Asger Aamund skriver her om Ceuta-invasionen, som ikke har noget at gøre Rusland, trods Bødskovs og andres vås: “Uenigheder og skænderier kan dog ikke skjule den kendsgerning, at det ikke var Putin, men marokkanske gendarmer og grænsevagter, der åbnede grænsen og ivrigt opfordrede de vandrende masser til at løbe og svømme ind i spanske Ceuta” og “I første halvår af 2026 er omkring 50 000 illegale migranter trængt uhindret ind i EU og 15 000 ind i UK, som også lader stå til.”
Taget herfra
Politiet kunne ikke se dem. Forsvaret kunne ikke se dem, men regeringen kunne i september 2025 tydeligt se russiske droner over dansk kritisk infrastruktur som en del af Putins hybridkrig mod Europa. Det var derfor naturligt for den Putin-fikserede minister Bødskov at give russerne skylden for invasionen af Ceuta, hvor mere end 70 000 mennesker i løbet af få timer skyllede ind over grænsen mellem Marokko og Spanien. Den danske regering og EU skældte ud på den spanske premierminister Sanchez og Putin. Italien indførte grænsekontrol for spaniere. FN forlangte en undersøgelse af Marokkos rolle i den massive grænsekrænkelse.
Efter et topmøde i EU ændrede tonen sig, og Sanchez fik nu ros for sin håndtering af situationen, idet næsten alle migranterne blev returneret til Marokko med undtagelse af flere tusinde mindreårige fra Sahel-landene, som Spanien på grund af konventionerne nu asylbehandler individuelt. EU har dog ikke tilgivet Sanchez, at han har givet opholdstilladelse til næsten en million illegale migranter i Spanien, der nu kan blive i landet eller frit søge ind i hele EU på jagt efter et bedre liv på egen eller statens regning. Næsten alle illegale migranter, der nu er gjort lovlige, er dog spansktalende, katolske migranter fra Latinamerika, som ifølge alle meningsmålinger ønsker arbejde og fuld integration i det spanske demokrati.
Uenigheder og skænderier kan dog ikke skjule den kendsgerning, at det ikke var Putin, men marokkanske gendarmer og grænsevagter, der åbnede grænsen og ivrigt opfordrede de vandrende masser til at løbe og svømme ind i spanske Ceuta. Spanien har ellers indgået en fordelagtig aftale med Marokko, der skal sikre grænsen mellem Marokko og den spanske enklave Ceuta, der ligger ved den smalle indsejling til Middelhavet. Ifølge aftalen garanterer Spanien omfattende investeringer i den marokkanske økonomi, der også nyder godt af gunstige bilaterale handelsaftaler. Endvidere har Spanien påtaget sig at modernisere og træne det marokkanske politikorps. Til gengæld sørger Marokkos regering for, at grænsebevogtningen fungerer effektivt, og at de mange afrikanere, der hver dag forsøger at krydse grænsen, bliver fanget og sendt tilbage.
Den marokkanske regering har nu besluttet at give Spanien et par på hovedet, fordi Spanien også har indledt et samarbejde med Algeriet, som Marokko hader intenst. Selv om Marokko er Afrikas førende industrination, er arbejdsløsheden enorm især blandt de unge. Marokko vil have monopol på spansk handel og investeringer og vil ikke dele med Algeriet. Da Spanien ikke ville høre, måtte de så føle.
De virkelige skurke i EU’s forlist migrantpolitik er dog hverken Putin, Spanien eller Marokko, men EU-Kommissionen og de 27 medlemslande. EU-Kommissionen fik ved Amsterdam-traktaten i 1997 efter eget ønske overdraget ansvaret for sikringen af EU’s ydre grænser, hvilket var forudsætningen for, at Danmark nogle få år senere tiltrådte Schengen- aftalen. Nu da bevogtningen af de ydre grænser var i sikre hænder, kunne vi godt tillade os at åbne de indre. Imidlertid var det kun ansvaret, men ikke magten eller bemyndigelse, der var overdraget til EU. Medlemsstaterne var bange for, at hvis EU blev udstyret med et stærkt føderalt grænsepoliti, komplet med et korps af gendarmer, kystbevogtning og fly, ville Kommissionen have fået den milits, som kunne blive til den EU-hær, Kommissionen så brændende ønsker sig. Derfor kom EU i den situation, at ingen kunne effektivt bevogte Unionens ydre grænser, der var i lige så pivåbne som de indre. Det fik vi at se i 2015, hvor en menneskelavine buldrede ind i Europa. Nogle var flygtninge fra Syrien, men de fleste var unge arbejdsløse mænd fra en række islamiske kultursamfund, der nu eksporterede deres fødselsoverskud til EU’s åbne landskab.
Siden 1997 har EU-Kommissionen ikke frasagt sig det ansvar, de ikke kunne løfte. De 27 medlemsstater har intet gjort for at lukke hullet mellem ansvar og bemyndigelse, og de sløve medier har ikke på noget tidspunkt fulgt op på sagen om EU’s kaotiske grænsesikring. Derfor har vi stadig en konstant indsivning af illegale migranter til trods for megen snak om stram udlændingepolitik og en uendelig række af møder i ministerrådet, hvor man hver eneste gang beslutter, at nu skal Frontex styrkes og grænsesamarbejdet intensiveres. I første halvår af 2026 er omkring 50 000 illegale migranter trængt uhindret ind i EU og 15 000 ind i UK, som også lader stå til.
I deres afmagt har en række EU-stater besluttet sig for at tage grænsebevogtningen i egen hånd uanset, hvad konventioner og aftaler dikterer. Polen og Ungarn har lukket deres østgrænser, og flere EU-stater følger efter. Vi skal indstille os på, at Europas sydlige og østlige grænser er på vej mod en permanent undtagelsestilstand. Og godt det samme.
Vi må forvente, at de seneste dages skænderier om, hvem der er skyld i Ceuta-invasionen nu hører op. Den skyldige er netop blevet afsløret. Det er naturligvis USA’s præsident Donald Trump. US-analytikeren David Alandete fra den spanske avis ABC og nyhedsmediet Euroactiv har kundgjort, at der er opstået en accelererende kamp om kontrollen over verdens kritiske maritime flaskehalse. Indsejlingen til Middelhavet er en af dem, som via Spanien er kontrolleret af EU. USA ønsker fri passage for sin flåde uden indblanding fra EU og ønsker en marokkansk kontrolleret korridor. Heri støttes Trump af Israel (naturligvis). Invasionen af de 70 000 migranter ind i spanske Ceuta var derfor et amerikansk-marokkansk projekt.
Pyyyh! Det var en lettelse. Vi ved jo, at alle ulykker her i Verden skyldes enten Trump eller Putin. Er det ikke den ene, så er det den anden. Nu falder tingene på plads. Morten Bødskov fortæller os, at Putin udførte det indledende arbejde ved på de sociale medier at ophidse de unge marokkanere. Og Trump og Marokkos regering klarede resten. Normaltilstanden og vores sjælefred har atter indfundet sig. Nu er det, som det plejer. Alle onde veje fører til Trump.
Taget herfra
Jeg har læst andetsteds at årsagen til at Marokko gav den spanske socialist-tåbe Sanchez en lærestreg var for at standse Spaniens samarbejde med Algeriet, fordi Algeriet støtter polisario mod den marokkanske annektion af Vest Sahara – og altså ikke noget at gøre med økonomi, som Aamund skriver. Det tror jeg mere på
Leave a Reply