En mand

af sjælden og uddøende støbning.

Jeg var lige inde og købe ind i REMA1000. Vejen fører forbi en bekendt – en 81 årig husmand. En rigtig af slagsen. Da Lars Løkke har forbudt småkårsfolk af hans slags at pløje, når vejret i efteråret er til det, pløjede han i stedet i februar, så tidligt, at han var sikker på at blive færdig med alt arbejdet. Når helbredet er skrøbeligt er man nødt til at planlægge med god margin.

Jeg så ham køre rundt med den gamle Deutz, der kun har glas i forruden, og tænkte at det måtte sgu være en kold omgang. Hans slags kender ikke til moderne vinterarbejdstøj, så han var som altid i en tyk gammel pjækkert med en klud viklet om halsen, sixpence og gummistøvler. Med en tud rødere end Rudolfs. 30 tønder land. Stomioperet for over 30 år siden. Det holder ham ikke tilbage.

I dag så kornet ikke godt ud, dårlig fremspiring, kulde og skrigende mangel på næring – der er sikkert ikke penge til at hælde gødning på, så jeg håber for ham, at han har fået aftalt en natlig gylleudbringning, da vinterarbejdet ellers vil være spildt.

Hans, som han hedder, er radikal af den oprindelige slags. Venlig og lyttende, og hjælpsom og gavmild i et omfang, som selv socialisterne aldrig kunne finde på at være med andres penge. Tidligere så jeg ham ofte, når han på sine besøg hos andre venner og bekendte, havde fået fat i noget nogen andre kunne bruge. Sidst han var her, havde han fået nogle gamle søm fra krigens tid. Runde i 4, 5 og 6”. Jeg fik et par håndfulde, og så drak vi en bajer og talte om maskineri – hans store lidenskab.

Nu er det begyndt at knibe lidt. Jeg tænker tit på, hvorledes det er at bo alene i det lille kalkede stuehus, der kun har trægulv i den fine stue. I resten af huset har slidte træsko gennem 100 år trådt jordgulvene fast sammen. I gangen og køkkenet er der dog lagt nogle brædder ud til at gå på. Fodkoldt – ja ja, men det føler man ikke, når man som gæst altid bliver vartet op med en lille sort brygget på ren arabica og fortyndet med Linie Akvavit. Og så en god snak om traktorer.

Jeg kom til at se en smule af en partilederdebat. Jeg zappede lynhurtigt væk, og gav mig i stedet til at lave en liste over maskindele, som jeg vidste Hans lå inde med, og som jeg skulle bruge til reparation af en gammel traktor. På sekunder var afskyen ved dagens politik luftet bort, og afløst af stille glæde over at skulle i gang med noget nyttigt, som jeg kunne have mange timers god og fornuftig snak med Hans om.

Jeg indser nu, hvor uendeligt heldig jeg har været med at have venner som Hans. Ikke så langt herfra trådte en anden stor dansker sine børnesko, og dedikerede sine evner og sin taknemmelighed til dem der byggede Danmark.