Førte nedlukningen til ”biostaten”?

Lektor i pædagogisk filosofi Thomas Aastrup Rømer gæstede i efteråret podcasten Samfundstanker, hvor Martin Ågerup spurgte ham om nedlukningen medførte en uoprettelig svækkelse af retsstaten og det liberale demokrati.

Biostaten er et udtryk som Thomas Aastrup Rømer har opfundet, det har akademikere jo for vane at gøre. Der er sikkert enorm prestige forbundet med at stå fadder til et udtryk, som siden går viralt, men det tvivler jeg på at “biostaten” kommer til.
Det er min opfattelse at begrebet kun er af midlertidig relevans fordi nedlukningens dage er talte.
Her bruger jeg ordet “nedlukning” som Thomas Aastrup Rømer definerede det, som en kronisk tilstand, der midlertidigt kan lempes når smittetallet ’tillader’ det.
Men jeg bruger ordet “kronisk” i betydningen langvarig, ikke i betydningen permanet, uhelbredelig eller uoprettelig.

Medførte nedlukningen en uoprettelig svækkelse af retsstaten og det liberale demokrati?

Nej, det tror jeg ikke. Her er jeg mindre pessimistisk end både Thomas Aastrup Rømer og Martin Ågerup.
Sket er sket, og kan ikke gøres om, men vi kan lære af fortiden, og bestemme os for noget klogere i fremtiden.

Man kan diskutere hvorvidt nedlukningen medførte en svækkelse af retsstaten og det liberale demokrati.
Eller hvorvidt svækkelsen af retsstaten og det liberale demokrati medførte en nedlukning.

Jeg mener at begge synspunkter kan forsvares, men at man skal være retarderet for at afvise dem begge.
Thomas Aastrup Rømer påpegede eksempelvis at grundloven garanterede friheden til at forsamles, ikke kun for at protestere og demonstrere, og at grundloven kun tillod at forsamlingsfriheden kunne fraviges udenførs.

Før biostaten kendte vi til en anden sygelig tilstand, den kan vi så kalde “termostaten”, hvor myndighederne er sygeligt fikserede på global opvarmning. Knap så invasiv og ondartet som biostaten, men til gengæld længerevarende. Det blev faktisk også kort berørt i podcasten.

Thomas Aastrup Rømer beskrev nemlig biostaten som udtryk for en dybereliggende problematik, forbundet bl.a. med et dannelsestab, som han til dels også holdt CEPOS ansvarlig for. At denne tvist blev nævnt i podcasten tjener både Thomas Aastrup Rømer og Martin Ågerup til ære.

I det bredere perspektiv var der større enighed mellem dem, og Martin Ågerup fremhævede selv følgende citat fra Thomas Aastrup Rømers bog:

>>Hvad er den demokratiske stats forfatning, også kaldet grundloven? Det er den politiske insitutionalisering af statens tillid til folket, og folkets mistillid til staten.<<

Spot on guys!

Selvfølgelig ville det være ideelt hvis vi kunne og burde have tillid til staten, men det ideal kommer vi ikke nærmere ved at vise staten blind tillid.
Den kan staten f.eks. misbruge til at så en ubegrundet mistillid mellem dele af befolkningen, og styrke sin egen magt på folkets bekostning, hvor nogle så bare må betale en endnu højere pris end andre.

Tillid er godt, kontrol er bedre!

1 Kommentar

  1. Tillid er godt, kontrol er bedre, var jo en påstand fremført af psykopaten, lyst- og massemorderen Lenin. For ham var statsmagt alt,
    og befolkningen og mennesket intet. Det var det samme med Stalin.

    Uden ægte demokrati og ytringsfrihed går kontrollen kun den ene
    vej, og man får en statsmagt og en klump politikere der kan være de
    værste forbrydere, uden at man kan fravælge dem.

    Da størstedelen af vælgerne er naive, uvidende, kortsynede og ret ligeglade, og meget modtagelige for propaganda, kan man frygte at
    både biostaten og termostaten bliver temmelig permanente. (sidste udtryk er godt fundet på af Sebastian)

    Begge slags “stater” drives af uduelige, hysteriske og arrogante
    politikere. Man kan håbe på at de kommer til fornuft, men sker det
    nogensinde…??

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.