Læserbrev i Ekstrabladet 31-3-2006
For få måneder siden var danske læger ude med en underskriftindsamling, der handlede om, hvor grim tonen i udlændingedebatten efter deres opfattelse er. Den moraliserende pegefinger var hævet – nu skulle danskerne sandelig forstå og lære at opføre sig positivt over for indvandrere og flygtninge.
Forleden kunne vi så høre i medierne, at det er særdeles vanskeligt at få praktiserende læger til at arbejde i områder, der kan karakteriseres som ghetoområder. Bl.a. Københavns vestegn.
Lægerne bryder sig ganske tydeligt ikke om at arbejde i områder, hvor der bor mange med udenlandsk baggrund.
Kan vi ikke få lægerne bag underskriftindsamlingen på banen igen, så de kan forklare os, hvordan tingene hænger sammen?
S.J. Albertslund
Nej det kan vi ikke. For det gælder ikke dem, men den almindelige dansker. For du kan nok forstå, at lægerne har godt og vel en million grunde til, at det ikke lige gælder dem. Og specielt ikke at netop de skulle tage arbejde i de overbelastede klinikker både her og der – for så har man jo ikke tid til at skrive og deltage i debatter i medierne om TONEN.
Hvis du vil se, om din læge er mellem de frelste – så kig her.
Der er flere problemer i dette end som så:
1) Nogle læger er fornærmede over, at vi ikke uden videre deler statsborgerskaber ud med rund hånd – alene af den grund – at personerne angiveligt lider af PTSD. Her må man jo straks henvise til Marianne Jelved og sige “Et statsborgerskab er ikke noget man skalter og valter med!” Mindst en person er allerede tildelt statsborgerskab uden lovlig hjemmel på grund at PTSD. Og man kan også spørge: Skal vi give indfødsret alene på grund af medicinske diagnoser? Er det ikke nok, at vi giver den nødvendige behandling, som iøvrigt koster samfundet millioner af kroner, og som forsvinder fra budgetterne for danske patienter og pensionister. Hvad tilføjer et dansk statsborgerskab?
(PTSD = Post Traumatisk Stress Syndrom)
2) Man må også huske på, at de 1660 læger, der skrev under faktisk kun udgør under 10% af de erhvervsaktive danske læger. Med andre ord er cirka 90% af danske læger ENIGE i tonen.
Lægerne og præsterne vil snart holde et møde om tonen, mere her så snart der er nyt.
Leave a Reply