“Barbarerne lugter blod i Frankrig og Europa”

Det skriver Lars Hedegaard her

Taget herfra

De franske uroligheder, der i begyndelsen blev kaldt studenterdemonstrationer, men efterhånden har antaget karakter af et egentligt oprør – altså et forsøg på at omstyrte statsmagten – vil ingen ende tage. Adskillige videooptagelser viser massive mængder af hovedsageligt unge mænd eller teenagere i kamp mod politiet eller i færd med ildspåsættelse og hærværk. Mange af oprørerne er tydeligvis af ”anden etnisk herkomst”. Det fremgår også, at ordensmagten er for fåtallig til at kunne dæmme op for de åbenbart velorganiserede gadekæmpere, selvom politiet og gendarmeriet bruger tåregas og vandkanoner. Hvis de statsfjendtlige kombattanter bliver fordrevet fra ét sted, samles de hurtigt et andet sted og genoptager kampen.

Blandt de statsundergravende styrker bemærker man kontingenter af sortuniformerede, der øjensynligt fører an i kampen og tager initiativet.

Oprør af denne slags kommer ikke ud af det blå. Nogen organiserer og finansierer indsatsen. Nogen giver ordrerne, bestemmer parolerne og styrer kamphandlingerne på gadeplan. Og hvem kunne det være?

Det oplagte svar må være, at det er velbeslåede og determinerede bagmænd, der hele tiden har ligget på lur for at bringe ikke bare den franske, men den vestlige civilisation til fald. For tag ikke fejl. Hvis det lykkes at besejre den tidligere så strålende og heltemodige franske kultur, kommer turen til resten af Europa og til USA, hvis demokraterne vinder midtvejsvalget den 3. november. I USA går det måske ikke så galt, fordi den amerikanske konstitution giver præsidenten – i dette tilfælde Donald Trump – beføjelser til at nedlægge veto mod love, som et venstrerabiat og islaminficeret demokratisk kongresflertal måtte vedtage. Et præsidentvetum kan omgøres af to-tredjedele af Senatet, men det er der ingen udsigt til, at demokraterne kan opnå.

Tilbage til Europa: Hvem er de aktører, der vil undergrave den europæiske civilisation, og som bruger ”studenterne” til deres forehavende? The usual suspects: Det Muslimske Broderskab, Iran, Rusland og Kina. De er fuldt kapable til at indsætte titusinder af gadekæmpere i enhver vestlig storby.

Og hvis nogen tror, at protesterne er spontane, har en undersøgelse fra Fox News Digital afdækket, at længe før de første demonstrationer fandt sted, var handlingsplanen klar, parolerne var blevet bestemt og taktikken var nøje udregnet.

Ifølge Fox’s afdækning var planen at bemægtige sig byernes åbne pladser, omringe regeringsbygninger og blokere hovedkvarterer for private virksomheder, der var ”medskyldige”.

Et oprør skal have en fjende at rette sit raseri imod, og den ligger lige for. Det er naturligvis jøderne, for det har ikke slået fejl, siden romerne uddrev Judæas jødiske befolkning efter det andet tempels ødelæggelse i år 70.

Det ved de kinesiske kommunister, det ved Det Muslimsk Broderskab, og det ved Vladimir Putin. Jødehad kan til enhver tid bruges til at opfanatisere masserne.

Lykkeligvis har der siden 1948 været en jødisk stat, der har kunnet bide fra sig. Og det vil den gøre, selvom resten af Vesten overgiver sig til barbarerne.

Taget herfra

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.