“Efter endnu et drab på Christiania”

Det skriver Finn Rudaizky her

Taget herfra

Dansk Folkeparti i København opfordrer flertallet i Københavns Borgerrepræsentation til at trække forslaget om legaliserings forsøg med hash i København tilbage. Jeg er enig i, at Pusher Street skal lukkes og vi må i langt højere grad sikre beboernes sikkerhed. Politi, Københavs kommune og dets Christiania-glade politikere, må tage tingene mere alvorligt. Tiden er slet ikke inde til akademisk flip-forsøg med hash, som man jo alligevel godt ved, at ingen type dansk regering, vil give tilladelse til. Tværtimod. De Københavnske hash-elskende politikere, må stoppe deres indbyrdes kamp for stemmer, ved at bilde københavnerne ind, at de kan gøre en forskel. Der hvor der er brug for at gøre en reel forskel, er i et udvidet samarbejde med de rædselsslagne beboere på Christiania samt ikke mindst med beboerne på Christianshavn. Jeg er selv en af dem.  Det naive flertals politikere må stoppe med deres ønske-illusion og påstand om, at bandernes kriminalitet forsvinder helt, ved at legalisere hash. Det gør den ikke. Den fortsætter bare på andre områder. Og det ved 29 svenske kommuner, som tidligere har protesteret mod legalisering af hash i København.

Københavns Borgerrepræsentation er på nogle områder ulogisk og mangler rygrad og konsekvens. Hvad pokker ligner det, at man med den ene hånd bruger millioner af kroner for at holde, unge under uddannelse, væk fra hash, mens man med den anden hånd foreslår og arbejder kraftigt for, at den samme hash skal legaliseres – og også til de unge !

LÆS OGSÅ:Klumme: Respekten svigter

Dansk Folkeparti vil nu rejse sagen igen på Københavns Rådhus. Vi ønsker at stoppe legalisering af hash. Kræfterne skal bruges fornuftigt. Handel med hash, har allerede kostet for mange livet. Det er, trods alt, betryggende, at såvel tidligere røde og blå regeringer samt den nuværende, i denne sag, tænker nøjagtig som Dansk Folkeparti.

Taget herfra

2 Kommentarer

  1. Det er ikke ofte at jeg tager parti imod Dansk Folkeparti og for Københavns Borgerrepræsentation – but here goes.
    Finn Rudaizky argumenterer mod en stråmand:

    “Det naive flertals politikere må stoppe med deres ønske-illusion og påstand om, at bandernes kriminalitet forsvinder helt, ved at legalisere hash. Det gør den ikke. Den fortsætter bare på andre områder.”

    Det siger sig selv bandekriminalitet handler om andet og mere end ulovligt salg af hash, og at bandernes kriminalitet derfor ikke forsvinder helt, ved at legalisere hash, men…
    En betragtelig del af bandernes indtægt vil forsvinde, og følgelig vil også en betragtelig del af banderne og deres kriminalitet forsvinde.
    Den kan ikke bare fortsætte på et andet område, ulovligt salg af kartofler f.eks. medmindre Finn Rudaizky og Co. gør dette ulovligt i stedet.

    Forbud og efterspørgsel!

  2. Vores politi løser ikke opgaverne når det kommer sig til vold, voldtægt, indbrud og røverier.

    Vi bruger alt for mange penge på at stoppe folk i noget som ALTID har været en del af menneskets kultur og som ALDRIG vil stoppe.

    Rusmidler af enhver art må være op til den enkelte, at der så er regler for hvad du må imens (køre bil, føre en kran osv) skal selvfølgelig stadig være lovstyret, da det her hurtigt kan gå ud over andre, hvilket bør være begrundelsen for at lovstyre ting.

    Ikke nok med at det ville give politiet mere tid til reelle politiopgaver så ville det også fjerne folk som blot nyder rusmidler fra det kriminelle miljø (det er grunden til at det er en glidebane) og udover pengene man sparer på ikke bekæmpe dette så ville man også kunne tjene penge til vores land.

    Folk kan også nemmere søge hjælp når de ikke behøver at skjule deres problemer, så det kunne måske endda have en gavnlig effekt, dette er dog ikke et argument men blot en tanke.

    Jeg drikker ikke sodavand og spiser ikke slik, så det kunne i min verden nemt gøres ulovligt. Så ville folk være mindre fede og mere sunde og det er bedre for vores land – men da jeg ikke ønsker at begrænse andres menneskers liv på punkter der ikke berører mit så er det selvfølgelig en ret jeg vil kæmpe for at andre skal beholde.

    De kriminelle skal nok finde noget nyt at tjene penge på, det vil de altid, men hvis man gjorde cola forbudt imorgen så ville det være meget nemmere for banderne at rekruttere folk da der ville komme flere mennesker ind i deres miljø.

    Under forbudstiden i USA blomstrede det kriminelle miljø på en måde der stadig kan ses i deres land idag, de vandt intet og mistede en del.

    Enten går man ind for frihed for den enkelte og ellers gør man ikke.

    Sætter man en grænse der hvor man selv synes det er rart og ønsker andre ting forbudt er man blot en hykler.

    Jeg er heller ikke imod at folk er muslimer, men når man dyrker islam så omhandler det i stor grad behandlingen af andre og derfor er jeg imod det – fordi det netop begrænser andres frihed og skader andres kroppe.

    Til sidst vil jeg tilføje at den helt store grund til at mange “rusmidler” er forbudte er fordi at medicinindustrien ville miste abnorm omsætning. Så hvis man synes bigpharma har ret til monopol på udlevering af narko så har man da ret til det.

    Jeg synes ikke bigpharma virker til at ville os noget godt, slet ikke efter hvad de har gjort de sidste par år.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.