“Den fædrelandsbegejstrede lommefilosof”

Her er 2 gange André Rossmann, som sædvanligt værd at læse

Taget herfra

Danmark er hjemland for de fædrelandsbegejstrede, der er fikserede på, at Danmark er et fantastisk land. En af dem er Rune Selsing, som går for at være intellektuel, og som i Jyllands-Posten den 31. marts skrev følgende:

”Den vigtigste grund til, at Danmark er et fantastisk land, er vores høje tillid. Sammenlign med de store demonstrationer i Israel mod at flytte magten fra deres højesteret til politikerne. Eller de komplicerede ”checks and balances” i det amerikanske demokrati. I Danmark har Højesteret kun underkendt politikerne én gang i grundlovens 170-årige historie. Og der er nærmest ingen magtadskillelse mellem regering og Folketing. Vi har ingen kontrol, men masser af tillid. 

At vi kan stole på hinanden, gør os i øvrigt også mere effektive. Selvom der er sejlivede fordomme om det modsatte, er Danmark ekstremt smidigt og ubureaukratisk. Derfor er vores produktivitet blandt de højeste i verden. Netop fordi vi er så produktive, har vi høj velstand på trods af et lavt antal timer på arbejdsmarkedet. Det skyldes naturligvis ikke kun tillid, men først og fremmest et tårnhøjt niveau af viden og uddannelse. Om det er træning på arbejdet, en uddannelse som faglært eller rigtig mange år på universitetet, er det alt sammen med til at løfte vores samlede evne til at skabe værdi.”

Det er imponerende, at man kan samle så meget vrøvl i to afsnit.

LÆS OGSÅ:Klumme: Myten om det tillidsfulde Danmark

Selsings påstand om den høje danske tillid holder ganske enkelt ikke til et faktatjek. Tillid var nøgleordet i statsminister Mette Frederiksens første åbningstale til Folketinget i 2019. Tilliden i Danmark revner på en lang række områder, lød det fra statsministeren. Flere målinger, bl.a. fra Kraka og konsulentbureauet Primetime, viser, at danskernes tillid til både politikere, til Folketinget og til embedsmænd har taget et meget kraftigt dyk. 7 ud af 10 danskere mener, at medierne er fyldt med upålidelige oplysninger. Stik imod hvad Selsing påstår er både den institutionelle og sociale tillid i Danmark på retur.

Selsings påstand om, at Danmark ikke er et kontrolsamfund, holder heller ikke til et faktatjek. Der findes jo ikke mange samfund i verden, der er så gennemregulerede, gennemregistrerede, gennemdigitaliserede og gennemkontrollerede som det danske. Den offentlige sektor er et stort kontrolsystem baseret på grundlæggende mistillid til såvel systemets egne medarbejdere som de borgere, der benytter sig af dets ydelser. Tilliden til medarbejdernes faglige skøn og borgernes hæderlighed fortrænges alle steder af systemets formynderiske og nidkære kontrolforanstaltninger. Og det er netop disse nidkære kontrolforanstaltninger, SVM-regeringen har planer om at demontere ved at frisætte den offentlige sektor (jf. regeringsgrundlaget).

Stik imod hvad Selsing påstår har især forløbet omkring aflivningen af alle danske mink vist, at Folketinget ikke har mulighed for at udføre sine to vigtigste demokratiske funktioner: at lovgive og føre kontrol med regeringen. Ifølge danske eksperter har Danmark meget svage kontrolinstanser (checks and balances), hvorfor Folketingets muligheder for at føre kontrol med regeringsmagten i Danmark er langt svagere end i vores nabolande.

LÆS OGSÅ:Klumme: Nytårstalen som Mette Frederiksen ikke tør holde

Mens Selsing påstår, at Danmark er ”ekstremt smidigt og ubureaukratisk”, er virkeligheden den, at alle regeringer siden Poul Schlüter har forsøgt at skære ned på overflødige regler, administrativt bøvl og unødigt bureaukrati, som tynger det danske samfund. Rapporter fra OECD viser gang på gang, at Danmark ligger i den tunge ende, når det gælder bøvl og byrder i nye love, regler og bestemmelser. Men trods talrige tiltag, der har haft til hensigt at afbureaukratisere, stiger omfanget af lovgivning i Danmark ufortrødent. Et opgør med bureaukratiet i kommunerne er derfor et vigtigt punkt i SVM-regeringens grundlag.

Selsing påstår, at Danmark har høj produktivitet, men virkeligheden er, at produktiviteten i Danmark udvikler sig direkte negativt. Siden 2015 er danskerne blevet mindre værdiskabende pr. arbejdstime. OECD’s tal viser, at nabolandenes produktivitet i gennemsnit er vokset 17 pct. de sidste 25 år, mens den danske er steget 10 pct. Med andre ord følger Danmarks produktivitet ganske enkelt ikke med landets nabolande eller andre sammenlignelige økonomier.

Og mens danske akademikere regnes for de dummeste i EU-systemet, udtrykker Selsing begejstring for det ”tårnhøje niveau af viden og uddannelse” i Danmark. Virkeligheden er, at en socialdemokratisk taberkultur, som politikerne på begge fløje har opbygget i undervisningssystemet, betyder, at alt for mange ukvalificerede optages på universiteterne, fordi for mange ukvalificerede kommer i gymnasiet. Og det skyldes igen, at undervisningsniveauet er for lavt i fødekædens første led – folkeskolen.

LÆS OGSÅ:Klumme: Danskerne siger nej tak til ikke-vestlige nydanskere

Selsing slutter af med at konstatere, at det høje danske uddannelsesniveau er med til at ”løfte vores samlede evne til at skabe værdi”. Den fædrelandsbegejstrede lommefilosof er både cand.mag. i filosofi og cand.polit. Man kunne tro, at jo flere fine uddannelser, man har gennemført, jo større værdi man skaber, men det gælder helt klart ikke Rune Selsing.

Taget herfra

Her er tilsyneladende korrelationer mellem højde og tillid !

Her er den anden artikel af André Rossmann

Taget herfra

Der er i Danmark utallige forhold, der udgør et retssikkerhedsmæssigt problem. Danmark scorer traditionelt meget højt i internationale sammenhænge, når der måles på retsstaten og borgernes retssikkerhed. Alligevel ser man i Danmark en stigende tendens til, at politiske mål om effektivisering, kontrol og krisehåndtering tilsidesætter hensynet til frihedsrettigheder, retsstatsprincipper og borgernes retssikkerhed.

Ifølge tænketanken Justitias statusrapport over retssikkerhedens tilstand i Danmark i 2022 er der ”skruet ned for danskernes retssikkerhed og frihedsrettigheder på en lang række områder: retten til privatliv og persondatabeskyttelsen, ytringsfrihed, retten til at demonstrere, retten til retfærdig rettergang, retten til forsamlingsfrihed og bevægelsesfrihed samt virksomhedernes retssikkerhed”.

De lange ventetider på alvorlige straffesager betegnes f.eks. som ”dybt betændte retssikkerhedsmæssigt”, fordi de steg fra 7,3 måneder i 2021 til 8,4 måneder i 2022. I 2018 tog det gennemsnitligt 4,4 måneder. Men – hvor meget mere skal ventetiderne stige, før man kan sige, at retssikkerheden er helt væk? Det er der ingen der ved, da retssikkerheden har ingen bagkant.

Selv om man i Danmark taler meget om faldende retssikkerhed, kan man være helt rolig: Den når aldrig bunden. Retssikkerheden i Danmark er nemlig et politisk bekvemt gummibegreb, som kan gradbøjes og som det er umuligt at kvantificere. Den kan derfor blive udhulet, forringet, undergravet, svækket og udfordret i det uendelige, men den forsvinder aldrig.

André Rossmann

Taget herfra