Det skriver André Rossmann her
Taget herfra
Det bliver sværere og sværere for unge danskere at blive boligejer. I modsætning til den velpolstrede forældregeneration, som er kommet på boligmarkedet i 1980’erne eller 1990’erne, har unge danskere ikke råd til en ejerbolig i landets største byer.
Mange danskeres økonomi er stadig underdrejet oven på rædselsåret 2022, hvor voldsom, uforudset inflation gav det største dyk i reallønnen siden 1951. Selv om reallønnen stiger nu, er den for de fleste stadig ikke tilbage på niveauet fra før inflationen stak af. For ansatte i den private sektor vil det formentlig ske i løbet af 2024, men langsommere går det for ansatte i den offentlige sektor og ikke mindst for personer på overførselsindkomst, der stadig er mere pressede, end før inflationen tog til.
Danmark er det dyreste EU-land at leve i, også når det gælder borgernes boligudgifter. Knap hver sjette danske husstand bruger ifølge EU mere end 40 pct. af den disponible indkomst på boligen. Det er dobbelt så mange som gennemsnittet i EU. Kravene til at købe fast ejendom er i Danmark så omfattende, at mange unge må opgive boligdrømmen.
4 ud af 10 unge danskere mellem 18 og 24 år ønsker at eje deres egen bolig, og lige så mange vil bo i storbyerne. Men i flere dele af landet er boligmarkedet reelt hermetisk lukket for førstegangskøbere. Der er som bekendt mange negative omkostninger ved sen adgang til boligmarkedet, herunder lavere friværdi/opsparing, lavere kapitalgevinst og manglende stabilitet, som en lejeaftale sjældent kan tilbyde.
På landsplan ligger boligbyrden på omkring en fjerdedel, så en gennemsnitlig boligejer bruger omkring 25 procent af den disponible indkomst på at betale renter, afdrag og ejendomsskatter. I godt hver tredje kommune kan det være vanskeligt for en familie at bruge mindre end en fjerdedel af indkomsten på at bo i egen bolig. I 55 kommuner er boligbyrder højere en 25 pct.
De løbende, danske boligskatter, der andrager 1,86 pct. af bnp, er faktisk de tredjehøjeste i Europa, efter Grækenland og Frankrig. Svenskerne betaler kun 0,66 pct. af bnp i boligskatter, og tyskerne er nede på 0,42 pct. Hertil kommer den tårnhøje danske tinglysningsafgift, som man ikke har i andre lande.
København er en af verdens ti dyreste byer. Ifølge en gennemgang af udgiftsniveauet i byen er lejeboliger nu godt 50 procent dyrere i København end i New York. Forskellen er endnu større, hvis man skruer tiden ti år tilbage. Det er nemlig 89 pct. dyrere at sidde i en gennemsnitlig københavnerlejlighed nu kontra i 2014. Oddsene er derfor imod førstegangskøbere, og det københavnske boligmarked kan være lukket land for singler og folk uden store opsparinger.
Selv om økonomerne forsikrer danskerne om, at de er stenrige, sidder de yngre generationer ekstremt stramt i det og rigtig mange forventer slet ikke, at det er en mulighed at komme ind på boligmarkedet. I dag kræver det millionlønninger, hvis en børnefamilie vil slå sig ned i København. Siden 2012 er indkomstkravet stort set fordoblet, ift. hvor meget man skal tjene for at få lov til at låne til en gennemsnitlig bolig på 120 kvm.
Siden år 2000 er boligpriserne i København mere end firdoblet, alt imens andelen af unge, der ejer en bolig, bliver lavere og lavere. I starten af 80’erne var det knap 60 pct. af de 25-29-årige, der havde købt ejerbolig på landsplan. I dag er det tal under 30 pct.
Førstegangskøberne i Danmark er derfor ældre og ældre. Gennemsnitsalderen for en førstegangskøber på det danske boligmarked er p.t. 37 år. For de yngre aldersgrupper er det også blevet sværere at opfylde deres boligdrømme, især i de store byer. Mange af dem bor derfor mindre, dårligere eller anderledes, end de ønsker.
Et gennemsnitligt par må nemlig hive 34,5 procent af deres disponible indkomst op af lommen for at finansiere en ejerlejlighed i hovedstaden. Det er blevet 52 pct. dyrere at finansiere en gennemsnitlig lejlighed på 80 kvm. i forhold til for bare fem år siden.
Eftersom danskernes disponible indkomster halter langt efter de stigende forbruger- og boligpriser, arbejder politikerne nu på diverse fiksfakserier, der kan bringe flere unge ind på boligmarkedet.
Senest har der været et forslag fremme om delte ejerskaber eller ”splejseboliger” om man vil. Man overvejer med andre ord at åbne muligheden for, at førstegangkøbere, der vil ind på boligmarkedet, kan dele deres ejerskab med f.eks. en pensionskasse, ejendomsinvestor eller et kreditinstitut.
Der har også været et forslag fremme om, at unge skal have lov til at bruge deres pensionsopsparing til at købe en bolig i stedet for, at midlerne skal stå ubrugte hen i mange år.
Bliver politikernes fiksfakserier til noget, får en del af de mindrebemidlede danske unge lov til at komme ind på boligmarkedet.
André Rossmann
Taget herfra
Ja, det er tragikomisk at iagttage, at det efterhånden kun er millionærer, der har råd til at købe en ejerbolig i det ræverøde København eller Frederiksberg kommune.
Bare se på salonkommunisterne Pelle Dragsted, Johanne Schmidt Nielsen, Pernille Skipper og Gucci-Helle, der alle ejer millionvillaer i hovedstaden.
Og samtidig stemmer indbyggerne i de to kommuner mere og mere rødt for hvert valg.
Ved sidste kommunalvalg tabte de “konservative” magten på Frederiksberg efter mere end 100 års uafbrudt konservativt styre.
Og i Københavns kommune er Enhedslisten det suverænt største parti, og står til at vinde Overborgmesterposten næste år.🤮
Man får meget meget for 500k i det mørke Jylland. I øvrigt kommer først i køen ved almene boligselskaber, hvis man får arbejde i KBh og har en vis afstand til jobbet. Den regel er svært at google, men findes ! Arbejdende middelklasse skal helst knokle og det sikres bedst hvis de er ejere.
Helårscampingplads plads fåes fra 15k-25k årligt. To pladser ved siden af hinanden og det er ren luxus.
Jeg lægger så lidt som muligt i Kbh ved familiebesøg netop pga at de er ræverøde.
Socialdemokratiet er i total panik, og forsøger nu at få valgt den voldsparate Antifa-kælling Pernille Rosenkrantz Theil som ny overborgmester i den røde rotterede København.🤮