Det skriver Michael Pihl, næstformand i Trykkefrihedsselskabet her: “Statslige retsinstanser og valgmyndigheder forhindrer kandidater fra det demokratiske oppositionsparti AfD i at stille op ved flere delstats- og kommunalvalg, mens politiske og juridiske magthavere åbent argumenterer for et forbud mod partiet. “
Taget herfra
Sommerens udvikling i Tyskland tegner skræmmende konturer af en anarkotyrannisk stat. Af Michael Pihl, næstformand i Trykkefrihedsselskabet Tyskland oplever i disse måneder en udvikling, der bør vække alvorlig bekymring.
Statslige retsinstanser og valgmyndigheder forhindrer kandidater fra det demokratiske oppositionsparti AfD i at stille op ved flere delstats- og kommunalvalg, mens politiske og juridiske magthavere åbent argumenterer for et forbud mod partiet. Det er en autoritær udvikling, som fortjener langt mere kritisk opmærksomhed, end den får fra de statsbetalte medier. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i 2025 mente kun 46 procent af de adspurgte tyskere, at de frit kan give udtryk for deres politiske holdninger i Tyskland.
Det siger noget om, hvor alvorligt problemet med den demokratiske debat allerede opleves af den tyske befolkning. Udviklingen bekræfter samtidig den kritik, som USA's vicepræsident J.D. Vance fremsatte ved sikkerhedskonferencen i München sidste år. Her advarede han om, at den største fare for Europas frihed ikke nødvendigvis kommer fra Rusland og Kina, men fra europæiske regeringers udhuling af demokratiske normer – blandt andet gennem censur, undertrykkelse af dissens og udelukkelse af populistiske stemmer fra den demokratiske proces. Det er netop denne udvikling, vi nu kan iagttage i Tyskland.
Undertrykkelsen af den demokratiske opposition og de skærpede indgreb mod ytringsfriheden, blandt andet på sociale medier, finder sted samtidig med en voksende folkelig utilfredshed med voldskriminalitet og utryghed. En utilfredshed, som i høj grad hænger sammen med den politiske elites liberale udlændingepolitik gennem årtier. Det passer ind i beskrivelsen af Tyskland som en stadig mere anarko-tyrannisk stat[1]: Denne sommer har tyskerne således igen været vidner til et muslimsk terrorangreb mod en prideparade i Berlin, omfattende indvandret klan- og dominansvold i landets friluftsbade samt venstrefløjens voldelige angreb og blokadeforsøg mod AfD's partikongres i Erfurt i juli. Samtidig arbejder dele af den politiske magtelite åbenlyst sammen med retssystemet og den interne efterretningstjeneste om at forhindre AfD-kandidater i at deltage i demokratiske valg og om at bane vejen for et endeligt forbud mod partiet.
Hvor den politiske gadevold og kriminalitet kan give mindelser om Weimarrepublikkens kriseår, er udviklingen i statsinstitutionerne endnu mere alvorlig. For her ser vi konturerne af en afvikling af demokratiet, der uhyggeligt kan minde om den proces, der førte frem til nazisternes bemyndigelseslov i 1933. Her er nogle af de seneste eksempler. AfD-kandidater udelukkes fra valg Flere AfD-kandidater er for nylig blevet udelukket fra at stille op til kommunalvalg i Niedersachsen af et politisk udpeget kommunalt tilsynsorgan.
Det gælder blandt andre Stephan Bothe, næstformand for AfD i Niedersachsen og medlem af delstatsparlamentet, som blev afvist som kandidat til landratsvalget i Landkreis Lüneburg. Det gælder også Martin Sichert, medlem af Forbundsdagen, som blev afvist som kandidat til landratsvalget i Landkreis Friesland. Blandt begrundelserne mod Sichert var negative udtalelser om regnbueflaget og islamkritiske udtalelser. Også Thorsten Moriße blev nægtet opstilling i Wilhelmshaven, mens AfD-kandidaten Justin Vogel ikke må stille op til borgmestervalget i Herzberg am Harz. Begrundelsen for at udelukke kandidaterne fra demokratiske valg er blandt andet deres medlemskab af AfD, som valgtilsynet betegner som ”forfatningsfjendtligt”. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at muligheden for dette indgreb i den demokratiske proces i Niedersachsen blev skabt gennem en ændring af den niedersachsiske kommunalvalglov, som blev iværksat af SPD's indenrigsminister Daniela Behrens.
Her har vi altså Mette Frederiksens søsterparti, som griber ind i den demokratiske proces og ændrer reglerne, så bestemte kandidater kan udelukkes fra valgene. Endnu mere opsigtsvækkende bliver sagen, når de udelukkede AfD-kandidater ønsker at få at vide, hvad den præcise begrundelse for deres udelukkelse er. De får nemlig at vide, at de relevante sagsakter er blevet slettet efter afgørelsen. Det er svært ikke at få mindelser om DDR, når man ser på den slags praksis. Efterretningstjenesten som politisk redskab Også den tyske interne efterretningstjeneste, Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV), spiller en central rolle i udviklingen. Særligt SPD har øvet betydelig politisk indflydelse på efterretningstjenesten med henblik på at få gennemført et forbud mod AfD – et parti, som i stigende grad tager vælgere fra de etablerede partier. BfV hørte under den socialdemokratiske indenrigsminister Nancy Faeser, som ansatte CDU- politikeren Thomas Haldenwang som chef for efterretningstjenesten. Haldenwang har spillet en central rolle i arbejdet med at stemple AfD som en trussel mod den demokratiske orden. BfV konkluderede i en hemmelig rapport, at AfD skulle være ”højreekstremt” og udgøre en ”trussel mod Tysklands demokratiske orden”. Begrundelsen var blandt andet, at AfD skulle forsvare et ”etnisk folkebegreb”, mens Alice Weidel blev beskyldt for at føre ”muslimfjendtlig agitation”. SPD-formand Lars Klingbeil har efterfølgende brugt rapporten som argument for et egentligt partiforbud mod AfD. Dermed har vi en ikke-folkevalgt statslig institution, hvis oprindelige formål netop er at beskytte demokratiet mod antidemokratiske kræfter, som bliver brugt til at kriminalisere og delegitimere den politiske opposition. Det er en udvikling, der burde bekymre enhver demokrat. De danske mediers tavshed Trykkefrihedsselskabet har tidligere kritiseret denne udemokratiske udvikling i Tyskland. Men vi står desværre langt hen ad vejen alene med kritikken.
De statsbetalte medier i Danmark har i vid udstrækning accepteret eller ukritisk viderebragt den tyske stats syn på AfD. Det sker enten direkte, som eksempelvis hos DR's journalist Steen Nørskov, eller mere indirekte, som hos Tysklandsjournalisterne Uffe Dreesen og Mirko Reimer-Elster. Ingen af dem har mig bekendt for alvor problematiseret de tyske statsinstitutioners indgreb i ytringsfriheden og den demokratiske proces over for AfD. Til gengæld hørte jeg i sommer Reimer-Elster på Radio 4 kritisere den tyske statsmagts indgreb mod venstreorienterede boghandlere, som var blevet betegnet som ”forfatningsfjendtlige”. Det er naturligvis helt rimeligt. Jeg vil til enhver tid forsvare også kommunistiske boghandleres ytrings- og erhvervsfrihed.
Men spørgsmålet er, hvorfor forsvaret for frihedsrettighederne tilsyneladende bliver langt mindre principielt, når det handler om politiske modstandere, som man ikke selv bryder sig om. Demokratiets dobbelte grundregel I Europas største land og vores store nabo mod syd kan vi således iagttage en udvikling, hvor gamle magtpartier i stigende grad bruger statens institutioner til at forbyde, udelukke eller delegitimere den demokratiske opposition.
Det er ikke bare et politisk spørgsmål om AfD. Det er et spørgsmål om, hvad vi overhovedet forstår ved demokrati. For demokratiet bygger på en simpel dobbelt grundregel: Enhver regering må tåle en opposition – og al magt udgår fra folket. Hvis de etablerede partier ikke længere accepterer den første regel, og statens institutioner bruges til at forhindre den anden, er det ikke længere blot oppositionen, der er under pres. Så er selve demokratiet under afvikling.
[1] Begrebet ”anarko-tyrannisk stat” henviser her til en stat, som på den ene side svigter sine
grundlæggende opgaver – herunder grænsekontrol, offentlig sikkerhed og kriminalitetsbekæmpelse
– og på den anden side reagerer med autoritære indgreb mod kritiske borgere, oppositionspartier og
uafhængige medier. Udviklingen understøttes af statsbetalte mediers ukritiske støtte til eller passive
accept af statens indgreb.
Taget herfra
Tyrkland har jo en lang og god tradition, for at forbyde politiske partier, der vil bekæmpe rødfascismen!