Sådan skriver Hans Rustad i denne gode artikel, som jeg har tyvstjålet
Efter tyve år i Afghanistan: Vi bliver som dem
Af: Hans Rustad 15. april 2021, 13:28
Eliten ønsker ikke at forstå konsekvenserne af deres egne valg. I stedet satser de på hypermoralisme, som lammer tænkeevnen. Det mest ekstreme udslag af kulturkrigen er det voldsomme engagement for at hente IS-kvinderne og deres børn “hjem” til de nordiske lande. Selv kvinder som aldrig har sat deres fod i Norden, hører pludselig “hjemme” her. Men muslimerne siger jo selv at de rejser “hjem” når de tager til deres oprindelsesland. Det er den herskende opfattelse at deres “hjem” er her. Alle begreber er opløst og/eller vendt på hovedet og udtryk for at nordmænd, svenskere og danskere ikke længere har noget de kan kalde hjem. Foto: Kvinder som vendte tilbage fra Al-Hol-lejren samles i deres hjem i Raqqa for et interview. Stammeledere siger god for at disse 700 kvinder ikke vil skabe problemer. Sådanne garantier kan nordiske ledere ikke give, og heller ikke de ikkeetniske “stammeledere”, det ville jo være at indrømme at klansamfundet eksisterer i Norden. Problemets omfang er meget større end vi er klar over. Af 60.000 indsatte i Al-Hol er 40.000 børn under 18 år. Foto: Maya Alleruzzo/AP/NTB
Vi husker alle hvordan politikerne solgte ”out-of-area”-operationer. Forsvaret af Norge begyndte i Afghanistan, fik vi at høre. Jeg har selv været blandt dem som har troet på det. Hvis 9/11 havde sit udspring i Afghanistan var det logiske at USA væltede regimet som gav al-Qaida støtte og ly.
Invasionen af Irak blev solgt som en logisk følge: USA skulle eksportere demokrati til den islamske verden, som de gjorde i Tyskland og Japan efter anden verdenskrig. Hvorfor lykkedes det ikke?
De overså den kulturelle faktor. Til at kaste lys over det kan vi citere interviewet med en dansk kunstner, Jesper Berg, som bosatte sig i Syrien under Hafez al-Assad, far til Bashar.
Her er der megen indsigt som glimrer ved sit fravær i norsk journalistik. Interviewet er fra 2007.
“Hvilke modsætninger er der?
— Udfordringen er, at den tredje verden banker på rent konkret og udfordrer vores forklaringsmodeller på, hvordan verden hænger sammen. Situationen i Mellemøsten er meget alvorlig, også for os, men vi har ikke en terminologi for, hvordan vi kan få lukket konflikten ned. Vi bliver nødt til at gå i clinch med ting, som vi instinktivt ved, vi ikke forstår. Det ærgerlige er, at jeg ikke ser tegn på, at vi prøver at forstå de kulturer, vi prøver ikke at skabe en ny tænkning eller logik, der kan håndtere og forstå dem.
Hvordan mener du?
— Det burde være åbenlyst for enhver, at tankegangen i islam er kommet for at blive. Det har været klart siden den islamiske revolution i Iran i 1979. Vesten har spillet fallit i Mellemøsten, og vores model er afløst af en islamisk renæssance, som vi bliver nødt til at tage alvorligt. …
Hvor ligger ansvaret? — Store ryk sker i meget korte tankespænd. Jo kortere der er fra hånden til munden, jo kortere er tankerækken.
Store ryk sker i meget korte tankespænd. Vore politikere og deres spindoktorer i medierne har selv begået et stort tankespind ved at sætte en gigantisk indvandring til vort land i gang, af mennesker fra dysfunktionelle samfund. De har selv insisteret på at disse mennesker er nye nordmænd, danskere og svenskere og har lige så store krav på anerkendelse og rettigheder. De har endog vedtaget specielle love som skal beskytte dem mod kritik.
Nordiske lande har ikke villet lære af erfaringen fra tyve års engagement i Afghanistan og Irak: Vi har ikke menneskelige, kulturelle eller økonomiske kræfter til at forandre dem. Vi er som Lawrence of Arabia. Vi gør en indsats, men må erkende, at forandre dem er over vores evne. Hvornår er det Lawrence erkender det? Da hans hær erobrer Bagdad og jager tyrkerne på porten. I stedet for befrielse bliver det kaos. Ingenting fungerer. Selv ikke vandværket.
Hvorfor har vi ikke lært eller husket det som vi kan se i David Leans film? Fordi det blev ”verboten” at sige det højt. Da arabere, afghanere og pakistanere kom til os blev deres succes noget som angik samfundets prestige. Her svingede demokratiet fra et tillidssamfund til at blive et moralsk og politisk korrupt samfund. Politikerne satte akkurat den samme proces i gang, som ødelægger islamiske samfund.
Vi bliver ”trash”-samfund.
Sådan set er Afghanistan et spejl: Svigtene her fortæller noget om det, som bliver vor fremtid, for vi er ikke i stand til at drage de rigtige konklusioner. Vi er blevet så ødelagt i disse tyve år, at vi ikke orker at se, hvad der gik forkert og hvilket dårlig omen, tegn, det er for vore egne lande.
Sverige er selvsagt værst. Sverige vil være en ener også i undergangen. Men kursen er den samme i alle de tre nordiske lande. Det går bare lidt langsommere i Danmark og Norge.
Danmark har Øresund-broen og Norge har en 150 mil lang grænse tilfælles med Sverige, men lever som om Sverige var en anden planet.
Nederlagets logik
Den danske kunstner introducerer noget han kalder nederlagets logik, og det er et begreb vi bør lægge os på sinde. Vi er også fanget i den samme logik så længe vi ikke har kræfter til at indse hvad, der har sat os i denne situation. Berg siger noget klogt: Araberne klarede ikke at bruge den frihed de fik fra det tyrkiske og senere britiske imperie til noget meningsfuldt. I stedet valgte de islam.
Mellemøsten er udsat for et stort pres på grund af Israel og vestlig indblanding, men også på grund af den måde, araberne selv har forvaltet den frihed, de begyndte at få efter første verdenskrig… Det er gået jævnt ned ad bakke, siden araberne fik deres selvstændighed i 20erne, så der er ikke noget at sige til, at folk tilskyndes til at forlade denne nederlagets logik.
Nederlagets logik?
— Folk ser den vestlige model som en trojansk hest. Den opleves som uegnet i forhold til vilkårene her. Og det er der gode argumenter for. Det vestlige demokrati kan føres tilbage til de græske poliser, bystaterne, der forudsatte homogene befolkninger med fælles fodslag og interesser. Når folk, som her, definerer sig religiøst eller etnisk, udfordres denne konsensustankegang.“
Islams totalitære løsning er ikke et funktionelt svar på noget som helst. Men den muslimske verden kender ikke andre.
Så er det ikke smart at invitere en religion til Europa, som forsøgte at erobre os så sent som i 1683.
Muslimer foragter os, fordi vi ikke respekterer os selv. Vi har smidt det kulturelle fællesskab, som gjorde demokratiet mulig, overbord. Muslimer ser det fra udefra og når de ser det i sin dekadence og forfald, siger de til sig selv: Dette vil vi i hvert fald ikke have.
Vi har altså givet det vigtigste vi havde fra os, uden at få noget igen.
Det er nederlagets logik. Vi værdsætter endnu mindre end muslimerne, som holder sig til sig og sit, og de bemærker det: Vi værdsætter ingenting. Ikke engang os selv.
Taget herfra
Det hele er på samme tid mystisk og såre enkelt. Det enkle er så enkelt at en del danskere allerede i 1956 (oprøret i Ungarn) og 1968-69 forstod at kommunismen var ond og skør og at indvandringen af løntrykkere var en betænkelig sag. Det mystiske er at stort set alle politikere synes at være halvt sindssyge idioter, og at de fleste journalister virker smådumme og uvidende. Det som normale og normalt begavede mennesker kan gennemskue, som var der tale om et hus af glas, virker som noget helt ubegribeligt og ukendt for den fatsvage politiske “klasse”.
Når man hører politikere fra de gamle partier, er det i ni af ti tilfælde “snedig” snak der viser at de er gode til at snakke langt og hurtigt, og de er dygtige til at jonglere med ordene. Men de snakker næsten altid udenom det væsentlige, de forsvarer nærmest aldrig det danske folks interesser, og de agiterer for diverse komplet åndssvage projekter som indvandring, co2-hysteri og “integration” etc.
Når man hører på enhedslistens og de radikales rabiate rødfascister, Rosa Lund, Sofie C., Zenia Stampe osv. er det tydeligt at de er vildt begejstrede for børn fra Syrien, Afghanistan og Somalia, mens de INTET har tilovers for danske børn. Deres politik er psykopatisk.
Det bliver ikke bedre når man hører på politikere som Lars Løkke, Jacob Ellemann og Vanopslagh. De er ligeså tåbelige og lige så iskolde når det drejer sig om Danmarks og danskernes fremtid.
Det er ret utroligt at vælgerne vil nøjes med så ringe politikere. Men på den anden side er vælgerne blevet indoktrineret i skolerne og hver gang de påvirkes af de manipulerende medier.
Vi kan bare håbe at det ikke ender ligesom i Venezuela, hvorfra fire millioner borgere er flygtet. Men de fleste danskere har ikke mulighed for at flygte, og slet ikke til et sikkert sted.
Og så er vælgerne også blevet snydt gang på gang med falske løfter.
Lad dem vælte sig i islam til de dør, for det bliver enten det eller en socialisering Vi i sidste ende kan leve med. Enten forstår de at islam er had vrede og ødelæggelse eller også indser de, ved egen kraft, at de kan leve bedre uden islam.
Det eneste Vi kan gør er at være “det gode eksempel” selvom de er afvisende. Lad dem leve eller dø på deres egne præmisser.
OG, hold dem for Vores skyld langt væk fra Vores enemærker. Deres blotte tilstedeværelse er en evig kilde til ufred og kaos som Vi sagtens kan klare Os uden.