Her er en særdeles interessant video , som du bør se, hvis du interesserer dig bare lidt for kristendom, jødedom eller videnskab !
Videoen handler om jødedommens indflydelse på og betydning for kristendom og vestlig videnskab og er næsten ukendt af de fleste
Snyd ikke dig selv for at se den !
Jeg orker ganske enkelt ikke at høre det hele, for Melanie Philips er ikke den rette til at udtale sig om de ting. Som kristen læser jeg Det Gamle Testamente og Det Nye. Det gamle kaldes Tanakh i Israel, såvidt jeg ved, og Talmud er en menneskeskabt del, men har ikke noget med Gud at gøre. Det er menneskeskabt idioti, som gør mennesker til de værste lovtrælle.
Jesus er Guds Søn, født af en jødisk kvinde, så Han er jøde. Men Han irettesatte ved mange lejligheder de loviske farisæere og kaldte dem fortabte, og sagde bla: “Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! Thi I renser det udvendige af bæger og fad, men det er rov og umættelighed, der har fyldt dem indvendig.” Matt 23.25.
Han sagde selv, at Han ikke kom til jorden for at dømme verden, men for at frelse mennesker fra en evighed i Helvede. Han sagde også: “Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere.” (Markus 2;17).
Jeg ville hellere have hørt en kristen jøde overfor Pinchas, som jeg tidligere har set lidt af på youtube.
Hvad ialverden VED Philips om “contradictions in Exodus or Levitcus”?! 😱 ingenting. Det er tydeligt.
Bibelen er Guds Ord, og man skal vare sig for at fortolke og diskutere det, især skal man ikke lytte til Gudløse folk, som tror, at de kan forklare Gud, mens de selv lever helt uden Gud. Philips tænker videnskabeligt, og det kan man høre, og videnskaben har altid været anti-Gud og vil bortforklare Gud.
Ps – jeg har kendt til Melanie Philips i nok mindst 15 år og har tidligere læst en del af hendes artikler.
Jeg hørte lige lidt mere henimod slutningen af de tos samtale, og jeg er godt nok ikke imponeret! De har jo ikkje peiling, som man siger i Norge.
Her er en gammel tale af en sand kristen, en af mine absolutte favoritter, den blinde teolog Øivind Andersen, som forlængst er gået bort fra denne verden. Talen blev holdt i 1969. Så fantastisk, at de optog denne vise Guds mands taler dengang. Det her er en helt anden ting at lytte til end de to forvildede sjæle, Pinhas og Philips. Øivind var een af de nok viseste mænd i de sidste 1000 år!
Talens titel er: Gud og menneske. Jeg håber, I vil høre den og begynde at læse i Bibelen, for jeg har en stærk fornemmelse af, at der er noget voldsomt på vej til menneskeheden. https://dybde.org/ARKIVET/OeAndersen/utensang/1969/19690113_Andersen,%20OEivind_Gud%20og%20menneske%20-%20Fil%202;5-11_(Kilden,%20Oslo).mp3
Jeg må indrømme at jeg elsker kristendommen, men jeg tror anderledes logisk i dens termer. Det er noget langt de fleste kristne overser totalt. Kun lukas evg. Fortæller om Jesus undfangelse, som så giver en helt anden overset Logik.
Grunden til især Jesus går i rette med de lovhellige “farisærer”.
Josef er jo ikke faderen til Jesus….den modbydelige stenningsdødstraf, som islam har adopteret fra det gamle testamente…for bl.a hor, kunne jo være overgået “jomfru” Maria. Voldtægt?ungt kådhed (Josef er jo en gammel mand)? Prostitution ( hellig tre konger…de var jo fattige)?. Det er faktisk ligegyldigt. Josef gifter sig med hende. Kærligheden til hende. Kærligheden til barnet.Det er helligånden. De lovhellige vil nok ud fra jødisk princip spørge sig selv.- kan man være “Guds søn”, hvis man er undfanget udenfor GUDS lov???
” Markus evg kapitel 2″ – Loven ( sabbatten) blev til for menneskene skyld. Menneskene ikke til for lovens skyld ( sabbatten var streng lov). Jødisk tolket vil jeg gætte på, og dengang var kristendommen ikke til, at logikken er sådan: hvis man tror på Gud, som altings skaber. Jorden, planter,dyrene, og Dig og mig. Jamen så er man selvfølgelig også Guds datter eller SØN. Selvfølgelig. Men ikke hvis loven er til for Guds skyld. Og hvis man ikke tror ( og elsker) Gud, kan man logisk set heller ikke være guds søn. Så Jesus har rendt rundt med den viden, om adoption hos Essærene ( jødisk gruppering), for senere at prædike. Han blev dømt for blasfemi af Kaifas. Sikkert en fælde pga tempelhærværket. Lukas “Du siger det selv”. Pilatus kan ikke hebræisk og forstår ikke blasfemien, og fatter det ikke. Det jødiske lokalsamfund er hidset op af Rabbinerne, så de lader Barabas gå…men jeg elsker kristendommen ud fra denne jordnære logik.
Den har kæmpet imod slaveriet. Den har skænket os hospitaler. Dens udgangspunkt er kærligheden til menneskene. I den anledning min kærlighed til den
Nu kan jeg jo godt lide Luther, og her er en fabelagtig side, Lutherdansk, som alle skoleelever – ja, hele Danmarks befolkning burde tvinges til at studere. I stedet er farisæismen i forklædning af katolicismen ved at overtage folkekirken, og der er stort set kun pladder-præster tilbage, som ævler om “Gud er kærlighed”, men glemmer at fortælle, at Gud ikke går på kompromis med synd/ondskab, og at Han er vældig Dommer, som har ret til, og VIL, kaste alle dem i Helvede, som ikke tror på syndernes forladelse ved Hans enbårne Søn, Jesus Kristus. Hvor hører man dette i pladder-kirken idag? Loven er noget meget højere end det, man sædvanligvis forstår ved “Lov”. Det er dog ikke Moseloven, som mennesket følger, men de 10 Bud, som er nedlagt i alle, selv de primitive folkeslag.
https://www.lutherdansk.dk/Web-Lovens%20tredje%20brug/default.htm
Et længere uddrag her, Luther og Melanchton:
“ Loven
I sin lære om loven påviser Melanchthon, at der kun er én lov ”Imo una Lex est moralis omnium aetatum, omnium gentium” (416). Naturens lov (: samvittighedens lov) er identisk med Guds lov. Den blev indplantet i Adam og Eva før syndefaldet, og står stadig indskrevet i vor natur ”Lex naturae est notitia legis divinae, naturae hominis indita” (398). Denne naturlig kundskab om Gud og hans vilje er dog blevet meget formørket af arvesynden (valde obscuratam) (399).
Derfor var åbenbaringen af loven nødvendig ”ut lex naturae, obscurata vitio originis, iterum renovata voce divina” (401). Dette skete flere gange ved profeterne i GT, men på afgørende måde gennem Moses.
Melanchthon deler moseloven i tre: moralloven, retsplejeloven og ceremonielloven.(390) Retsplejeloven skulle regulere de juridiske problemer i jødedommen, og ceremonielloven indeholder forskrifter for den jødiske tempeltjeneste med dens ofringer (391). Disse to slags love vedrører ikke os (nihil ad nos pertinere), men gjaldt jøderne indtil Jesus kom (391).
Moralloven indeholder dydernes befaling (praecepta virtutum) (390), og gælder alle, fordi de giver sig af naturen. ”Non propter Mosen, sed propter legem naturae” (392), altså ikke fordi de er givet af Moses, eller i sin egenskab af moselov. De ti bud indeholder i en kort sum moralloven (390), og skal derfor udlægge og forklare naturens love, ”et quidem ideo promulgatus est decalogus, ut illustraret et interpretaretur legem naturae” (392). Melanchthon sætter sig for, at vise, at naturens love stemmer med de ti bud (392). Fordi moralloven og de ti bud giver sig af naturen, derfor gentager evangeliet disse love (Evangelium… repetit praecepta moralia) (392). Moralloven er altså ikke begrænset til GT, men findes også i evangelierne (390). Melanchthon nævner som eksempel Rom 12 som en udlægning af de ti bud (390), ligesom Jesus’ Bjergprædiken er en udlægning af loven (407). I 1555 udgaven understreges det, at det ikke er de ti bud i deres gammeltestamentlige ordlyd, der som sådan er gyldige for os. De ti bud skal forstås som Kristus, profeterne og apostlene har forklaret dem (wire sine der Herre Christus, die Propheten und Aposteln verkleren) (1555: 373).
Lovens brug
Denne ene lov, lex moralis, som er indskrevet i alles samvittighed, findes sammenfattet i GT i de ti bud og som er gentaget i NT, tildeler Melanchthon så tre embeder (officium) eller brug (usus).
Lovens første brug (civile) er at forhindre ydre synd og tvinge endog de ugudelige. Dette sker ved øvrigheden (405). Da social lovløshed og et løssluppent liv kan forhindre at evangeliet bliver hørt, kan Melanchthon sige, at denne ydre tugt også hjælper og giver lydhørhed for evangeliet (405). At loven således gennem ydre orden kan skabe lydhørhed for evangeliet, betegner Melanchthon med, at ”loven er en tugtemester til Kristus”. Dette udtryk, som er hentet fra Galaterbrevet, anvender Luther om lovens anden brug, hvad der har fået nogle til også her at se en væsentlig forskel. Det synes dog kun at være en sproglig forskel, og ikke indholdsmæssig.
Lovens anden brug er den ”egentligste og fornemste” (proprium et praecipuum) (405), nemlig at vise os synden og anklage os i samvittigheden. At skabe syndserkendelse. Hjertets anger og ruelse. ”Loven anklager altid” (semper accusat) (406). Guds lov kræver fuldkommen lydighed, og da synden altid hænger i naturen, betyder det, at ingen bliver retfærdiggjort ved loven (405). Loven fyldestgøres aldrig, end ikke af de hellige, derfor anklager loven altid og fordømmer alle mennesker (393).…”
Loven kan kun være en skygge af retfærdighed. Imellem skyggen og stolpen ( retfærdighed), er der en gråzone, hvor vi som mennesker kommer i klemme.
Malanchton og Lutherdansk hjemmesiden er nyt for mig. Det vil jeg se på. Tjah, med 2000 år på bagen er der nok at studere i kristendommen til flere livstid er. Godt gået fru Olsen.