Bidens Mellemøstpolitik skaber uro i regionen

Sådan skriver Bent Jensen i denne artikel, som jeg har tyvstjålet

herfra

Af: Bent Jensen   5. marts 2021, 08:09

Tony Blinken er Biden’s udenrigsminister. Foto: youtube

Biden-administrationens politik over for Mellemøsten har som mål en omgørelse af dele af Trump-administrationens positive beslutninger og resultater. I USA´s udenrigsministerium er folk fra Obama-tidens katastrofale Mellemøstpolitik nu tilbage og synes opsat på at rulle så meget af de sidste fire års amerikanske stabiliseringspolitik tilbage. Resultatet er usikkerhed og utilfredshed både i Israel og hos USA´s traditionelle arabiske allierede.

Obamas udenrigsminister John Kerry opmuntrede allerede i Trump-æraen præstestyret i Teheran ved bag kulisserne at modarbejde USA´s sanktionspolitik. Efter magtskiftet i Det Hvide Hus er sanktionerne blevet ophævet, og præstestyret strutter af aggressiv selvsikkerhed. – Ingen kan forhindre os i at få atomvåben, hvis vi ønsker det, lyder det fra Teheran. Præstestyret støtter også fortsat terrorbevægelser i Libanon (hvor Hezbollah er godt på vej til at ødelægge landet), Syrien og Irak.

I Israel er alle betydende politiske partier stærkt bekymret over Bidens appeasement-politik. Præstestyrets erklærede mål er at tilintetgøre den jødiske stat, i sig selv en åbenlys provokation, som burde besvares med sanktioner og isolering af præstestyret. Israelerne har heller ikke glemt, hvordan Obama via skjulte kanaler modarbejdede den israelske regering og forsøgte at presse Jerusalem til indrømmelser. ANNONSE

Men også en lang række arabiske stater, der frygter Irans ekspansive destabiliseringspolitik, er foruroliget over Biden-administrationen. De mindes Obama-årenes katastrofer som f.eks. den naive støtte til Det muslimske Broderskab i Ægypten, der blev beskrevet som ”demokratisk”. Biden var vicepræsident i de år.

Trumps udenrigspolitiske triumfer med anerkendelsen af Jerusalem som Israels hovedstad og en lang række fredsaftaler mellem arabiske stater og Israel har grundlæggende forandret Mellemøstens geopolitik. Det palæstinensiske Selvstyre, der aldrig har kendt sin besøgelsestid, er isoleret og har mistet sin faktiske vetoret i den såkaldte ”fredsproces”, der ikke kom ud af stedet. Trumps politik var og er umådelig populær ikke alene i Israel, men også i de moderate arabiske stater.

Obama/Biden-folkene, der nu er tilbage ved magten i Washington, har tænderskærende måttet se til, mens den præsident, de foragtede, bragte ”fredsprocessen” ud af næsten 30 års dødvande og skabte virkelig fred med de mange israelsk-arabiske fredsaftaler og isolerede det aggressive præstestyre i Teheran. 

Det skal blive interessant at se, hvor meget de vil afmontere og annullere. Foreløbig har de med Bidens godkendelse på få uger haft held til at bringe USA i modsætningsforhold til både Israel og en række vigtige arabiske allierede.

Af Bent Jensen

Taget herfra

1 Kommentar

  1. Iran får ikke bomben, for den tager Israel sig af. ☺ Od de moderatiske Stater i mellemøsten går med, da deres religion er forskellige med Iran. (Sunni eller Shia, sombekriger hinanden.)

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.