Dte skriver André Rossmann her i en leder
Taget herfra
Danmark er hjemland for dem, der er fikserede på, at Danmark er et foregangsland. Det er kombinationen af mindreværdskomplekser og storhedsvanvid, der driver den grundlæggende nationale selvfortælling om, at selv om Danmark er et lille land, er danskerne dybest set klogere og mere fremmelige end andre, tilbagestående nationer – især de østeuropæiske EU-lande og ulandene. Hvorom alting er: Danskerne har udviklet en patologisk og megalomanisk tro på, at Danmark har en helt særlig mission i verden: at være et foregangsland inden for alle områder. Herunder AI.
I Børsen skriver Serge Belongie, direktør, Pionercentret for AI, Thomas Riisgaard Hansen, adm. direktør, DIREC, og Marie Helene Andersson, managing director, Danish Data Science Academy, at ”vi i Danmark er længere fremme inden for datavidenskab, forskning og AI, end de fleste ved. Faktisk er vi en af verdens førende nationer”. Altså et AI-foregangsland.
Men – der er altid et men. For sandheden er, at Danmark halter gevaldigt på AI.
Antallet af AI-projekter i dansk erhvervsliv er begrænset. Kun 16 pct. af virksomhederne har igangsat implementering af AI og 50 pct. har ingen planer om at gøre det. 29 pct. af virksomhederne svarer, at mangel på AI-kompetencer og viden spænder ben for brugen af den nye teknologi. Og mens ca. 60 pct. af de store virksomheder arbejder målrettet med AI, gælder det samme kun for 20 pct. af SMV’erne. Blot 38 pct. af danske topledere udtrykker interesse for AI – en teknologi, der ellers vurderes som en af de mest transformative i vores tid. Mens hele 85 pct. af toplederne i dansk erhvervsliv mener, at digitalisering og AI kommer til at forandre samfundet og deres virksomheder markant, mener blot 45 pct., at deres organisation rent faktisk er rustet til at imødekomme de teknologiske forandringer. Gabet mellem, hvor mange der forventer digital forandring, og hvor mange der føler sig forberedte, er bemærkelsesværdigt.
Grundlaget for forretningskritisk AI er forretningskritisk data, men de fleste danske virksomheder mangler data i tilstrækkelig kvalitet til overhovedet at overveje at begynde på AI. De er desuden hæmmet af, at deres it-landskab er sammensat af mange forskellige platforme og systemer. De bindes i dag i høj grad sammen af manuelle processer og work-arounds – ikke noget der ligefrem fremmer evnen til innovation. “Danmark halter bagud i Europa målt på at bruge AI, og efterslæbet bliver bekræftet af vores analyse,” har Mette Kaagaard, der er adm. direktør i Microsoft Danmark og Island, udtalt i en pressemeddelelse.
Kun få danske virksomheder får reel forretningsværdi ud af AI. Ikke fordi viljen mangler, men fordi vidensniveauet er lavt. Når de danske it-beslutningstagere i Atea CIO Analytics 2026 blev spurgt, hvilken værdi de faktisk havde fået ud af AI, var kun 18 pct. enige eller helt enige i, at teknologien har skabt betydelig værdi i deres organisation. 49 pct. af de danske virksomheder, der anvender AI, bruger offentligt tilgængelige værktøjer som chatbotter eller andre simple AI-løsninger primært til rutineopgaver. Kun 19 pct. har integreret AI på tværs af flere forretningsområder for at øge effektiviteten og forbedre kundeoplevelsen, mens 30 pct. arbejder med mere avancerede og skræddersyede AI-løsninger til at udvikle nye produkter, tjenester og forretningsmodeller.
Danske virksomheder investerer i AI som aldrig før, men de færreste projekter betaler sig hjem. Der er tale om høj adoption og lav effekt. Og selv dér, hvor noget bliver mere effektivt, er gevinsten for lille til at flytte forretningen. Kun de færreste kan se effekten i forretningstallene. Den danske AI-debat fortæller virksomhederne, at de skal have et afkast, men ikke hvad de skal måle på, eller hvor afkastet findes. CIO Analytics viser også, at næsten 38 pct. af de danske organisationer slet ikke måler formelt på værdien af deres AI-initiativer.
I det hele taget mangler både offentlige og private virksomheder i Danmark et digitalt mindset, som gennemsyrer hele organisationen og bruges til at indtænke og anvende digitale signaler, teknologi, it og data til at forbedre virksomhedernes forretningsmodeller, konkurrencemæssige position og strategier.
De fleste danske virksomheder mangler en AI-strategi. AI er stadig “elefanten i rummet” i mange af de danske bestyrelseslokaler. Kun 41 pct. af de danske virksomheder har en fuld og sammenhængende AI-strategi. Kun 29 pct. af de danske topbestyrelser har et medlem med en teknisk uddannelsesbaggrund, og kun 43 pct. har erfaring fra den digitale branche. Kun hver fjerde topleder svarer, at de har en klar AI-strategi, der implementeres aktivt i hele forretningen. Og næsten hver anden topleder i undersøgelsen erkender, at AI kun “lejlighedsvis, sjældent eller aldrig” er på bestyrelsens dagsorden.
Mange virksomheder indkøber AI-licenser til fri leg, men mangler en strategi, der transformerer forretningen. Danske organisationer kommer ikke til at høste store, systemiske AI-gevinster ved at håbe, at de opstår af sig selv, hvis bare medarbejderne får adgang til AI. På de fleste virksomheder opfatter man AI som endnu et digitalt lag rundt om i øvrigt uforandrede organisationer. Medarbejderne skriver bedre tekster, laver pænere præsentationer og har skiftet vores Google-søgninger ud med AI-chats. Men ellers er det stadig business as usual. Med andre ord bruger danske virksomheder mest af alt AI til at effektivisere eksisterende arbejdsgange. Ikke til at genopfinde hele virksomheden og dens forretningsmodel.
En undersøgelse om AI-anvendelsen i danske virksomheder tegner et dystert billede. Undersøgelsen viser nemlig, at 66 pct. af de danske virksomheder “slet ikke” har inkluderet generativ AI (dvs. AI, der kan skabe helt nyt og originalt indhold – såsom tekst, billeder, video, lyd og computerkode) i den obligatoriske oplæring og træning af deres medarbejdere, mens blot 4 pct. inkluderer det i “høj grad.” Samtidig kortlægger undersøgelsen, at kun 18 pct. af virksomhederne har klare retningslinjer for brugen af generative AI-løsninger, mens resten enten har retningslinjer i nogen grad (29 pct.) eller slet ikke (51 pct.)”.
Sidst men ikke mindst mangler Danmark en national regnekraft-infrastruktur, dvs. adgang til regnekraft og supercomputere, så man kan få bedre og hurtigere resultater. Det er et helt gængs problem lige nu over alt i Danmark. Ser man på, hvordan forholdene på uddannelsesinstitutioner i Danmark ser ud i dag i forhold til f.eks. USA, er det ganske enkelt kritisk. At teste en idé på Stanford tager absurd kort tid nu. Med de nyeste AI-redskaber og den stærke regnekraft tager det måske få timer at få svar på en idé. Hvis man i Danmark får en idé, man ville afprøve, kan det tage uger, før man kan se, om den virker eller ej. Manglen på en national regnekraft-infrastruktur er en af årsagerne til, at dansk forskning står i stampe i dag. Det varer således længe, før Danmark bliver en verdens førende AI-nationer.
André Rossmann
Taget herfra
Leave a Reply