Det skriver Kasper Støvring her
Taget herfra
Lars Løkke og Vivian Motzfeldt har mødt Vance og Rubio, og en såkaldt arbejdsgruppe skal arbejde på at lave aftaler mellem Danmark, Grønland og USA. Danske kommentatorer fokuserer på moral og principper. Men hvad skal gruppen egentlig forhandle om?
Svaret afgør, om Grønland (og sekundært Danmark) overlever krisen.
Opgave nummer et: Holde fjender ude
Primært bør arbejdsgruppen slå fast, at Kina og Rusland holdes helt ude af Grønland. Ikke blot som politisk løfte, men som juridisk bindende garanti. USA skal have sikkerhed for, at et fremtidigt grønlandsk parlament ikke kan åbne for fjendtlige magter.
Som Alexander Gray, Trumps tidligere stabschef i det nationale sikkerhedsråd, direkte har formuleret det: ”Jeg har ingen tillid til at et uafhængigt Grønland vil kunne modstå et pres fra Rusland og Kina og overholde aftalen.” Derfor er den nuværende adgang utilstrækkelig. USA vil så vidt muligt have juridisk og politisk kontrol. Ikke bare rettigheder, der kan trækkes tilbage.
Konkret betyder det vetoret over visse typer aftaler. Permanent tilstedeværelse af amerikansk efterretning. Måske endda fælles kontrol over grønlandske havne og lufthavne.
Det er ubehageligt for dansk suverænitetsfølelse. Og det udelukker naturligvis fuld grønlandsk selvstændighed. Men alternativet er værre: Fuld amerikansk overtagelse og et USA, der ikke vil sørge for Danmarks sikkerhed.
Opgave nummer to: Appellere til amerikansk egeninteresse
Trump tænker transaktionelt. Vi må vise ham den bedste “deal”.
Kynisk betragtet er NATO et magtinstrument for USA. Gennem NATO dominerer Washington europæisk sikkerhedspolitik, sælger våben og energi, projicerer magt til Mellemøsten og dele af Asien og holder både Rusland og Kina på afstand. Grønland er del af samme system – et fremskudt strategisk brohoved i Arktis, der virker, netop fordi Europa grundlæggende accepterer USA som beskytter, ikke som besætter. Den såkaldte ”pacifier”.
En appel til amerikansk egeninteresse vil lyde: Hvis USA forsøger at annektere Grønland, risikerer de at tabe på det. En tvangsovertagelse vil bekræfte europæisk skepsis og accelerere søgen efter strategisk autonomi i Bruxelles, Berlin og Paris.
Resultatet bliver en erosion af politisk vilje til at følge Washington. Mindre opbakning, dårligere samarbejde, større åbning for russisk og kinesisk påvirkning.
Trump kan måske være ligeglad. Men ikke ud fra en realistisk og interessebaseret analyse. I en multipolær orden er alliancer strengt nødvendige for at kunne føre en effektiv magtbalancepolitik og inddæmme rivalerne. Alliancen med Europa var i koldkrigsårene af vital interesse for USA og vil blive det igen.
Alternativer, der ikke findes
Danmark hverken kan eller bør forhandle suverænitet væk eller uden videre bare sælge eller overdrage territorium. Men vi må erkende, at suverænitet uden forsvarsevne er hul. Danmark kan tilbyde massive investeringer i grønlandsk infrastruktur, udvidet amerikansk militær tilstedeværelse, koordineret efterretningssamarbejde.
Spørgsmålet er, om Trump kan acceptere substans over symboler. Om han kan få det, han virkelig har brug for – sikkerhed og kontrol – uden at kræve flaget skiftet ud.
Men hvorfor ikke bare lade andre håndtere det? Lad EU forhandle på vores vegne? Det lyder måske rart, men EU har ingen kompetence på forsvarsområdet. EU er ikke en stat, og skulle EU blive det, ville demokratiet, folkestyret, gå fløjten.
Hvad med internationale institutioner? FN’s Sikkerhedsråd? USA har vetoret. Den Internationale Domstol? USA anerkender ikke deres jurisdiktion. Internationale regler virker kun, når de kan håndhæves. Hvem skal håndhæve dem mod USA?
Udgangspunktet, som vi altid går ud fra – og altid vender tilbage til, er derfor dette:
Vi er ét hundrede procent afhængige af USA. Det indsnævrer vores råderum radikalt. Diplomatiet skal levere sikkerhed til USA uden at opgive suverænitet for Danmark. Det er en knivspids at balancere på. Men alternativet – intet diplomati – er at falde ned på begge sider.
Af Kasper Støvring, ph.d., forfatter
Taget herfra
Man sender to drukmåse til USA for at forhandle Grønland, det morede amerikanerne sig meget over. Græstedkapellanen mener dog, at det gik meget godt, alle morede sig og grinede! Nu kommer så en amerikansk delegation til Danmark, vi får se om løjerne forsætter her.
PS Græstedtønden vil så umanerlig gerne være noget stort i FN- eller EU, derfor er han som hin kapellan, der ved håb sig holdt i live, og hvis ikke håbet havde, død ville blive!
Totalt spild af tid.
Det er som bekendt ikke er en sag til forhandling, og Løkke var kun i WashDC for at profilere sig selv. Og profilering fik han. Hold da op hvor radio/TV talemaskinerne kunne ævlebævle fra morgen til aften om ingenting. Som altid.
Læste i New York post, at Trump vil bruge tarifkortet hvis Minken ikke makker ret, det skal nok blive morsomt. For pensionisterne.
Usa er hovedsageligt en samling stater som har kæmpet sig fri fra europæiske koloniherrer. Grønland er basalt set en dansk koloni.
Er det kun mig der kan se et senarie hvor Grønland gør sig fri og finder sig hjemme i USA af egen vilje.
Naturligvis er de viklet ind i en dansk socialstat. Hvor Danmark sender højt betalte danskere til at være babysittere i en Nannystate.
Vores forsvar har været brudte aftaler og skibe hvor kanoner ikke virker. Det er altså tvivlsomt om Danmark overholder artikel 3 i NATO, som beskriver at medlem skal kunne forsvare eget territorium.
Guderne skal vide at hvis vores frankenstein regering får forhandlet en sum for Grønland. Så skal vi have energi øer, Arne og Bente pension for alle penge – men mon ikke de kvajer sig og slipper det gratis, man tør næsten kun håbe.
Grønland er som Bambi på den afrikanske savanne omgivet af sulte løver. En af løverne er større og stærkere end alle de andre, og den vil gerne passe på Bambi, så de andre løver ikke tager den. Og give den lov til at græsse i fred. En anden løve vil også gerne passe på Bambi, men den er gammel og syg og har hverken tænder eller klør.
Hvor går Bambi mon hen?
Jeg for min del er græsk katolsk
i forhold til hvad der sker.
Jeg dyrker mine grøntsager og er fuldt ud i stand til at værne mine 20 tønder land uanset hvad der sker. Her er der ikke behov for guld eller sølv, der som bekendt ikke kan give føde på bordet. Jeg har stadig en arbejdsevne og nyder at høste mit udbytte.
Korrektion: Jeg har kun 200 m2 under plov. Det er alt rigeligt til 2 personer. Parcellen er på 1150 M2.
Jeg skammer mig ikke over at spise Kamchatka krabbe til natmad i aften. Eller er det Alaska King Crab? Lidt lige meget. Der er trods alt kun 4 kilometer imellem USA og Rusland
Jeg er en savanne løve, der ligger i skyggen under et træ i bevidstheden om at Bambi kommer forbi helt af sig selv. Så gammel er jeg.
Mine adopterede løveunger klarer sig også godt i en verden hvor der er rigeligt med selvdøde ådsler.
En tur i den lokale Elgigant bekræftede min fordom om ungdommens evner.
Kontakten med Udbetaling Danmark
ligeså. De skal have hjælp fra borgerne til at finde ud af om du er berettiget til en ældrecheck.
Det er ikke svært. De skal blot anvende en skæringsdato efter Maj, når selvangivelsen er udsendt. Så kører alt efter hensigten. Men, Næh nej, vi vælger en anden dato, så vi har noget at lave. Hurra hurra.