“Had Putin! Had Rusland! Had … Katte?” (opdateret)

“At boykotte russiske fødevarer, kunst, menneskene og dyr er ikke alene skrupforkert. Det er umoralsk.”

Jeg har tyvstjålet denne gode artikel (af JACOB SIEGEL) fra synopsis-olsen

Taget herfra

Der er øjeblikke i ethvert samfund, hvor almindelige mennesker kaster vrag på deres menneskelighed, viser ‘tænder’ og giver efter for deres laveste instinkter.

Krig bringer dette frem hos soldater i krig, men det sker også i fredstid hos almindelige mennesker. I dag, mens Ruslands hær hamrer løs på og forsøger at underlægge sig den uafhængige nation Ukraine er vi i Vestens demokratier vidner til et mindre orgie af anti-russisk hykleri, der ikke gør noget som helst for at hjælpe ukrainerne, men derimod straffer den gennemsnitlige almindelige russer – og deres kæledyr – for Putin systemets handlinger.  

I denne sag mener jeg absolut ikke det som ukrainerne gør – de er midt i en krig, hvor der gælder andre regler. Tilbage i the United States har den kollektive afstraffelse, det at man gør russere til syndebukke ikke meget med krigen at gøre. Der er opgejlet et anti-russisk hysteri. Frøet blev sået med myterne om en hemmelig Trump-Putin akse.

De personer der fører an i denne kampagne kan meget vel synge hyldestsange til Volodymyr Zelensky og hævde at handle på menneskerettighedernes vegne, men de behandler ukrainerne som propaganda brikker i deres eget lands politiske drama.

Der udstilles et farligt niveau af hjernevask, når liberale skuespillere som Edward Norton træder frem – mennesker der er opfostret med at se McCarthyism og Den Røde Svøbe som de definerende lignelser i amerikansk politik – begyndende med opfordringer til FBI og CIA om at jagte, indfange “kollaboratører og skyldige” og fjerne ‘russisk underkastelse’ i the United States “ved roden.” Efter dem!

Trist så hurtigt al denne ’superoplyste’  lære om farerne ved at dæmonisere den “Anden” forsvinder når de ‘anstændige, dydige’ mennesker finder et passende offer. Norton var næppe den værste.

Kort efter krigens udbrud erklærede tidligere ambassadør til Rusland Michael McFaul “Der er  ikke længere nogen ‘uskyldige,’ ‘neutrale’ ‘russere.’ Alle må tage stilling – støt eller vær imod denne krig.”

I de sidste fem år er vi blevet advaret om populismens dystre fare i Vesten. Populisterne skulle angiveligt være xenofobiske og glødende nationalister der truer immigranterne, og udlændinge på livet. Dog er den nuværende bølge af utilsløret anti-.russiske fordomme ikke under ledelse af en uregerlig pøbel, men af skuespillere, politikere og bestyrelserne i magtfulde institutioner, herunder operahuse og ballethuse som er selve symbolet på Vestens civilisation og kulturelle formåen. 

I Washington, D.C., har det amerikansk ejede Russia House Restaurant fået smadret sine vinduer og hoveddøren i to episoder siden krigen begyndte.

I New York, krævede the Metropolitan Opera først at den russiske sopran Anna Netrebko tog afstand fra Vladimir Putin og fyrede hende derpå da hun nægtede denne loyalitetsprøve, og erstattede hende med en ukrainsk sanger.

Næsten det samme skete i Münchens Filharmoniske Orkester med dirigenten Valery Gergiev, efter han også nægtede at tage afstand fra den russiske leder og blev afskediget. Gergiev er ellers blevet kaldt “den største nulevende dirigent og et ekstraordinært menneske med en udpræget anstændighedssans” i en udtalelse der forklarer, hvorfor man har truffet valget at fjerne ham grundet hans støtte til Putin.

I Storbritannien blev en planlagt tour med Ruslands Stats Ballet annulleret. således skrev journalisten Brendan O’Neill, “som om pirouetter var propaganda, som om sublim dans af russere kunne foruren hjerter og sind hos det britiske publikum.”

I racerløbsverden har Amerikas, Haas Formula 1 hold, meddelt at man har ‘revet’ sin kontrakt med den russiske kører Nikita Mazepin  i stykker. I dette tilfælde var der ikke brug for noget teatralsk ultimatum. “Vi kan ikke samarbejde om alt det. Vore andre sponsorer kan ikke være med til alt det,” forklarede Haas the Associated Press.

Og minsandten om ikke det internationale katteforbund eller  Fédération Internationale Féline, kunne meddele at man forbyder russiske katte i sine konkurrencer. I en udtalelse erklærede bestyrelsen for FIF at, “man ikke kan være vidner til disse overgreb og intet gøre,” Minsandten findes der ingen uskyldige russere. End ikke katte.

Holdningen om at individer skulle være underlagt, stå til ansvar for en fremmed regerings handlinger, eller deres villighed til at tage afstand fra disse handlinger er i bund og grund brutal og autoritær – den slags jeg blev opdraget til at tro kun skete i Rusland ikke i The United States.

I atmosfæren af disse intense anti-russiske følelser er det bleve suspekt blot at stille spørgsmål ved disse afskedigelser – og slet ikke den yderst ødelæggende virkning på større finansielle institutioner som PayPal, Mastercard, og Visa der har besluttet ikke længer at lave forretning med russiske brugere. Den beslutning påvirker enhver russer der har et kreditkort i deres hjemland, herunder også de som hader Putin, som har protesteret mod krigen, eller nu lever i udlandet. Kan denne kollektive afstraffelse være med til at retfærdiggøre afslutningen på Ruslands overgreb på Ukraine? Måske hvis det faktisk har en effekt. Men det betyder også at almindelige ikke-politiske mennesker kommer til at lide på grund af regeringens forbrydelser. Det forsøg er uværdigt og kujonagtigt.

Mon ikke pointen i alt dette er, kunne man mistænke, at gøre det lettere for de som er tilskuere til krigen, uden at risikere liv og lemmer, at bilde sig ind man “gør noget” og “bidrager til sagen.” Opslugt af deres to minutters had føler disse mennesker sig selvretfærdige samtidig med de handler som  bittesmå, ensporede magtliderlige chauvinister. De får den der dejlige fornemmelse der følger med at hakke på uskyldige udlændinge.  Måske hjælper det at fordømme tilfældige russere dem til at føle sig bedre tilpas med den måde som U.S. politik har forværret konflikten samtidig med man har givet Moskva større mulighed for at være en strategisk forhandlingspartner i en ny Iran aftale om kernevåben.

De sociale medier er med til at give den illusion at brugerne gennem tweet og videoklip er forbundne med begivenheder langt bort. Det bliver enhvers ansvar at “gøre noget,” der kan være med til at globalisere lokale konflikter og forøge risikoen for en katastrofal eskalering.

Men hvis du virkelig ønsker at gøre noget – så hold ind med at gøre uskyldige mennesker til syndebukke for en krig de ikke var med til at indlede. 

https://www.tabletmag.com/sections/news/articles/hate-putin-hate-russia-hate-cats

Taget herfra

Og sådan her dækkede vestlige “medier” Ukraine FØR den russiske invasion:

Men pludselig er Ukraine og Zelenskyy verdens bedste demokrati …

(taget fra Vlad)

opdateret:

Og nu kan du udtrykke dit HAD til Rusland på Facebook , der lige har ændret deres regler …