Russiagate 4

Kapitel 123

Kapitel 4 – Crowdstrike

I 2010 blev firmaet Crowdstrike oprettet af nogle forhenværende ansatte fra IT-sikkerhedsgiganten McAfee, og i 2012 hyrede de Shawn Henry som president of CrowdStrike Services, der havde til opgave at reagere på allerede indtrufne IT-ulykker.

Shawn Henry
Shawn Henry havde forinden arbejdet 24 år for FBI, og var 15. september 2010 blevet udnævnt til executive assistant director for FBI’s Criminal, Cyber, Response, and Services Branch (CCRSB) af daværende FBI-direktør Robert Mueller.

Michael Sussmann
30. april 2016 mødtes Michael Sussmann med Shawn Henry, og de indgik en formel aftale om at Crowdstrike skulle arbejde for DNC.
Michael Sussmann arbejdede for advokatfirmaet Perkins Coie, som allerede arbejdede for DNC og for Hillary Clintons valgkampagne: Hillary for America, og senere også for Obama for America, der selvfølgelig ikke havde til formål at få Obama valgt til en tredje runde som præseident, men som nu blot skulle værne om Obamas politiske eftermæle.
30. april 2016 var Michael Sussmann allerede dybt involveret i Russia-gate.
5. april 2016 havde han mødt James A. Baker, der var juridisk toprådgiver for FBI under Global Privacy Summit i Washington D.C. og overdraget ham en USB-nøgle og nogle dokumenter, der bl.a. indeholdt påstande om forbindelser mellem Donald Trump og Vladimir Putin formidlet via Paul Manafort og Alfa-bank. Altså et tidligt udkast af Steele-rapporten.

Shahid Imran Awan
DNC havde nogle gevaldige problemer med IT-sikkerhed, ikke mindst i skikkelse af Shahid Imran Awan og Co., der fjernede terrabytes af data, som de formentlig solgte videre, bl.a. til den pakistanske efterretningstjeneste ISI. Imran Awan forklarede senere at disse terrabytes af data var familiefotos og skoleopgaver, som han selv havde lagt ind på netværket, og den forklaring stillede få medier spørgsmålstegn ved.
Crowdstrike havde måske også til opgave at rydde op efter familien Awan, men primært blev Crowdstrike nok hyret for at kaste skylden for IT-problemerne på Rusland.

Falcon
I begyndelsen af maj 2016 installerede Crowdstrike deres sikkerhedssoftware Falcon, som skulle afsløre evt. infiltrationer, og forhindre hackere i at foretage nye.

14. juni 2016 blev det rapporteret at Crowdstrike havde identificeret to hackerkollektiver i Vladimir Putins tjeneste, der havde skaffet sig adgang til DNC-serveren, herunder emails og opposition research af Donald Trump.

22. juli 2016 offentliggjorde Wikileaks de 19.252 emails, hvoraf ca. 14.000 var sendt efter at
Crowdstrike havde installeret Falcon.

Der findes to mulige forklaringer:

A) de 19.252 emails var ikke blevet hacket, men opsnappet af nogen med fysisk adgang til serveren.

B) Crowdstrikes nyligt installerede sikkerhedssoftware havde ikke virket.

Flere af USA efterretningstjenester tilbød DNC at undersøge deres server, for at opklare hvordan deres emails var endt hos Wikileaks, men DNC nægtede dem adgang til serveren.

Den undersøgelse overlod DNC i stedet til Crowdstrike, der konkluderede at russiske hackere havde opsnappet de 19.252 emails.

Crowdstrike lod FBI og CIA få indsigt i dele af undersøgelsen, og FBI, CIA og ODNI adopterede ukritisk Crowdstrikes undersøgelse og konklusioner, og brugte dem som grundlag for flere erklæringer og rapporter.

7. oktober 2016 udsendte Secretary of Homeland Security Jeh Johnson og DNI James Clapper et fælles kommuniké om at:
”the intelligence community is confident the Russian government directed the recent compromises of e-mails from U.S. persons and institutions, including from U.S. political organizations, and that the disclosures of alleged hacked e-mails on sites like DCLeaks.com and WikiLeaks are consistent with the Russian-directed efforts.”

6. december 2016 blev James Clapper af Barack Obama beordret til at udgive en omfattende rapport om russernes indblanding i det præsidentvalg, som Donald Trump havde vundet en måneds tid forinden.

29. december 2016 offentliggjorde DHS, ODNI og FBI deres Joint Analysis Report (JAR), og i store træk var det bare en recirkulation af the Joint Statement fra 7. oktober.
JAR indeholdt dog konkrete eksempler på de formodede russiske hackeres malware, som nogen straks konstaterede var af ukrainsk oprindelse.

Den detalje var dog uden betydning ifølge John McAfee, der alligevel leverede en sønderlemmende kritik af rapporten, og konkluderede:
”the most deceptive propaganda to date was perpetrated on the American public”

6. januar 2017 kom så endelig den omfattende rapport fra ODNI som Obama havde bestilt 6. december 2016.
James Clappers Intelligence Community Assessment (ICA) rummede bidrag fra CIA, FBI og NSA, og FBI bidrog bl.a. med dele af Steele-rapporten.
ICA konkluderede helt utvetydigt at Vladimir Putin havde blandet sig i det nyligt overståede præsidentvalg, og gjort det til Donald Trumps fordel.
FBI og CIA udtrykte en høj tillid til konklusionerne i ICA, hvorimod NSA kun gav udtryk for en moderat tillid.

5. december 2017 vidnede Shawn Henry for HPSCI og indrømmede at Crowdstrike aldrig havde fundet noget bevis for at russerne havde downloadet noget fra DNC-serveren, eller overhovedet havde haft adgang til serveren.
Transskriptionen af Shawn Henrys vidneudsagn blev afklassificeret af Richard Grenell og offentliggjort i maj 2020.

Richard Grenell var Acting Director of National Intelligence fra 20. februar 2020 til 26. maj 2020, men nåede på den korte tid at afklassificere rigtig mange dokumenter.
Donald Trump havde først udpeget John Ratcliffe som DNI, men da senatet ville ikke godkende ham fik de Richard Grenell i stedet, og efter tre måneder med Richard Grenell, kunne senatet godt godkende John Ratcliffe alligevel.
Richard Grenell er i øvrigt den erklæret homoseksuelle, der har bestredet den højeste stilling i nogen amerikansk administration til dato.

Kapitel 5

1 Kommentar

  1. Hej Sebatian
    jeg var ikke klar over at Crowdstrike var dannet af ex Mcaffe ansatte.
    Det var en interessant video med john Mcafee, den havde jeg ikke set før

    Du refererer til HPSCI, men du bør nok tilføje, hvad forkortelsen står for
    House Permanent Select Committee on Intelligence, for at gøre det nemmere at læse dine god e indlæg 🙂

    mvh TrumfEs

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.