
Man kan som bekendt omgå alle forbud. Serdal Benli indrømmer også, at han er klar over, at de mest konservative muslimske familier vil vælge at sende deres piger til de muslimske friskoler. Og så vil tørklæde-forbuddet ikke have nogen effekt.
Det er påfaldende, at Serdal Benli og Berlingskes lederskribent kun fokuserer på brug af tørklæder i grundskolen, men har ingen problemer med, at det er tilladt at bære tørklæder i resten af den offentlige sektor. Lad os så skære det ud i pap, så enhver kan forstå det:
Modsat en udbredt opfattelse er det muslimske tørklæde ikke en uskyldig hovedbeklædning. Det er en støtteerklæring til islam og et politisk statement, der promoverer værdier i modstrid med det omgivende danske samfund.
Tørklædet trækker muslimer væk fra det danske samfund og er et omvandrende symbol på, at man ønsker at afskaffe den demokratiske retsstat og erstatte det med noget andet.
Tørklædet er en markant og synlig manifestation af, at man definerer sig selv som tilhørende et andet Danmark end det, som den oprindelige befolkning er opvokset i.
Tørklædet er et ”mobilt parallelsamfund”, der udstråler afvisning af det danske samfund og samtidig loyalitet over for det islamistiske parallelsamfund med dets middelalderlige regelsæt, sædvaner og værdier.
Tørklædet skiller de rene muslimske kvinder fra de urene danske kvinder. Det mistænkeliggør mænd og indfører en fremmedartet adskillelse af kønnene i et afslappet dansk offentligt rum.
Tørklædet hjælper muslimerne i deres mission med at skabe apartheid og de parallelsamfund, som de ønsker sig, med en politisk, fundamentalistisk dagsorden.
Tørklædet er et religiøst kampmiddel til at opretholde ghettoområder, analfabetisme, intolerance, social kontrol, kriminalitet, vold og religiøs ekstremisme.
Mens den danske sekulære danske retsstat er bygget op på en adskillelse af den lovgivende, dømmende og udøvende magt, er det for muslimerne utænkeligt, at en demokratisk retsstat kan stå over religiøse love og Allahs bud. Det er derfor helt afgørende for det danske demokrati, at man forbyder undergravende religiøse symboler – ikke alene i folkeskolen, men på ALLE offentlige arbejdspladser. Ansatte i det offentlige skal ikke qua deres middelalderlige religiøse beklædning udstråle foragt for det danske samfunds grundlæggende normer og værdier.
De religiøse signaler, der ligger i det islamiske tørklæde, skal ikke fremstå som det væsentligste, når de offentligt ansatte møder borgerne. Der er ganske vist religionsfrihed i Danmark, men det betyder ikke, at man som ansat i det offentlige skal have frihed til at missionere for en religion og ideologi, der går på tværs af alt, hvad Danmark står for.
Det islamiske tørklæde bør derfor forbydes i Folketinget, i de statslige og kommunale institutioner, i retsvæsenet, i politiet, i forsvaret, i sundhedsvæsenet og i den uddannelsessektor, der skal opdrage unge mennesker til at fungere som ansvarsbevidste borgere i et frit folkestyre.
Mens forslaget om forbud mod tørklæder i grundskolen lyder rigtig godt, skøjter både Amalie Lyhne og Serdal Benli let og elegant hen over, at Justitsministeriet for længst har udtalt, at et sådant forbud ikke ville opfylde ”proportionalitetskravet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”.
På jævnt dansk betyder det, at hvis de sekulære etniske danskere ikke vil acceptere, at muslimer i det offentlige bærer tørklæder og påtvinger andre deres islamiske budskaber, så ligger problemet hos de etniske danskere, som enten må leve med lugten i bageriet eller finde et andet sted at være.
Bundlinjen er, at det er alt, alt for sent at sætte grænser for islams indflydelse i det dansk-muslimske samfund. Islam har metastaseret til alle afkroge af det danske samfund i den grad, at man begynder at skimte Mellemøsten forude. Det kan du læse mere om her.
André Rossmann
Taget herfra
Det muslimske tørklæde skal FORBYDES OVERALT i det offentlige rum.
Også på gader og stræder.
Det skulle ha’ været en forudsætning allerede i 83 for at komme ind i DK, da de evnesvage “politikere” slog dørerne op mod folkets vilje.
Schlutter for fanden….
Nej, du var ikke så konservativ, at det gjorde noget.👎
Det var nok ikke Schlüters ide at slå ladeporten op for helvedesreligionens støtter. Schlüter indlagde sig uvisnelig hæder i dansk historie ved at genoprette kronen (ansvarlig økonomisk politik), så Danmark ikke gik rabundus efter Anker Jørgensen.
For at opnå dette vigtige mål var han nødt til at bøje af overfor venstrefløjens (incl. socialdemokratiets) “indvandringspolitik” og deres skamløse forsvarspolitik. (1983-loven og NATO-vetoerne).
Evig skam over venstrefløjen.
Pelle Dragsted og “Alternativet” roder stadig rundt – nu ikke med kommunismen, men med muhamedanismen.
Schlutter skulle ha’ sin økonomiske politik gennemført, og bøjede sig for de RadiGALE.
Ergo, hans ansvar!
Det var konservative Hans Engell der indførte menneskerettighederne – og dermed tørklædet – i Danmark
Hvad er mon dyrest?
En uansvarlig/socialdemokratisk økonomisk politik i en periode, eller
En til to millioner uintegrerbare muslimer på kost og logi til evig tid.
🎯
Det er fantastisk, at diskussionen angående Muhammed og koranen ideologi/religion præcis står, hvor den stod for 30 år siden. Hvem har politisk interesser i dét??