“Derfor føler danskerne sig svigtet og forrådt af USA”

Det skriver André Rossmann her i en leder

Taget herfra

De 6 millioner danskere er skuffede og vrede – meget vrede. Iværksætteren Martin Thorborg er ikke bare rasende på Trump, men dybt skuffet over de ”ryggesløse” almindelige amerikanere, siger han i ny Berlingske-podcast. Han føler sig svigtet og forrådt i den grad, at han så vidt muligt undgår alt, der er amerikansk. Han har droppet sine amerikanske venner, solgt sine amerikanske aktier, og han har skiftet Coca-Cola ud med den tyske Fritz Kola.

Også den tidligere FE-analytiker, Jacob Kaarsbo, føler sig svigtet og forrådt. ”Det, vi står med, er forræderi mod demokrati, folkeret og alle de principper, der har sikret freden i det meste af Europa siden Anden Verdenskrig. Forræderi mod alle de principper, der er skrevet ind i grundlaget for både Nato og OSCE”, skriver han i Børsen.

Blandt de 6 millioner vrede danskere, der føler sig svigtede, sårede, forrådte og stukket i ryggen af Trumps USA, er der kun tre danskere, som evner at tilsidesætte sårede følelser og i stedet se nøgtern og analytisk på den ændrede geopolitiske situation. De tre danskere er Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Henrik Dahl, der er medlem af EU-Parlamentet for Liberal Alliance, og den tidligere udenrigsminister Per Stig Møller.

I sin udmærkede bog med overskriften ”Illusionernes fald” skriver Mikkel Vedby Rasmussen, at danskerne føler sig svigtet og forrådt af Trumps USA, fordi landets nye kurs over for Europa og Danmark ikke passer ind i danskernes opfattelse af, hvordan verden bør fungere. Danskerne lider af ekstrem nærsynethed, fordi de kun kan se sig selv og ender med at oversætte følelsesladet kritik til analyse. Danskerne tror, at den eneste vej til fred og stabilitet går gennem en demokratisk samtale. Derfor må man da kunne tale med Putin. Derfor må det kommunistiske Kina og Taiwan da kunne sætte sig ned for at finde en løsning. Og derfor er danskerne skuffede over Trump, som ikke synes, at Danmark udgør et civilisatorisk vidunder og historiens endemål, og som mener, at landets statsminister er ”nasty”. Den danske tilgang til verden er naiv, idet den insisterer, at resten af verden er som Danmark. Det er dog en illusion, som er en farlig basis for dansk udenrigspolitik.

”For danskerne har Donald Trumps præsidentperiode været et vendepunkt, for det har revet dem ud af illusionen om, at resten af verden var travlt optaget af at blive som Danmark. Samtlige danske institutioner har arbejdet med FNs bæredygtighedsmål i troen på, at vi alle var del af et globalt projekt, som realiserede fælles mål og værdier. I Danmark ville vi gerne hjælpe resten af verden med at blive mere dansk. At det ikke er fælles mål, men tværtimod konflikt om, hvordan verden skal udvikle sig, er en brat opvågning for os”, skriver Mikkel Vedby Rasmussen.

Ifølge Henrik Dahl føler danske politikere sig svigtet og forrådt, fordi de mangler ”realpolitisk dannelse”. Ikke alene mangler de viden om udenrigspolitik og globale magtlogikker, men kan heller ikke tænke globalt. Og derfor er viden om udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke en forudsætning for at deltage i debatten i Udenrigspolitisk Nævn. Danske politikere kender ikke historien og forstår ikke, hvad der driver mennesker fra andre kulturer og samfund. De handler på baggrund af nationale danske erfaringer og kommer til kort over for politikere fra lande med andre erfaringer. Og derfor kaster danske politikere og kommentatorer sig ud i analyser af Trumps personlighed i stedet for en realpolitisk vurdering af hans politik.

Danskerne er forargede over, at USA ikke længere følger spillereglerne for den transatlantiske alliance, fordi de ikke kan se, at spillereglerne har ændret sig. Troen på alliancer og deres holdbarhed er dalende i USA. USA ser derfor ikke længere alliancen med Danmark som et stabilt fundament for dets interesser i Grønland samtidig med, at USA’s behov for at sikre sig den direkte kontrol med strategiske råstoffer er stigende. I den nye geopolitiske situation, hvor Kina er tæt på at få global kontrol over udvinding og forarbejdning af sjældne jordarter, er Grønlands mineralforekomster centrale for USA’s sikkerhed og konkurrenceevne.

”Europa og Danmark føler sig forrådt af USA, men måske er svigtet også vores eget”, skriver Per Stig Møller i Berlingske. I årtier har Europa udliciteret sin sikkerhed. Som europæer bør man derfor trykteste sin selvmedlidenhed. For har amerikanerne rent faktisk forrådt os? Vi har fået så meget på rabat, og nu er rabatten pludselig fjernet. Måske svigtede amerikanerne aldrig. Måske er Europa bare ved at vågne fra sit selvbedrag. Når følelsen af et svigt lige nu ruller hen over Europa, bunder det i, at vi i et par generationer har iscenesat den transatlantiske alliance som et slags skæbnefællesskab, måske endda som noget moralsk. Vi troede, at amerikanerne holdt vagt, ikke kun af geopolitiske årsager, men fordi de delte vores værdier. Det er her, fortællingen flosser lidt i kanten, for vi har måske forvekslet en historisk undtagelsestilstand med en naturlov. Føler vi os forrådt af USA, må vi spørge, hvem vi i virkeligheden bør være vrede på. Kan man være vred på virkeligheden? Kan man tillade sig at føle sig forrådt, når vagten, man har udliciteret sin sikkerhed til, trækker på skuldrene og går sin vej? Det har irriteret amerikanerne så meget, at de nu siger: ”Nu vil vi sgu ikke hjælpe mere. Vi vil ikke blive ved med at betale for jer. I må selv betale”.

Det store spørgsmål er, om det er USA eller Danmark, der har grund til at føle sig svigtet og forrådt. Igennem årtier har det nemlig i Danmark været en kernefortælling, at landet er en af USA’s tætteste allierede. ”Vi har altid stået last og brast med USA”, har danske statsministre, politikere og kommentatorer bedyret. Men alt dette er en løgn, for virkeligheden er, at Danmark altid har ført en dybt usolidarisk politik vendt mod USA. Selv om USA er den ultimative garant for Danmarks sikkerhed, har Danmark svigtet amerikanerne gang på gang og modarbejdet aktivt USA’s interesser worldwide. Det kan man læse mere om her.

André Rossmann

Taget herfra

Når Danmark og næsten alle andre lande i EUropa ikke gider at forsvare deres eget land, fortsætter med at importere uintegrerbare og utilpassede muslimer mf og fortsætte rmed at spilde masser af penge på klima-våset mm, bør det IKKE overraske at Trump og de fleste amerikanere IKKE gider støtte EUropa.

Hvorfor skulle USA – igen – gøre det, som EUropa ikke gider eller vil ?