Fra en gammel frihedskæmper, der ved hvad det drejer sig om: Sjofle

Professor Elisabeth Bock har gang på gang protesteret imod de utallige anti-israelske og anti-amerikanske indlæg, som i en jævn strøm fremkommer i de danske medier. Kun et fåtal af hendes velmotiverede indlæg er blevet accepteret af mediehøvdingene; men så blev vi i første nummer af WA i 2007 præsenteret for undtagelsen, som forhåbentlig ikke forbliver en bekræftelse på en regel.

Elisabeth Bock protesterer imod den ekstremt sjofle, usaglige, dæmoniserende og til tider truende omtale, som Pia Kjærsgaard ustandselig er udsat for. Elisabeth Bock og Pia Kjærsgaard er ikke partifæller; men de er fælles om at værne om en ytringsfrihed, der insisterer på, at den demokratiske debat skal hvile på en saglig meningsudveksling og ikke på sjofle injurier.

Politiske meningsforskelle udelukker ikke gensidig respekt. Dette blev ganske klart for mig, da jeg den 24. december i overensstemmelse med mine traditioner indledte julen i Mindelunden i Ryparken. Det var mig en stor glæde – uden at give mig til kende – at konstatere Pia Kjærsgaards og hendes families tilstedeværelse.

Jeg har tidligere samme sted truffet statsministeren, udenrigsministeren, undervisningsministeren og engang for længe siden også Anker Jørgensen. »I skal ikke blive glemt!« er det løfte, som jeg talrige gange året igennem finder bekræftelse på ved at besøge Mindelunden.

Heldigvis er der nogle af vore politikere, der forstår det, og Pia Kjærsgaard er en af dem. I sit læserbrev refererer Elisabeth Bock til Geoffrey Cains til dels oversete bog, Gensynet med ondskabens ikon, som jeg straks har bestilt i flere eksemplarer.

Bogen har givet anledning til trusler om et sagsanlæg, som dog blev frafaldet, da Cains advokat gjorde de utilfredse tegnere opmærksom på, at bogen ville blive oplæst i sin helhed i retten, og at der som vidne blandt andre ville blive ført en tidligere KZ-fange.

Jeg ved ikke, hvem dette vidne er, men jeg skal som tidligere KZ-fange hermed stille mig til forsvarerens disposition.

Jørgen Kieler, dr. med.
fhv. overlæge
Hørsholm Park 7
2970 Hørsholm

Læserbrev i Week-End Avisen.

Jørgen Kieler, født 1919, var under besættelsen aktiv i modstandsbevægelsen. Hans modstandsaktiviteter medførte i 1944, at han blev anholdt og dødsdømt af den tyske besættelsesmagt. Straffen blev imidlertid ændret til indespærring i koncentrationslejr.
Kieler blev befriet fra sit fangenskab i maj 1945 og uddannede sig senere til læge.
Jørgen Kieler har i efterkrigstiden taget aktiv del i debatten om besættelsestiden, bl.a. med bogen ”Hvorfor gjorde I det?” fra 2001.
Den nedenstående tekst er et uddrag af et interview lavet i anledning af Kielers 85 års fødselsdag i 2004: Her udtaler han sig bl.a. kritisk om besættelsestidshistorikernes holdning til samarbejdspolitikken – og kommenterer Anders Fogh Rasmussens udtalelser om, at bl.a. samarbejdspolitikerne havde svigtet moralsk.

Ondskabens Ikon kan downloades her.

11 Kommentarer

  1. Naturligvis, det Danmark de kæmpede for og ville ofre deres liv for, det er blevet skyllet ud i lokummet af en flok skinhellige idioter. krysteragtige dårer der hellere vil stædigt fortsætte i deres fromme idioti til den bitre ende, end indrømme de har dummet sig langt hinsides hvad en ansvarlig politiker bør gøre.

  2. 1 ->

    Hear..Hear

    Og med et minimum af indsats kunne de have fået alt serveret på et sølvfad.

    Hvis de ikke var så glade for det de stadigvæk ser i spejlet.

  3. Det ER da besynderligt at Venstrefløjen, med de Radikale i spidsen, taler og skriver så meget om, at Danskerne generelt burde lære at anvende “Den Gode Tone” i forbindelse med Kulturberigernes tilstedeværelse også her i landet -når samme Folkeopdragere i deres omtaler af de dumme, “racistiske” Danskeres Forkvinde i DF er så beskidte og sjofle, at man tror det er løgn !

    For at finde tilsvarende koncentrerede former for ulækkerier skal man til den Arabisk/Islamsiske presse med disses skriftlige og tegnede angreb på Israel og Jøder .

    Godt Cain har dokumenteret den Danske Venstrefløjs svinerier med sin bog !

  4. Jørgen Kieler er en hædersmand. En sand patriot, som var villig til at sætte livet på spil i kampen mod nazismen.

    Jeg købte iøvrigt for nylig Geoffrey Cains bog, og tro mig, det er ikke læsning for folk med sarte nerver. Der er tilsyneladende ingen grænse for hvor dybt de kulturradikale naivister vil synke, når det drejer sig om at dæmonisere politiske modstandere såsom Pia Kjærsgård og DF.

  5. Jeg har også købt bogen. Har tænkt mig at bringe citater her i løbet af noget tid. ‘Pæne mennesker’ drømmer ikke om, hvilken svinesti de skinhellige hyklere udbreder. Fra især Politiken, spreder der sig en stank, der er der Sturmer ligeværdig. Der er kun et at sige: køb bogen og se det selv!

  6. -> #7 ‘Ærlige bent’

    Måske du også skulle ‘forkæle’ dig selv lidt, og løbe bogen som en ‘gave’ til dig selv.

    I dit tilfælde tror jeg virkelig det ville være en øjenåbner af de helt store.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.