‘Direkte usandt’: Anti-israelsk propaganda i Berlingske

[TrumfEs: ]Den woke fake-news-“avis” burde skifte navn til Berlingske Utidende

Taget herfra

Debatindlæg af Dan Harder, redaktør af Israel-Online.dk

Fakta-baseret og retvisende dækning af den israelsk-palæstinensiske konflikt har længe haft trange kår i de danske medier. Drømmen om en sådan hos DR eller Politiken er for længst brast. På det seneste ser endnu en bastion for den højere oplysning desværre ud til at smuldre, da Berlingske for tiden groft forsømmer at udføre det basale journalistiske arbejde, som består i at fakta- og dobbelttjekke de oplysninger, man bringer i avisen.

I april havde en gruppe palæstinensere – dybt ulovligt, naturligvis – opmagasineret større mængder sten og fyrværkeri i Al Aqsa-moskeen på Tempelbjerget i Jerusalem, som ad flere omgange blev kastet imod israelsk politi og jøder, der helt fredeligt besøgte Tempelpladsen. Berlingske-journalist Carolina Kamil fik omskrevet historien således:

“Under jødiske højtider kommer der traditionelt flere ortodokse jøder og israelske aktivister på besøg i [Al Aqsa] moskeen akkompagneret af bevæbnet politi – en praksis som palæstinenserne betragter som provokerende.”

Om et par lignende palæstinensiske angreb de efterfølgende dage skriver Carolina Kamil i samme artikel:

“Søndag og mandag stormede politiet igen moskeen for at skabe plads til de jødiske besøgende.”

Begge dele er direkte usandt. Jøder kommer naturligvis ikke på besøg i Al Aqsa-moskeen, men alene på Tempelpladsen, som er det helligste sted i den jødiske tro. Det er uklart, om Carolina Kamil kan skelne mellem Tempelpladsen og Al Aqsa-moskeen, men historien burde under alle omstændigheder have handlet om religiøs intolerance og vold fra palæstinensisk side i stedet for fiktive israelske krænkelser af Al Aqsa-moskeen. At lige netop den slags anklager gennem 100 år har været en hjørnesten i den anti-jødiske, arabiske propaganda, gør bare sagen endnu værre.

LÆS OGSÅ:Kulturborgmesteren snorksover, mens det frivillige initiativ dør

Jeg har beklaget mig til Berlingske og bedt dem rette fejlene, hvilket er blevet blankt afvist af udlandsredaktør Birgitte Borup.

Forleden bragte Berlingske så en kronik af Hanna Ziadeh, som tilsvarende indeholder en del misinformation. Ziadeh, der har libanesisk-palæstinensisk baggrund, bibringer ellers sædvanligvis debatten nogle moderate og interessante vinkler. Også denne gang forsøger Ziadeh at være balanceret, men kritikken af Israel er desværre baseret på ren fiktion.

Kronikken handler om en palæstinensisk journalist, som i maj blev dræbt, mens hun dækkede kampe på Vestbredden mellem israelske styrker og militante palæstinensere. Men de israelske påstande om, at det palæstinensiske selvstyre tilbageholder bevismateriale, fordi de hellere vil lægge ansvaret på Israel uden at undersøge sagen nærmere, er ikke “misinformation,” som Ziadeh skriver, de er sande.

Det, Ziadeh kalder et israelsk “inhumant angreb” på den dræbte journalists begravelsesoptog, som angiveligt bunder i en indgroet israelsk “krigslogik,” hvor “alle midler kan bruges for at vinde,” dækker også i virkeligheden over en helt anden historie, hvor en stor gruppe palæstinensere, helt uautoriseret, kaprede kisten med den afdøde (kristne) journalist for – stik imod aftalen med myndighederne – at bære hende igennem Jerusalem i en ikke-anmeldt politisk demonstration i klassisk islamisk martyr-tradition. Det er altså Hanna Ziadeh, der misinformerer.

Mit indlæg til Berlingske, som korrigerede fejlene, blev ligeledes afvist.

Berlingskes læsere er således overladt til at tro, at man i retsstaten Israel “stormer” og “angriber” fredelige palæstinensere uden årsag. Hvad er der blevet af basale journalistiske dyder som kildekritik og faktatjek? Og hvorfor vil Berlingske ikke rette faktuelle fejl, når man bliver gjort opmærksom på dem?

Taget herfra

5 Kommentarer

  1. Problemet med Berlingske Tidende er at
    den ikke længere er en dansk avis. Den er
    helt og holdent ejet af udlandet, nogle
    investerings- og kapitalkoncerner. Oveni
    er journalisterne købt og betalt af de
    gamle partier. Og så er der tillige nogle
    kvindelige journalister der er forgabte i
    palæstinensernes sag. Så hvordan skal man
    kunne forvente saglig journalistisk fra
    en sådan tryksag?

    • Hej Ino
      ifølge information betegner han sig som kristen

      “Hanna Ziadeh beskriver sig selv som “halvt libaneser, halvt palæstinenser” foruden “et hundrede procent Geneva-konventions flygtning”: “Jeg er opdraget i en ateis-tisk, men kulturelt set kristen familie. Jeg er døbt, men ikke konfirmeret. Efter Israels invasion i Libanon 1982 kunne vi ikke leve blandt libanesiske kristne, fordi vi var palæstinensere og heller ikke blandt muslimer.”

      https://www.information.dk/indland/2000/02/hanna-ziadeh-kristen-dansk-aeresmuslim?lst_tag

      Bemærk forøvrigt at sætning antyder at der ikke var nogen problemer for pæstilensere i Libanon før den israelske invasion .
      Han har lige “glemt” at nævne den libanesiske borgerkrig, der startede i 1975 …

      mvh TrumfEs

  2. Fru Drusse, joh det er da en mulighed.

    En gang for meget længe siden var det udholdeligt at læse Jyllands Posten og Berlingske, det er det ikke længere det er jo stalinistisk i dag.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.