Henrik Grunnet er journalist og tidligere chef i Danmarks Radios ledelse for tv-programmer. I de senere år har han arbejdet som rådgiver for organisationen IMS – International Media Support, der bekæmper fake news over hele verden. I 2017 bevilgede den danske stat og udenrigsministeriet 72 millioner kroner til Henrik Grunnets arbejdsplads. Så de danske borgere betaler stadig til den tidligere magtfulde DR-chef.

Det absurde er, at journalisten Henrik Grunnet selv spreder had og fake news på sine sociale medier. 3. maj 2019 deler Henrik Grunnet en video, der skal ophidse muslimer i Mellemøsten og Afrika. Filmen indeholder engelsk tekst og tale omkring den danske politiker Rasmus Paludan fra Stram Kurs. Og hovedparten af informationerne er direkte ‘fake news’ og tyrkisk religiøs propaganda.
Det er klart falske nyheder, da Paludan ikke har brændt koranen. Han medbringer en koran og en lighter, men det er altid andre som får æren af at tænde ild til koranen.