Russiagate 1

Målet med Russiagate var i starten blot at sabotere Trumps valgkamp op til præsidentvalget 8. november 2016, men blev senere at sabotere Trumps administration og om muligt afsætte ham som præsident.
Midlet var at skabe og udbrede en myte om at Donald Trump konspirerede med Ruslands præsident Vladimir Putin.

Agenter fra flere efterretningstjeneser fra flere lande samarbejdede med private aktører og ansatte i flere ministerier bl.a. om at udøve karaktermord og justitsmord, om at foretage ulovlig overvågning, udøve afpresning, om at fabrikere, plante, fjerne og forfalske beviser og om at lyve under ed.

Blandt Russiagates største skurke var CIAs direktør John Brennan, FBIs direktør James Comey, DNI James Clapper (direktør for alle USA’s efterretningstjenester), Hillary Clinton og Barack Obama.

Russiagate er så omfattende en skandale at jeg vil beskrive den i en række indlæg, og det første indlæg i rækken omhandler ikke engang Russiagate som sådan, men emner og begivenheder, der gør Russiagate mere forståelig.

Jeg har valgt ikke at drukne min beskrivelse i kildehenvisninger, men hvis nogen ønsker selv at grave videre i en bestemt retning, kan de bare skrive det i en kommentar.
Dokumentation består overvejende af informationer som kupmagerne har prøvet at holde skjult, men som enten er blevet deklassificeret og offentliggjort af Trump-administrationen, eller kommet for dagens lys via kongreshøringer eller søgsmål med krav om aktindsigt i henhold til Freedom of Information Act (FOIA), den amerikanske lov om åbenhed i forvaltningen.

Historien om Russiagate er også en helteberetning, der nemt var endt som en tragedie uden NSAs direktør Michael S. Rogers, Devin Nunes fra Repræsentanternes Hus og Tom Fitton fra Judicial Watch.

Whithout further ado…

kapitel 1 – Kontekst

Watergate
17. juni 1972 brød fem amatørspioner ind i hovedkvarteret for Demokraternes Nationalkomité (DNC), der havde til huse i Watergatekomplekset i Washington D.C.
De fem spioner havde bl.a. til hensigt at installere medbragt aflytningsudstyr i en telefon, men de blev opdaget af en vagt og arresteret af politiet.
Præsident Nixon forsøgte at mørklægge skandalen, bl.a. slettede han 14. minutters båndoptagelse, og kunne han ikke holdes ansvarlig for andet, så kunne han nu for det, og valgte derfor at gå af inden der blev rejst en rigsretssag imod ham.
I medierne fik Watergate-skandalen status som alle politiske skandalers moder, i hvert fald opstod der tradition for at navngive politiske skandaler med gate som suffiks.

Patriot Act
11. september 2001 havde Robert Mueller været Direktør for FBI i en uge. Han var uformelt blevet taget i ed 4. September 2001, men nu aflyste han den formelle ceremoni og iværksatte PENTTBOM; FBIs største undersøgelse nogensinde.
USA’s 16 efterretningstjenester havde ikke forhindret terrorangrebet 11. september, og fik derfor både øgede midler, øgede beføjelser og øget adgang til udveksling af information.
26. oktober 2001 vedtog kongressen i USA The Patriot Act.

Benghazi
11. september 2012 blev ambassadør John Christopher Stevens og tre andre amerikanere dræbt på et konsulat i Benghazi i Libyen efter i timevis at have været under beskydning, bl.a. med mortergranater. Umiddelbart efter beskrev Hillary Clinton m.fl. angrebet som en spontan demonstration, der var foranlediget af en youtubevideo om islams profet.
Men destruktionen af konsulatet havde tydeligvis været planlagt et stykke tid. Og måske ikke kun af de islamister, der udførte selve angrebet i Benghazi.
Konsulatet havde i ugevis bedt om øget sikkerhed, men i stedet var sikkerheden blevet forringet, og det svirrede også med rygter, om at militæret havde fået forbud mod at komme de angrebne til undsætning.

Obama-administrationen havde – via CIA – smuglet våben til islamister i Syrien og Libyen, men da flere af disse våben dukkede op i Afghanistan, og der blev brugt til at dræbe amerikanere, prøvede Obama-administrationen at købe resterne tilbage.
Nogle mistænkte at ambassadør Stevens var blevet placeret på en uriaspost fordi han vidste for meget.
Diverse undersøgelser og kongreshøringer resulterede ikke i at sagen blev opklaret, men Benghazi-skandalen fik alligevel politiske konsekvenser.

Ideen om at angrebet på konsulatet skyldtes en video på youtube havde Hillary Clinton fået via en email fra Sidney Blumenthal, der i årevis havde arbejdet som en slags amatørspion eller privatdetektiv for Hillary Clinton, og da Guccifer hackede og lækkede Sidney Blumenthals emails, blev det offentligt kendt at Hillary Clinton brugte en privat emailserver.
At bruge en privat emailserver som Secretary of State (udenrigsminister) var et alvorligt lovbrud, der kompromitterede den nationale sikkerhed ved at gøre det let for fjendtlige statsmagter at skaffe sig adgang til strengt fortrolige oplysninger, og f.eks. bruge dem til at identificere (og likvidere) agenter i USA’s tjeneste.
Men forbudet mod at bruge en privat emailserver som Secretary of State havde også til hensigt at forhindre korruption og anden magtmisbrug.
Korruptionsanklager har i årtier fulgt Bill og Hillary Clinton, stikordene her er bl.a. Whitewater, Uranium One og Skolkovo.

MYE
10. juli 2015 åbnede FBI formelt en undersøgelse af Hillary Clintons brug af en privat emailserver, og undersøgelsen fik kodenavnet: Mid Year Exam.
Loretta Lynch; attorney general of the United States fortalte James Comey, der nu var FBI direktør, at han skulle omtale Mid Year Exam som en ”sag”, og ikke som en ”kriminal efterforskning”.
Hillary Clintons emailserver og talrige telefoner og øvrige gadgets, der kunne opbevare emails eletronisk, var nu at regne for bevismateriale, og Hillary blev derfor påbudt at overdrage dem til FBI.
Det gjorde hun men først efter at have slettet over 30.000 emails. Dertil fik hun nogle af sine gadgets renset med bleachbit, så indholdet ikke kunne restaureres elektronisk, og andre fik hun smadret med en hammer.
FBI uddelte rundhåndet immunitet mod retsforfølgelse blandt Hillary Clintons nærmeste medarbejdere, uden at kræve noget til gengæld, og tillod endda Cheryl Mills; et af vidnerne i sagen, at fungere som Hillarys advokat, og at være til stede imens Hillary blev afhørt af Peter Strzok, der i praksis stod i spidsen for MYE.
5. juli 2016 holdt James Comey en pressekonference, hvor han oplistede en række af Hillary Clintons løgne og lovovertrædelser relateret til hendes private emailserver, og derefter konkluderede at ingen fornuftig anklager ville retsforfølge hende.

Egentlig var det slet ikke James Comeys opgave at anbefale eller fraråde retsforfølgelse af Hillary Clinton, det ansvar tilhørte Attorney General Loretta Lynch, men en uges tid forinden, 28. juni 2016 opdagede en journalist at Loretta Lynch og Bill Clinton holdt møde ombord på et privatfly i lufthavnen Sky Harbor i Phoenix, Arizona, og det møde trak mange overskrifter de følgende dage.
Loretta Lynch svor at hun ikke havde talt med Bill om efterforskningen af hans hustru, kun om golf, børnebørn og den slags, men tilliden til hendes dømmekraft havde lidt så voldsom skade, at hun overlod beslutningen til FBI, og svor at ville følge deres anbefaling.

Reeksamination
Den demokratiske politiker Anthony Weiner var i 2011 blevet landskendt for at sende unge damer fotos af sin penis, og måtte derfor sætte sin politiske karriere på stand by.
I 2013 forsøgte han et politisk come back, og stillede op til valget som borgmester i New York City. Han var faktisk favorit indtil det blev opdaget at han stadig sendte dickpics og erotiske beskeder til unge kvinder.
28. august 2016 trak hans uvane endnu engang overskrifter, og nu havde hans hustru fået nok af deres ægteskab.
Allerede 21. september 2016 blev han igen `taget med bukserne nede´, og fordi pigen denne gang havde været under den seksuelle lavalder på 15 år, blev hans ”sexting with a minor” også efterforsket af politiet i New York, der konfiskerede diverse af Anthony Weiners elektroniske gadgets.
Men en dag dukkede Anthony Weiners advokat op hos politiet i New York, og afleverede en laptop, der var blevet brugt både af Anthony Weiner og Huma Abedin, med hvem Weiner nu lå i skilsmisse.
Huma Abedin var Hillary Clintons allermest betroede medarbejder, og på den laptop hun havde delt med Anthony Weiner lå der hundrede af tusinder af emails, og iblandt dem nogle af Hillary Clintons 30.000 forsvundne emails.
Derfor blev laptoppen 28. september 2016 sendt videre til FBIs hovedkvarter i Washington D.C. hvor
Andrew McCabe, der nu var næstkommanderende i FBI, bare lod den samle støv.
Efter tre uger blev der stillet ubehagelige spørgsmål fra NYPD, og 28. oktober 2016 fortalte James Comey til kongressen at Clintons emailsag nu blev genåbnet, men allerede 6. november 2016, to dage før præsidentvalget, lukkede James Comey Mid Year Exam igen.

Overvågningssamfundet
USA har hele 16 forskellige efterretningstjenester der ofte betegnes under ét som: ”Intelligence Community” (IC), og som koordineres af Office of Director of National Intelligence (ODNI).
De største og mest kendte af USA’s 16 efterretningstjenester er:
Federal Bureau of Investigation (FBI)
Central Intelligence Agency (CIA)
National Security Agency (NSA)
Defense Intelligence Agency (DIA)
Department of Homeland Security (DHS)

National Security Agency (NSA) opsamler elektronisk data fra hele verden, og med en FISA Title I eller FISA Title VII kan FBI lovligt foretage 702-søgninger i NSAs databaser rettet mod amerikanske statsborgere.
702(16) er til/fra-søgninger, og kan f.eks. vise al kommunikation sendt til eller fra en bestemt laptop på en bestemt dato.
702(17) er om-søgninger, og kan bl.a. vise hvor en bestemt telefon har været på et bestemt tidspunkt.

Som del af en kriminal efterforskning kan FBI indhente en FISA Title VII tilladelse fra en føderal domstol, men kravene til bevisførelse er betydeligt lavere når FBI foretager kontra-spionage, og i den forbindelse søger en FISA Title I.

I henhold til Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA) kan FBI ansøge om en FISA Title I ved en særlig domstol; Foreign Intelligence Surveillance Court (FISC).

Det fjerde tillæg til den amerikanske forfatning beskytter amerikanske statsborgere imod urimelig ransagelse og konfiskation.
”The right of the people to be secure in their persons, houses, papers, and effects against unreasonable searches and seizures shall not be violated, and no warrants shall issue but upon probable cause, supported by oath or affirmation, and particularly describing the place to be searched and the persons or things to be seized.”

Brady-reglen [Brady v. Maryland, 373 U.S. 83 (1963)] påbyder anklagere at overdrage forsvaret materiale, som er i myndighedernes varetægt, og som taler til den anklagedes fordel (exculpatory evidence).
Brady materiale kan f.eks. så tvivl om et vidnes troværdighed, men behøver ikke nødvendigvis at være afgørende for spørgsmålet om skyld, det kan også omhandle omstændigheder der kun er relevant for en evt. strafudmåling.

Ved en FISA-domstol er der ikke noget forsvar, som anklageren kan overlade evt. Brady-materiale, så der skal det i stedet fremlægges for FISA-dommeren.
En såkaldt Woods-procedure skal sikre at alt går rigtigt til inden en FISA-ansøgning afsendes til FISC.
Agenten med ansvar for kontra-spionage-undersøgelsen skal vedlægge beviserne (en såkaldt ”Woods-file”) for at den anklagede har begået noget ulovligt, og er agent for et andet land, og ansøgningen skal nu godkendes af ledere og juridiske toprådgivere fra både FBI og justitsministeriet.
Med deres underskrift tilkendegiver de at have verificeret bevismaterialet i Woods-filen.

FISA-domstolen skal altså sikre at USA’s efterretningstjenester ikke misbruges, men dette er også politikeres ansvar, og tre forskellige komiteer er nedsat for at føre tilsyn med efterretningstjenesterne.

HPSCI – United States House Permanent Select Committee on Intelligence.
SSCI – United States Senate Select Committee on Intelligence.
Og endelig er der the Gang of Eight, som har det største ansvar og den højeste grad af sikkerhedsgodkendelse. Gang of Eight udgøres af:
en demokrat og en republikaner fra HPSCI (chair og minority)
en demokrat og en republikaner fra SSCI (chair og vice-chair)
en demokrat og en republikaner fra Repræsentanternes hus (speaker og minority leader)
en demokrat og en republikaner fra Senatet (leader og minority leader)

Kapitel 2

3 Kommentarer

  1. Det var en ordentlig smøre Sebastian,
    Det kræver lidt tid at sætte sig ordentlig ind i tingene.
    Der er sket usædvanlig meget lort der ovre, email, Foundation og Benghazi-forræderiet for Hillary Clinton´s side. Lyv og bedrag, og intriger over hele den Demokratiske linie. Fake og DR, TV2 guffer løgnene i sig.
    Det har været et STATSKUP igang Siden Trump blev valgt som præsident i 2016. Ungareren Geroge Soros styrer og finansiere hele balladen.

    Nu da der skal være pressemøde her kl ca 18:00 DK.tid. så lad os se hvordan det spænder af.
    det er på Potten.

    https://jyllands-posten.dk/international/usa/ECE12574807/trump-advokater-vil-fortaelle-om-klar-vej-til-valgsejr/
    19.11.2020
    Trump: Advokater vil fortælle om klar vej til valgsejr
    Den amerikanske præsidents advokater vil holde “et vigtigt pressemøde” om præsidentvalget, oplyser Trump.
    USA’s præsident, Donald Trump, varsler et pressemøde med sine advokater om det amerikanske præsidentvalg.
    – Vigtigt pressemøde i dag med advokater om en meget klar og realistisk vej til sejr, skriver Trump på Twitter.
    – Brikkerne er ved at falde pænt på plads.
    Pressemødet starter klokken 18 dansk tid.

    Håber Biden bliver kylet ud af det hvide hus og ende i randestenen. Hillary i Jailhouse. og ALLE valgsvindlere en ordentlig Spjældtur.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.