“Kansler Merz’ partifæller sikrer AfD magtfulde poster efter historisk højreskred i Sachsen-Anhalt”
Sandsynligvis har Afd fået 4 stemmer mere – i en hemmelig afstemning – der nok kommer fra CDU.
Det er da positivt at det – omsider – er ved at gå op for nogle få i CDU at de skal samarbejde med AfD 🙂
Det skriver Steen Nørskov Tyskland-korrespondent fra DR her
Taget herfra
Et valg til posten som formand for parlamentet i en af Tysklands 16 delstater plejer ikke at interessere ret mange og slet ikke i andre dele af landet. Men sådan var det i går.
I går fulgte hele det politiske Tyskland valget til formand og næstformænd i parlamentet i Magdeburg, regeringsbyen i den lille, østtyske delstat Sachsen-Anhalt.
Og de tyskere, der interesserer sig for politik, er slet ikke færdige med at tale om udfaldet og med god grund: Formandsvalget kan få vidtrækkende følger langt udover Sachsen-Anhalts grænser.
Valgt til den vigtige og fornemme post blev nemlig for første gang nogensinde et medlem af et parti, som officielt og af efterretningstjenesterne er blevet stemplet som ”ekstremistisk” og dermed potentielt en fare for det tyske demokrati.
Fire “ekstra” stemmer
Den 35-årige Tobias Rausch fra højrepartiet Alternative für Deutschland (AfD) fik 48 stemmer. Det var nok til at sikre ham et flertal i det parlament, som var trådt sammen for første gang siden 6. september, hvor netop AfD vandt en historisk sejr med næsten 44 procent af vælgerne bag sig.
Men de 48 stemmer til Rausch var ikke bare stemmer nok. Det var fire mere end ventet. Og det er de fire ”ekstra” stemmer, som har udløst de rystelser, man stadig mærker også i Berlin dagen derpå.
For på forhånd vidste man, at AfDs kandidat udover sit eget partis 39 stemmer kunne regne med de fem stemmer fra det lille venstrepopulistiske og pro-russiske parti BSW. Tilsammen nok til at sikre posten. Men i den hemmelige afstemning fik Tobias Rausch altså fire stemmer mere.
Ingen tror et øjeblik på, at de fire er nogle af de valgte for det socialdemokratiske SPD, partiet De Grønne eller venstrefløjspartiet Die Linke. Alle går ud fra, at de fire er medlemmer af Den Kristelige Demokratiske Union (CDU), der som valgets store taber for en måned siden blev halveret.
Selv i den konservative gruppe erkender medlemmer, at de fire uventede stemmer til AfDs kandidat nok var deres.
Medlemmer af CDU – kansler Friedrich Merz’ parti – har altså efter alt at dømme forceret eller slået hul i den ”brandmur”, som er partiets egen officielle politik, og som dét og alle andre partier insisterer på at holde AfD isoleret bag og på den måde uden for indflydelse.
Glæde og vrede i Berlin
”En grænse er overskredet,” sagde partiets De Grønnes leder efter valget af Tobias Rausch.
Hun har ret. Men det er én, der kan betragtes fra mindst to sider og vurderes vidt forskelligt.
”De politiske brandmures tid bør nu høre fortiden til,” sagde AfDs Tobias Rausch i sin tiltrædelsestale.
Og i Forbundsdagen i Berlin glædede Rauschs partiformand, Alice Weidel, sig over udfaldet af valget og sagde, at hun håbede, at CDU nu også på nationalt plan vil ”vende tilbage til fornuften” og begynde at tale med AfD.
Mens Weidel under Rigsdagsbygningens store kuppel havde en ”god fornemmelse” af, at det snart er slut med ”brandmuren”, samledes medlemmer af den socialdemokratiske gruppe spontant på gaden nedenfor.
Med forsvarsminister Pistorius i spidsen gik socialdemokraterne i samlet flok gennem Brandenburger Tor og stimlede sammen på Bebelplatz, hvor nazisterne i 1933 foranstaltede deres berygtede afbrændinger af bøger.
Konservative stemmer til AfD “en katastrofe”
”En katastrofe for dele af den politiske midte,” kaldte den socialdemokratiske forsvarsminister det.
Med ”dele” af den politiske midte, som hans eget parti tilhører, mente han regeringspartneren CDU.
Med henvisning til 1930erne, hvor borgerlige partier var med til at hjælpe Adolf Hitlers nazister til magten sagde Pistorius, at ”demokrater har optrådt som stigbøjleholdere for højreekstremister og fascister.”
Den konservative leder, forbundskansler Friedrich Merz, kommenterede ikke valget i går, men lod partiets gruppeformand insistere på, at det jo havde været en hemmelig afstemning. At det derfor er ren spekulation, at det lige skulle være fire konservative, der sikrede AfD formandsposten.
Dén er der ikke mange i Berlin, der køber. Her ved man godt, at der blandt de konservative i Sachsen-Anhalt er flere, der mener, at partiet bør vælte ”brandmuren” og arbejde sammen med AfD.
Varsel til Merz
Allerede i 2019 udgav to af de konservative, der deltog i den hemmelige afstemning i går, et ”tankeskrift”, hvor de argumenterede for, at CDU og AfDs vælgere har mål, der minder om hinandens, og at det derfor bør være muligt at ”forsone det sociale med det nationale.”
Men valget af AfDs første parlamentsformand er ikke bare endnu en historisk ydmygelse af CDU og kansler Merz. Og tilsvarende en triumf for AfD.
Det er også et varsel om, at endnu en politisk katastrofe for Merz nu er sandsynlig, ja måske uundgåelig.
AfDs spidskandidat, Ulrich Siegmund, annoncerede forleden, at han vil lade sig vælge til ministerpræsident til december.
Hvordan dét, var den første, umiddelbare og skeptiske reaktion: Han mangler jo stadig mindst tre mandater, og det lille pro-russiske Bder for alvor SW, som på forhånd havde lovet at stemme for AfDs kandidat til posten som parlamentsformand, har for længst erklæret, at det ikke vil gøre Siegmund til ministerpræsident og altså give AfD regeringsmagten i Sachsen-Anhalt.
‘Brandmuren’ vakler
Svaret fik vi muligvis i går. Måske behøver AfD slet ikke sit lille, umage støtteparti fra det yderste venstre for at få sin første ministerpræsident.
Hvis de fire andre parlamentsmedlemmer, som i går sikrede AfD posten som formand for parlamentet – og bagefter i øvrigt også én af de tre poster som næstformand – så kan det være nok.
Og hvis de fire senere viser sig at komme fra forbundskanslerens parti, er der endnu en grænse, der er overskredet.
Så er ”brandmuren” faldet.
Taget herfra
Leave a Reply