Danmark har oplevet en periode uden politi

Efter politiet den 19. september 1944 blev arresteret af tyskerne og sendt til Buchenwald, oplevede Danmark det, man kalder ‘den politiløse tid’.

Meget groft sagt kan perioden fra det tidspunkt og frem til befrielsen i maj 1945 beskrives som følger:

Politiløse tid, Den

Den politiløse tid er betegnelsen for perioden fra politiaktionen 19. september 1944, da politiet trådte ud af funktion til 13. maj 1945, da styrken igen officielt genoptog arbejdet. I den politiløse tid var der intet dansk politi til at efterforske forbrydelser, og der skete en eksplosion i kriminaliteten.

Der blev oprettet vagtværn, der skulle opretholde lov og orden, ligesom der blev indsat en dansk politistyrke under tysk kontrol kaldet Hipo. Desuden gennemførte tysk politi flere razziaer mod såkaldt “asociale og vaneforbrydere” for at begrænse kriminaliteten, men det ændrede ikke på, at det kriminelle miljø florerede. Borgernes reaktion på den stigende kriminalitet var ofte at ty til selvtægt, dvs. at de selv påtog sig at straffe mistænkte forbrydere. Sådanne selvtægtsanktioner var almindelige i den politiløse tid.

 (LAH)

Litteratur:
Gads leksikon om dansk besættelsestid.
2002.
Jørgen Trolle: Syv Måneder uden Politi. 1945.

En grundig analyse af den politiløse tid kan man finde her:

Vagtværn i by og på land i den politiløse tid

Vi siger held og lykke til de amerikanere, der vil afskaffe politiet.

I Lived in a Society That Had No Police 

The Murray-Hill riot (also known as “Montreal’s ‘night of terror'”) was the culmination of 16 hours of unrest in Montreal, Quebec during a strike by the Montreal police on 7 October 1969.[1

3 Kommentarer

  1. Det er ikke så lidt af et spektakel der kan opstå. Kriminaliteten steg selvfølgelig.

    I Minneapolis vil den også stige når Politiet nedlægges. Så der vil ske en del.

  2. Det hjælper ikke at beholde politiet, hvis retfærdigheden afskaffes, eller hvis staten bliver ondskabsfuld og befolkningens fjende.

    • Jeg har været fortaler for borgerværn i årevis. En kvinde i min hjemby blev knivoverfaldet, og gerningsmanden var uhyggeligt hurtig til at forsvinde.
      Jeg foreslog at oprette et borgerværn, og kunne sørge for slagvåben til dem, der måtte mangle, så man kunne gå i tryghed. Borgerne responderede ved at anklage mig som gerningsmand, selv efter at kvinden indrømmede at hun havde fabrikeret historien.

      Surt.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.