DR om benådningen af Flynn

Hvordan dækker DR Trumps benådning af Flynn?

Lad os kigge lidt nærmere på følgende artikel: Ha’ et fedt liv, general Flynn

Artiklen blev skrevet af Malthe Sommerand torsdag 26. november 2020, og er prydet med et foto af Michael Flynn og en demonstrant, der holder et skilt med teksten: Putins puppet?

Der findes mange andre fotos af Michael Flynn og dette blev selvfølgelig valgt på grund af skiltet.
Fotografiet tjener præcis samme formål som skiltet selv, nemlig at så en ubegrundet mistanke om at Michael Flynn havde løbet Vladimir Putins ærinde.

Billedet kan spores tilbage til 19. december 2018, og er formentlig taget 17. december 2018 mens Flynn var på vej ind i en retsbygning for at tilstå at have løjet for FBI.
Men DR oplyser os kun om rettighederne til billedet.

Malthe Sommerand viste et par tweets fra Trump, og oversatte dem løst, dog loyalt.
Så forklarede han kort om præsidentiel benådning og gav ordet videre til Nancy Pelosi, Adam Schiff og Jerrold Nadler.

Ingen politiker har løjet mere om Russiagate end Adam Schiff, og hvad Nancy Pelosi og Jerrold Nadler måtte have ytret om benådningen af Flynn er heller ikke ret interessant, lad os i stedet her hæfte os ved ordvalget hvormed Malthe Sommerand gav dem taletid:

”Men flere demokratiske toppolitikere er rasende og mener, at sagen stinker af en vennetjeneste”

Ifølge Malthe Sommerand ER Pelosi, Schiff og Nadler rasende, og ikke kun deres følelsesliv er ægte, de MENER hvad de siger.

Herefter gik Malthe Sommerand fra spin i valg af billede og ord til direkte usandheder.

”Michael Flynn var den eneste, der blev dømt i forbindelse med undersøgelsen af Ruslands mulige indblanding i valget i 2016.”

Nej Malthe Sommerand, Michael Flynn var langt fra den eneste!
Om ikke andet burde Malthe Sommerand vide at også Roger Stone blev dømt, omtrent samme demokratiske raseri kom nemlig til udtryk da Trump nedsatte straffen for Roger Stone, så han undgik fængsel.

Herefter citerede Malthe Sommerand en usandhed fra Steffen Gram:

”Flynn blev anklaget for at have løjet for FBI i spørgsmålet om, hvorvidt han havde kommunikeret med russiske diplomater i transitionsperioden, indtil Trump blev taget i ed og indsat”

Nej Steffen Gram, Flynn blev anklaget for at have løjet for FBI om hvorvidt han havde drøftet ”sanktioner”.
FBI var bestemt ikke kræsne, men de åd ikke Joe Bidens latterlige ide om at retsforfølge Flynn for at have overtrådt the Logan Act.

Malthe Sommerand afsluttede artiklen med mere spin fra Steffen Gram:

”Flynn har erkendt, at han løj over for FBI. Flynn-sagen havde dybe politiske undertoner. Trumps tilhængere og Trump selv mener, at han blev uretfærdigt behandlet. Trumps demokratiske modstandere slår fast, at Flynn erklærede sig skyldig, og at Trumps benådning i dag ikke kan fjerne Flynns skyld.”

Nej, Flynn har ikke ”erkendt” at have løjet for FBI, og det vil heller ikke være korrekt at sige at han har tilstået.
Det er korrekt at Flynn tilstod, men han trak siden sin tilståelse tilbage.
Og det er uærligt ikke at nævne hvorfor.
Flynn løj ikke for FBI, men FBI løj for Flynn, og pressede ulovligt en tilståelse ud af ham, bl.a. ved at forfølge hans familie og omgangskreds.
Det er også uærligt ikke at nævne, at alle anklager mod Michael Flynn blev droppet af anklagemyndigheden for flere måneder siden, men holdt kunstigt flydende af en dommer, der uden noget fortilfælde i amerikansk retspraksis overtog rollen som anklager.
Justice delayed is justice denied.
Justitsmordet begået mod Flynn vil naturligvis også indgå i min serie om Russiagate.

Bemærk også hvorledes Steffen Gram spandt to modsatrettede synspunkter.
Trump og hans tilhængere ”mener”, men hans demokratiske modstandere ”slår fast”.

Malthe Sommerand og Steffen Gram har det til fælles at de er uvidende og uærlige men ikke upartiske.
De har begge taget klart parti for politistaten og imod retsstaten.

8 Kommentarer

  1. Det er vist rigtigt at Flynn tilstod at have løjet. Men det var iflg. flere kilder fordi han blev truet med at hvis han ikke tilstod, ville straffen blive tredoblet. Tilstå, og du slipper med to år i spjældet. Lad være, og du får 16 år. Lidt i den stil.

    • Chokerende og dog ikke. Man kommer til at tænke på sagen om Malthe, der i 2014 blev mistænkt for at have krænket 13 børn seksuelt under sit praktikophold i New York. Her udtaler USA-analytiker Mette Nøhr Claushøj til DR som opfølgning på DRs meget kritiske dokumentar ‘Anklaget i New York’:

      – Jeg er ikke specielt overrasket. Desværre.
      – Det er ikke usædvanligt, når der er tale om sager i USA. De seneste år har der været utallige spektakulære sager, hvor folk har tilstået noget, selvom de er uskyldige.

      https://www.dr.dk/nyheder/indland/usa-ekspert-malthes-mareridtsforhoer-var-gratis-anklageren

      Så DR har rigeligt med viden i huset om, hvad rådne jurister i USA kan finde på.

  2. Jeg valgte fra starten ikke at se Steffen Grams Trump hadende program ‘Verden ifølge Gram’. Jeg vidste det var usaglig Trump-bashing, hvor de røde venner skulle skiftes til at hamre løs på den bagbundne. Public service?

    Som der står: “Flynn løj ikke for FBI, men FBI løj for Flynn, og pressede ulovligt en tilståelse ud af ham, bl.a. ved at forfølge hans familie og omgangskreds.”

    Utroligt at ‘Russian collusion’ løgnen stadig kan holdes i live af de frelste røde efter at den er afsløret som et svindelnummer gennemført af det Demokratiske Parti og FBI i hemmelig alliance bl.a ved et statskup, hvor de fik deres politiske modstandere hemmeligt telefonaflyttet og elektronisk overvåget vha en hemmelig kendelse fra The United States Foreign Intelligence Surveillance Court.

    Demokraterne viste domstolen den falske Steel-rapport uden at fortælle at den havde de selv købt for at få tilladelse til den hemmelige telefonaflytning og elektroniske overvågning af Trumps valgkampagne.

    Obama og Clinton begik faktisk statskup! Stadig ikke en detalje Gram og MSM synes er breaking news? 🙂

    • Det er meget uheldigt, ar man skal puttes i kassen ‘højreorienteret’ for at være kritisk over for DR. Man kan vel i beskedenhed nøjes med at blive kaldt: Bedre orienteret, når man med faktuel information underkender dårlig journalistik hos DR.

      • Enig. Jeg er heller ikke højreorienteret. Jeg kender mange, der er kritiske overfor de venstredrejede statsduopoler, DR&Tv2, der heller ikke er højreorineterede.

        Højreorienteret er blot et af de mange hadstempler, som venstrefløjen har i klichekassen. Den bruger de flittigt. De er gode til at stemple andre som de onde 🙂

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.