I Norge diskuteres en ny brochure der skal gøre sproget mere ‘inkluderende’.
Med brochuren “Et inkluderende språk” – “Veiledning i bruk av ord og uttrykk” vil Inkluderingsdepartmentet forsøge at få indført ord, som departmentet stort set er de eneste der bruger.
Førstegenerationsnordmand skal for eksempel indføres istedet for andengenerationsindvandrer, og man må ikke sige at en person taler ‘gebrokkent’ – PC-versionen er her, at personen taler med accent. Et andet fy-ord er ‘fremmedkulturell’, som virker afstandsskabende ifølge brochuren.
Hvad eliten mener med ‘det inkluderende samfund’, har Steen Gade (SF) oplevet i Manchester UK:
“Danmark bør spejde mod Storbritannien og Manchester for at lade sig inspirere til vores udlændingepolitik. I Manchester taler man ikke om integration, men om inklusion. Indvandrerne skal optages betingelsesløst i samfundet. I Manchester stiller man ikke krav om tilegnelse af Storbritanniens kulturelle værdier og normer; ej heller kendskab til det engelske sprog er nødvendigt for at blive inkluderet i samfundet.”
“Inkluderende sprog” = eufemisering.
I 1990`erne prøvede man med ny-danskere, den gik så ikke. Nu prøver de igen 🙂