6 Kommentarer

  1. En sand gigant, som har tændt glad varme i min sjæl, siden jeg lærte hans musik at kende tilbage i midten af 50’erne.

    Dengang fandtes der genuin europæisk rytmisk musik. Ja meget er opstået i europa – Comedian Harmonists f.eks. som brødrene Møller senere kopierede.

    Django er en af mine absolutte favoritter. Klik ind på redhotjazz.com og lyt til Hungaria. Der ligger 3 takes. Alle er tappede direkte fra himlen.

    Jeg nåede desværre aldrig at opleve ham live, men jeg har til gengæld haft glæden af at opleve flere af de, der har spillet med ham. Coleman Hawkins, Rex Stewart og mange andre. Alle de store har spillet med ham.

    Nå – når al “musikken” fra 80’erne og frem for længst er kørt på historiens losseplads, så vil vi stadig glædes over Django Reinhard og hans Hot Club indspilninger. Og de franske zigøjnere vil stadig mødes for at hylde ham.

    Mvh. Børge.

  2. Hører ham ofte. Købte en 4-dobbelt CD med i sidste uge – den kom med posten idag – på datoen. Det var et sjovt tilfælde. Også derfor syntes jeg lige, han skulle markeres.

  3. Han var den største. Ofte kopieret, aldrig overgået.

    Men der er heldigvis også gode nulevende jazzguitarister, bl.a. danske Jacob Fischer, som jeg har hørt spille Djangos “Nuages” live i en meget fin udgave.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.