“I stedet for artillerigranater til Ukraine sendte Danmark en stor pose penge til et selskab, der brugte computerspilbilleder på sin hjemmeside og delte adresse med en Audi-forhandler” . Troels Lund Poulsen (V) var forsvarsminister på daværende tidspunkt
Den falske våbenproducent hedder Datasel og ligger i Italien, men er ejet af et indisk firma, der nu nægter at betale pengene tilbage
“Virkelig imponerende” … Måske ville det være en god ide at checke, hvem man sender pengene til, INDEN man gør det
Taget herfra
AfCitathistorie, Danwatch
Danmark har overført et større millionbeløb til Estland for at købe artillerigranater til Ukraine, men ikke en eneste granat er blevet leveret for danskernes penge.
I stedet er 71 millioner danske skattekroner endt hos et falsk firma i Italien.
Det skriver det undersøgende medie Danwatch.
Danwatch har fået forløbet bekræftet af flere kilder, ligesom det også er blevet beskrevet af embedsfolk i estiske medier, og at Estland har lagt sag an mod producenten.
Arbejder på det
De estiske myndigheder bekræfter til Danwatch, at de arbejder på at få de 71 millioner kroner tilbage til ‘donorlande’.
Det var daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der i april 2025 gav hånd på at sende i alt 317 millioner kroner til en estisk fond, der skulle købe artillerigranater til Ukraine.
Det danske forsvarsministerium ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men adspurgt specifikt om de 71 millioner kroner lyder det i en mail:
‘Forsvarsministeriet kan oplyse, at Danmark i 2025 gennemførte et finansielt bidrag til anskaffelse og donation af artilleriammunition via Estland. Processen for det danske finansielle bidrag har fulgt samme modus som for øvrige finansielle donationer.’
De ønsker ikke at svare på, hvorvidt de var bekendt med, at Estland betalte netop Datasel pengene.
Nægter
Den falske våbenproducent hedder Datasel og ligger i Italien, men er ejet af et indisk firma, der nu nægter at betale pengene tilbage. De hævder, at de har produceret alle granaterne, hvilket Estland bestrider.
Datasel er egentlig en softwarevirksomhed, men efter det blev købt af et indisk firma i 2024 påstod det pludselig at være en stor ammunitionsproducent. Firmaet reklamerede for sig selv ved hjælp af billeder stjålet computerspil og lavet med kunstig intelligens. Desuden deler det adresse med en bilforhandler i den italienske by La Spezia.
Professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage mener, at der er tale om en alvorlig fejl.
‘Det er stærkt beklageligt. Det er jo rigtig mange af statskassens midler, der er forsvundet op i den blå luft. Hvis det her passer, så må kontrollen med statens midler strammes,’ siger han.
Han opfordrer derfor til en granskning af sagen.
’71 millioner kroner er så stort et beløb, at Rigsrevisionen bør forholde sig til det. Man må undersøge, hvor stort problemet egentlig er, og om der er flere lignende sager,’ siger han.
Store konsekvenser
Venstres presseafdeling oplyser, at Troels Lund Poulsen ikke kan kommentere sagen, da den formelt ligger hos Forsvarsministeriet. Den tidligere forsvarsminister vil dog gerne stå til rådighed, hvis ministeriet ønsker at stille ham spørgsmål.
Det har heller ikke været muligt at få et svar fra forsvarsminister Jeppe Bruus (S).
Sagen illustrerer ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing et problem for den fælles oprustning blandt EU-landene.
‘Estland er med i EU. Derfor bør danske myndigheder kunne forvente, at esterne har styr på tingene,’ siger han.
I Estland har sagen allerede fået store konsekvenser, da det har væltet den estiske forsvarsminister og er endt i et større retstligt opgør mellem den estiske stat og den tilsyneladende falske ammunitionsproducent Datasel.
Danwatch har rakt ud til Datasels tidligere direktør og de indiske ejere Neco Defence. Ingen af dem er vendt tilbage på vores henvendelser.
Hverken Statsministeriet eller Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ønsket at udtale sig.
Taget herfra
Leave a Reply