“Det GÅR att ta tillbaka vårt land!”

Det siger SverigeDemokraten Kent Ekeroth her

Taget fra Snaphanen , som stiller spørgsmålet “Gør det ?”

Gør det?

For mere end tyve år siden, var det evident at det eksperiment Sverige var i gang med, var misforstået og ville føre til enorme ulykker. Alligevel fortsatte det uanfægtet, ja det nærmest accelererede med Fredrik Reinfeldt. Det var som om, at selve indsigten om, at eksperimentet var en katastrofe, kaldte det værste frem i politikerne. Der kom endnu mere gas på ødelæggelsen, en djævel tog ved dem. Det skulle lykkes, man kunne ikke bringe dem til at indrømme, at de havde taget fejl i den helt store skala. At se Sverige i dag, er at betragte resultatet af en gal og nærmest infantil, psykologisk tilstand.

Det siges i Sverige, at politikernes stærke side ikke er konsekvenstænkning. Det er en ret mild måde at udtrykke, at politisk tæft måske ikke er Riksdagsflertallets stærkeste side. Skal man partout begå en fejl, inden man indser, det er en fejl og at den måske er irreversibel? De har gjort det samme med “klimaet” som begrundelse.

Tidligere havde Sverige de rigelige mængder af billig, pålidelig energi, uden hvilken man ikke kan have et højt udviklet samfund. Men så kom Miljøpartisterne til og nedlagde de fleste atomkraftværker. Nu ikke længe efter, taler man om at genoptage atomkraften, men det er trods alt muligt. Det er værre med et land og en befolkning. Her er politikerne ikke bare kostbare, de er livsfarlige.

Fra 2014 kom Löfven og hans parti til og gav yderligere en million opholdtilladelser frem til 2022. Inden da var der siden årtusindskiftet kommet 1.3 mio indvandrere. Altså 2.3 mio fra år 2000 til i dag. Helt vanvittige tal. Alene betragtet ud fra, at alle disse mennesker skulle have boliger, skoler, hospitaler – nå ja, og arbejde.

Når man er ung eller ungdommelig af sind, har man ofte en tro på, at der er en slags højre fornuft, der alligevel træder til og styrer landet, når tingene begynder at se for brogede ud. Den sidste rest af den tro, forlod mig, når jeg så, hvad svenske politikere gjorde ved landet – år efter år efter år.

Kan man restaurere det ødelagte land? Jeg tør ikke sige det. Det skal i al fald være inden indvandrerne er så mange, så de sætter sig voldeligt til modværge over at blive smidt hjem. Mænd i krigsfør alder 15-44 er ved at være i flertal blandt indvandrede.

Skal Danmark igennem det samme livsfarlige idioti? Hele min bestræbelse siden 2002, har været at det skulle undgås ved at vise Sverige frem. Så muligvis slipper vi. Søndag publicerer Expressen denne
Grannländerna om Sverige: ”Skräckscenario”.

Per Brinkemo skriver søndag kronikken i Beringske:

Siden 1950erne har Latinamerika oplevet en ukontrolleret bølge af urbanisering, som har overbelastet samfundets sammenhængskraft og statsapparatets funktioner. Private foretagender og kriminelle bander har underløbet statens voldsmonopol, og siden har verdensdelen haft verdens værste mordstatistik. I Sverige er der al mulig grund til at gruble over fænomenet, skriver journalisten, forfatteren og debattøren Per Brinkemo. Der er nu 80.000 flere mænd end kvinder i Sverige – det kan ende som en latinamerikansk voldseksplosion

Flere mænd end kvinder i Sverige siden 2015

Læg dertil, at den kønsmæssige demografi også har forandret sig radikalt. I Sverige har kvinder siden den første folketælling i 1746 været i flertal. Det er godt med flere kvinder end mænd for et samfund. Det har tendens til at være mere stabilt.
Men i 2015 skete der noget sensationelt, som knap nok fik opmærksomhed. For første gang nogensinde overgik mænd kvinderne i antal. Siden har Sverige haft flere mænd end kvinder. Forskellen er opgjort til næsten 80.000.
»Da voldsforbrydelserne skød i vejret, fik politiet stadig sværere ved at opklare sagerne. I dag er det i gennemsnit kun 20 procent af alle drab i Latinamerika, der bliver opklaret. I Brasilien er det blot otte ud af 100 drab,« skriver Per Brinkemo.
»Da voldsforbrydelserne skød i vejret, fik politiet stadig sværere ved at opklare sagerne. I dag er det i gennemsnit kun 20 procent af alle drab i Latinamerika, der bliver opklaret. I Brasilien er det blot otte ud af 100 drab,« skriver Per Brinkemo.
Forklaringen er en kombination af høj indvandring, hvor mændene har været i flertal, ligesom mænd generelt lever længere. Det lover ikke godt, for det er mænd, som står for den overvejende del af volden. Samfundet risikerer på den vis at blive maskuliniseret.
Jeg har aldrig hørt en politiker eller for den sags skyld en kriminolog pege på demografi som et aspekt for at forstå voldsudviklingen. Sandsynligvis tænker man, at det ville medføre en stigmatisering af mennesker med en anden etnisk baggrund. Men det er ikke etniciteten i sig selv, der er pointen, det er den ukontrollerede befolkningstilvækst, som presser statens evne til at udføre sine opgaver.
Særligt slemt er det, når et land får klynger af frustrerede, testosteronfyldte unge mænd med dårligere forudsætninger for at etablere sig. Hvis man dertil tilføjer, at det ikke bare er en indenlandsk landsbybefolkning, som i stor udstrækning flytter ind til byerne, men mennesker med en anden sproglig, kulturel og religiøs baggrund …
Det er ikke så underligt, at det er begyndt at brage løs i Sverige.

På grund af alle skuddrabene, er der lidt bevægelse i tidligere låste meninger. Man kan derfor høre Chang Frick i Journalister svänger om invandringen till Sverige – varför nu?

Taget fra Snaphanen