“ER LØKKE LYKKEN?”

Ovenstående taburet er til taburetklæberen over alle : fadbamsen …

Spørgsmålet i overskriften stiller og besvarer Asger Aamund i denne artikel, om jeg har tyvstjålet

herfra

Så fik Lars Løkke Rasmussens nye parti vælgernes opbakning til at kunne deltage i det kommende folketingsvalg. Det var nu også ventet. Der er mange borgere, der synes, at Løkke fik en hård og uretfærdig medfart af Venstre. Han betragtes som en kompetent politisk håndværker, der kan smede forlig sammen ’hen over midten’, sådan som de altid midtsøgende danskere elsker. Den grå middelvej er vores foretrukne trafikale retning. Moderaternes partiprogram hedder kompromiset, som dominerer al moderne politik. Det kaldes også for FN-syndromet, fordi i FN er samarbejdet mellem de mange totalitære medlemsstater og de få demokratier så vanskeligt, at kompromiset er blevet målet i sig selv uanset kvaliteten af det, man nu er blevet enige om.

Lars Løkke ser sig selv siddende som den samarbejdsvillige, altid forligssøgende edderkop midt i det politiske spind. En oliekande, der smører de knirkende politiske tandhjul, så alle ender med at blive enige om et eller andet. Det, Lars Løkke og Moderaterne konkret bringer til bordet, vil være valgløfterne fra Venstres valgprogram fra det seneste folketingsvalg i 2019. Her gik Lars Løkke ind for et bredt strategisk samarbejde med Socialdemokratiet, hvad der ikke kunne undre, da Venstre siden 2001 har ført socialdemokratisk fordelingspolitik støttet af Dansk Folkeparti. Lars Løkke erklærede under valgkampen, at det beregnede fremtidige råderum på 75 milliarder kroner skulle anvendes til en udbygning af velfærdssamfundet, hvilket blev stærkt støttet af Jacob Ellemann Jensen. Senest har Lars Løkke meldt ud, at Moderaterne ønsker at mildne udlændingepolitikken, som blev for stram på grund af presset fra DF.

’Viel Geschrei und wenig Wolle’ tænker man, når nu det koster danske skatteydere 90 milliarder kroner om året at finansiere tilværelsen for de ikke- vestlige migranter og deres efterkommere. Hvis de 90 milliarder er resultatet af en stram udlændingepolitik, gruer man for Moderaternes milde udgave. Der er næppe ledige standpunkter i dansk politik, så det er svært at se et konkret behov for endnu et midtsøgende parti. Men Lars Løkkes personlige slagkraft er nok god for at tiltrække stemmer til 6-8 mandater ved det kommende valg. Det bliver Venstre, der kommer til at betale gildet. Hvis Inger Støjberg bliver frikendt i Rigsretten, vil Venstre blive til grin, fordi de smed hende under bussen. Og hvis Støjberg bliver dømt, vil Jacob Ellemann blive lagt for had for at ødelægge Støjbergs politiske liv for en mindre fodfejl, der kunne være ordnet med en påtale, en såkaldt ’næse’. Venstre vil få mange prygl ved næste valg. Men de konservatives Søren Pape skal nu heller ikke føle sig for sikker. Der er mange borgerlige vælgere, der husker Naser Khaders modige kamp for ytringsfrihed og retsstaten under Muhammedkrisen, og som ikke bryder sig om den konservative standret, der kynisk afsporede Khaders politiske liv.

Min jødiske advokat i New York sagde en gang til mig: ” Jødiske mødre tilgiver alt. Glemmer alt. Men de glemmer aldrig det, de har tilgivet”. Det gælder også Lars Løkke, der netop har udtalt, at han ikke bærer nag. Men han husker navnene.

Taget herfra ( oprindeligt her)

6 Kommentarer

  1. Ingen tvivl om at Løkke kommer til at søge indvandrerstemmer. Det som Morten Østergaard lykkedes med ser Lykke nu som hans mulighed. Mens du læser dette er Løkke sikkert på besøg hos diverse imamer og fortæller om at han er parat til sælge ud af grundloven, som han gjorde i Marakesh.

  2. Folk der ønsker Løkke en ministertaburet må være folk der ønsker at købe hans velvilje.
    Er han ikke sindbilledet på en levebrødspolitiker uden andre visioner end underbukser, sko, lystbåde osv?

  3. Løkke er en god globalist. Ingen af hans ministre ville tage ned og skrive under på Marrakesh aftalen – så gjorde han det selv med følgende udtalelse:
    “Den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik”

    https://nyheder.tv2.dk/politik/2018-12-06-to-ministre-har-meldt-fra-nu-tager-loekke-selv-til-marokko-og-underskriver-fn

    Fadbamsens parti vil være endnu et parti der har landsskadelige hensigter under dække af at være “moderate”. En ægte tilhænger af World Economic Forum.

    berlingske.dk/politik/loekke-lander-aftale-med-world-economic-forum-i-davos

    businessinsider.com/davos-2018-list-of-world-leaders-attending-the-world-economic-forum-2018-1?r=US&IR=T#paolo-gentiloni-prime-minister-of-italy-18

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.