Det skriver André Rossmann om her i en leder
Taget herfra
Danskerne har høje nominelle lønninger, men ekstremt lavt privatforbrug, som er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng. Det skyldes kombinationen af det høje skattetryk, høje priser, høj moms, høje forbrugsskatter, høje boligudgifter og høj bilbeskatning.
I Danmark har man af ideologiske og politiske grunde valgt at indføre og fastholde den konfiskatoriske skat på arbejde. Skattetrykket i Danmark på 45,2 pct. er derfor det højeste blandt OECD-landene i 2024. Den høje indkomstbeskatning betyder, at stadig flere danske lønmodtagere vælger at få mere fritid frem for mere i løn. I 2033 arbejdede 26,2 pct. af de beskæftigede på deltid.
De danske priser ligger 49 pct. over EU-gennemsnittet. Dvs. at når man i EU i gennemsnit betaler 1.000 kr. for en indkøbsvogn fyldt med varer, så koster denne indkøbsvogn i Danmark ca. 1.500 kr. Hertil kommer moms på 25 pct., som er blandt de højeste i OECD-landene. I Tyskland er momsen på 19 pct., mens momsen i Schweiz er på 7,7 pct. Danmark har Europas højeste moms på fødevarer. Danmark beskatter fødevarer som luksusvarer, selvom mad er en livsnødvendighed. Oven i det kommer et væld af punktafgifter, forbrugsskatter og administrative byrder, som alt sammen ender i forbrugernes regning.
Danmark har Europas højeste bilbeskatning. Ved køb af nye biler er registreringsafgiften på op til 150 pct. Hertil kommer løbende ejerafgifter, forsikringsafgifter og brændstofafgifter. Den høje bilbeskatning betyder, at danskerne har 466 biler pr. 1.000 indbyggere. Det er lavt i sammenligning med andre europæiske lande. F.eks. har man i Litauen 560 biler pr. 1.000 indbyggere, mens tallet i Tjekkiet er på 565. I Tyskland er der 580 biler pr. 1.000 indbyggere.
Danskerne bruger 40-50 pct. af den samlede indkomst på at betale for boligen. En gennemsnitlig dansker bruger omkring 25 pct. af den disponible indkomst på at betale renter, afdrag og boligskatter. I 55 kommuner er boligbyrder dog højere en 25 pct. I København ligger de på 50-52 pct. De løbende, danske boligskatter er de tredjehøjeste i Europa. Hertil kommer den tårnhøje danske tinglysningsafgift, som man ikke har i andre lande. Ved et almindeligt boligkøb betaler man 1850 kr. plus 0,6 pct. af købesummen. For en bolig til 4 mio. kr. bliver regningen 25.850 kr. Sidst men ikke mindst betaler danske boligejere en betydelig skat af deres boliggevinster. Ejendomsværdiskatten og grundskylden svarer nemlig til en effektiv avanceskat på omkring 56 pct. og op mod 68 pct. for de dyreste boliger. Det kan derfor ikke undre, at kun 60 pct. af danskerne ejer deres bolig.
Eftersom den opulente, ineffektive og stadig dyrere offentlige sektor skal finansieres, opfinder politikerne og den administrative overklasse af DJØF’ere hele tiden nye former for brandbeskatning. Senest foreslog den nye økonomiske overvismand, Jakob Roland Munch, at indføre avancebeskatning af boliger, som skal lægges oven i – og ikke erstatte – den løbende boligbeskatning. Han foreslår desuden at indføre ejendomsværdiskat på andelsboliger. Budskabet fra vismændene er altså, at de danske boligejere skal rammes dobbelt af skattehammeren.
Regeringen fremhæver i sit nye finanslovsforslag skattelettelser for 10,1 mia. kr. Men det er kun den ene side af regnestykket, for samtidig hæves en række andre skatter, og nettolettelsen i 2030 ender på omkring 2,3 mia. kr. Det er under en fjerdedel af de 10,1 mia. kr., regeringen fremhæver. Det skal også nævnes, at store dele af skattelettelserne i regeringens finanslov er beregnet til at blive indført om 2-3 år. Til den tid er der meget, der kan ændre sig.
I det halvsocialistiske Danmark har man valgt den værste måde at finansiere staten på. De konfiskatoriske personlige indkomstskatter betyder nemlig, at det er mindre attraktivt at yde en ekstra arbejdsindsats og mere attraktivt at arbejde på deltid. Og en høj selskabs- og kapitalbeskatning gør det mindre attraktivt for private at foretage nye, risikovillige og produktive investeringer.
De mange kreative forslag om øget brandbeskatning af danske boligejere kommer samtidig med, at den offentlige sektor vokser vildt. I det forløbne år er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 29.600 personer. Men – i det private erhvervsliv er beskæftigelsen kun steget med 18.000 personer, mens beskæftigelsen i det offentlige er steget med 11.700 personer.
Ifølge Cepos opkræver staten mere i skatter og afgifter, end der er nødvendigt. Den offentlige nettoformue forventes således i 2026 at nå 28 pct. af bnp svarende til knap 900 mia. kr. Hver ekstra krone opkrævet i skat er en krone, som ikke kan investeres af virksomheder eller disponeres af danske familier. Når det offentlige opbygger en stadig større nettoformue i form af skatteopkrævning, flyttes ressourcer fra den private sektor til den offentlige. Det betyder højere skatter end nødvendigt, og dermed svagere tilskyndelser til investeringer, innovation, iværksætteri og vækst. Når pengene hobes op i de offentlige kasser, bliver borgernes økonomi tilsvarende dårligere.
Vinderen er kun politikerne og den administrative overklasse af DJØF’ere. Den samlede årlige indtægt for en overvismand lander f.eks. i størrelsesordenen 1,2 til 1,5 mio. kr. om året inklusive pension og eventuelle tillæg, afhængigt af vedkommendes individuelle professor-skalatrin og anciennitet. Den bedst lønnede departementschef, Michael Dithmer, tjener lidt under 2,6 mio. kr. om året. Og så er der i dette lille land 1.162 kommunale embedsmænd med en årsløn over 1 mio. kr. Alt imens bliver danskerne fattigere og fattigere.
Nye beregninger viser nemlig, at Danmark reelt ikke er blevet rigere de seneste år. Faktisk er der slet ingen vækst i Danmark i år, når man korrigerer regeringens egen prognose for det såkaldte bytteforhold – og dermed finder et tal for, hvordan Danmarks velstand og købekraft udvikler sig. Væksten styrtdykker til bare 0,1 pct. af bnp her i 2026. ”Bnp-prognoserne tegner et alt for lyserødt billede af dansk økonomi. Væksten er på mange måder blodfattig og kan ikke veksles til en tilsvarende fremgang i velstanden herhjemme. Det er skræmmende tal”, siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, til Børsen. Man skal dog ikke have ondt af danskerne. De er nemlig meget glade for deres velfærdssocialisme.
André Rossmann
Taget herfra
Leave a Reply