“Danmarksdemokraternes bulder og brag”

Sådan skriver Lars Hedegaard her

Taget herfra

Er Inger Støjberg villig til at udtræde af konventioner, der forhindrer danskerne i at være herrer i eget hus?

Uden at vide det, går jeg ud fra, at Pernille Vermund i disse dage spekulerer på, hvad hun kan gøre for at tilbageerobre alle de stemmer, som hendes nære veninde, Inger Støjberg, har snuppet fra den ene dag til den anden. Faktisk er Nye Borgerliges opslutning halveret siden forrige meningsmåling den 23. juni – fra 8,5 til 4,2 pct. Denne sensationelle udvikling må skyldes, at de frafaldne NB-vælgere tror, at Støjberg står for det samme som Vermund og hendes fæller.

Det gør hun imidlertid ikke, og derfor er den tidligere Venstre-minister sårbar, hvis Nye Borgerlige forstår at spille kortene rigtigt. Hvad mener Støjberg f.eks. om de konventioner, som islam-apologeterne altid påberåber sig, hvis nogen prøver at dæmme op for ummaens vækst og imamernes stigende magt? I praksis virker disse konventioner som selvmordspagter promoveret af en globalistisk overklasse, hvis mål er at gøre op med den folkelige suverænitet og slavebinde den foragtede almue. Er Inger Støjberg villig til at udtræde af konventioner, der forhindrer danskerne i at være herrer i eget hus?

Og hvad med EU? Man forstår, at Støjberg vil lægge sig midt imellem dem, der elsker Unionen, og dem, der vil ud af den. Hvad skal det i grunden betyde? Er det overhovedet et sted at stå?

Det kommer vi utvivlsomt til at høre meget mere om, alt mens valget nærmer sig. Inger Støjberg er godt skåret for tungebåndet foruden smuk og charmerende. Mange søde ord vil flyde fra hendes læber, men betyder de noget? Eller er de, som Shakespeare skrev i Macbeth, ”Sound and fury, signifying nothing”?

Taget herfra

3 Kommentarer

  1. Det er efterhånden lidt svært at finde ud af hvor man skal kommentere og hvor man ikke skal. Som hovedregel har jeg hidtil kommenteret på originalsiderne, dvs. hos Uriasposten, hos Snaphanen og hos Asger Aamund mv. Altså hos dem er bragte den første udgave af et interessant synspunkt. Nu kopierer alle stort set alle, og flere har vist også indgået en overenskomst med document.dk som jeg gerne ser, men alligevel ikke er tryg ved. Der er altid nogle “Tanker før søndagen”, og så står jeg af. Religion gør ingen klogere.
    Nogen løsning har jeg ikke. Facebook kan jeg ikke tilgå, og det vil intet ædrueligt menneske alligevel gøre. Fra tid til anden savner jeg dog et fornuftigt konservativt diskussionsforum.
    Og så kan jeg godt undvære de forskellige udgaver af Bent A, der ynder at diskutere med sig selv – i forskellige varianter – på stort set alle mulige platforme.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.