Der var åbenbart nogle detaljer jeg overså. Vi havde også på et tidspunkt en dansk danserinde der medvirkede i flere Bollywood-film (vi ser i øvrigt den slags film alt for sjældent).
Jeg har sikkert flere gange slået til lyd for kwassa-kwassa sangeren Kanda Bongo Man, som engang optrådte i København – i en helt anden genre, men til trods for alskens globalisme, så er det sjældent at vores andedamsmedier inviterer fremmede indenfor. Gudeskønne Ghazalsangere hører vi heller aldrig noget til, og medierne synes totalt at have mistet interessen for Sydamerika.
Ja Anita Lerche har fået sig en noget større karriere internationalt, end hvad hun nok havde opnået hvis hun var blevet i Danmark og forsat i musical genren. Jeg præsenterede hende i øvrigt for nogle indiske venner og de kunne også godt lide hende.
Det første indiske popmusik jeg faldt for var Sheila Chandra, som desværre måtte stoppe karrieren i 2010 fordi hun fik “burning mouth syndrome”.
Her synger hun på engelsk, men man er ikke i tvivl om det indiske ophav: https://www.youtube.com/watch?v=hh15m063gio
di-di
da-da
dung-dung
nam-nam
tak-tak
Velbekomme 🙂
Hende den græsk/belgiske Sophia stikker pudsigt nok ud for mig som den af de tre, der har de mest overbevisende indiske moves.
Der var åbenbart nogle detaljer jeg overså. Vi havde også på et tidspunkt en dansk danserinde der medvirkede i flere Bollywood-film (vi ser i øvrigt den slags film alt for sjældent).
Jeg har sikkert flere gange slået til lyd for kwassa-kwassa sangeren Kanda Bongo Man, som engang optrådte i København – i en helt anden genre, men til trods for alskens globalisme, så er det sjældent at vores andedamsmedier inviterer fremmede indenfor. Gudeskønne Ghazalsangere hører vi heller aldrig noget til, og medierne synes totalt at have mistet interessen for Sydamerika.
Sydamerika er et stort hul i min dannelse, og det samme er Bollywood, men fra indisk popkultur kan jeg da trække Anita Lerche op af skuffen:
Ja Anita Lerche har fået sig en noget større karriere internationalt, end hvad hun nok havde opnået hvis hun var blevet i Danmark og forsat i musical genren. Jeg præsenterede hende i øvrigt for nogle indiske venner og de kunne også godt lide hende.
Det første indiske popmusik jeg faldt for var Sheila Chandra, som desværre måtte stoppe karrieren i 2010 fordi hun fik “burning mouth syndrome”.
Her synger hun på engelsk, men man er ikke i tvivl om det indiske ophav:
https://www.youtube.com/watch?v=hh15m063gio