Hvem er vaccinetilhængerne?

I et kommentarspor på Uriasposten skrev en kommentator:

“Det kunne være interessant at høre lidt mere om vaccinemodstanderne. Nu har vi hørt om deres politiske observans, køn, uddannelse, alder, bopæl etc. Lad os også høre om deres etnicitet og religion.”

Det ønske vil jeg prøve opfylde lidt af inden jeg besvarer mit eget spørgsmål fra overskriften.

Begrebet “vaccinemodstandere” kan defineres på flere måder, men her vil jeg definere dem som folk, der udtrykker en principiel modstand overfor myndighedernes ret til at umyndiggøre befolkningen, og påtvinge den eksperimentel medicinsk behandling, som en påstået beskyttelse imod en påstået pandemi i form af en påstået virus kaldet covid-19.

At jeg med denne definition tager forbehold overfor en række forskellige påstande, er ikke ensbetydende med at alle disse vaccinemodstandere tager samme forbehold.
Den enkelte vaccinemodstander kan forholde sig individuelt over for hver enkelt påstand.
Min eget synspunkt er at mRNA-vaccination IKKE beskytter imod covid-19, der MULIGVIS eksisterer, men bestemt IKKE udgør nogen pandemi, og at alt dette egentlig er underordnet, for uanset hvad, så skal ingen påtvinges medicinske eksperimenter af myndighederne!
Eftersom vaccinemodstanden er principiel kan den sagtens komme fra såkaldt ‘dobbeltvaccinerede’ også.

I USA er megen modstand overfor mRNA-vaccination religiøst begrundet, altovervejende kristent, og typisk med henvisning til Mark of the Beast eller til brugen af aborterede fostre, men da jeg vanskeligt kan generalisere vaccinemodstanderne verden rundt, vil jeg her koncentrere mig om danske vaccinemodstandere, hvor jeg ikke ser noget markant kristent aftryk.

I Danmark generaliseres vaccinemodstandere ofte som tilhørende én af to meget forskellige grupper.

1) muslimer
2) højreekstreme

At generalisere vaccinemodstanderne er at fremhæve noget karakteristisk (interessant) ved dem, ikke at smide alle vaccinemodstanderne i samme bås (i dette tilfælde en ud af to båse).

Flere andre grupper af mennesker er overrepræsenterede blandt vaccinemodstanderne i Danmark, men pointen med at generalisere er at beskrive noget om et emne, aldrig at beskrive alt om et emne.
Vaccinemodstandernes politiske observans, køn, uddannelse, alder, bopæl etc. vil desuden også i nogen grad være defineret af, eller definerende for, hvorvidt de er muslimer eller højreorienterede.

Det er interessant at de to grupper kan positioneres som to ekstremer i hver sin ende, hvor den sædvanligvis mere komfortable midterposition så kan indtages af vaccinetilhængere.

Men er danske muslimer virkelig vaccinemodstanderne, sådan som jeg definerede det?

Jeg hilser muslimer hjerteligt velkomne når de går på gaden og protesterer imod covid-tyranni sammen med ikke-muslimer, men generelt er det mit indtryk at muslimer opfatter mRNA-vaccination som de vantros problem, og ikke ser noget problem i at vantro påtvinger andre vantro en eksperimentel medicinsk behandling.

Muslimer i Danmark har deres egne islamiske myndigheder, og underkaster sig nødigt de danske også.
For muslimer er den påståede pandemi udtryk for en konkurrerende overtro/magtudøvelse.

Og de har fuldstændig ret!

Pandemien er overtro, præcis ligesom klimakrisen, to centrale komponenter af en globalt dominerende totalitær ideologi (og kriminel forretningsmodel), der har vist sig at være uhyre kompatibel med kommunisme.

Her begynder min besvarelse af spørgsmålet fra overskriften.

Vaccinetilhængere vil jeg her definere som folk, der udtrykker en principiel accept af myndighedernes ret til at umyndiggøre befolkningen, og påtvinge den eksperimentel medicinsk behandling, som en påstået beskyttelse imod en påstået pandemi i form af en påstået virus kaldet covid-19.
Vaccinetilhængerne behøver principielt ikke selv at have modtaget første ‘stik’.

Vaccinetilhængere er generelt mere tilbøjelige til at tro på klimakrisen, på at indvandring er en økonomisk eller humanitær nødvendighed, og er mere kompatible med kommunistisk ideologi helt generelt.

Men hvad med de vaccinetilhængere, som ikke er, hvordan adskiller de sig ellers fra vaccinemodstandere?
Et oplagt sted at søge svaret er i selv samme kommentarspor på Uriasposten, hvor en kommentator udtrykte et ønske om at høre mere om vaccinemodstandernes etnicitet og religion. I Uriaspostens kommentarspor må de fleste antages at være stærkt skeptiske overfor både klimakrise, indvandring og kommunisme.
I tråden faldt jeg over syv kommentarer fra syv forskellige kommentatorer (medmindre at nogen kommenterede under flere navne), der synes at kvalificere som vaccinetilhængere.

1)
“Jeg er glad for min vaccine, der gør, jeg kan rejse verden rundt igen.”

Her udtrykkes glæde over egen midlertidige bevægelsesfrihed, og en stiltiende accept af andres mangel på samme.

2)
“Det er et problem at der er gået politik i vaccinen! For den har i bund og grund intet med politik at gøre!
Det er bare sund fornuft at blive vaccineret. Der er mindre risiko for at blive syg, og hvis man bliver syg, så bliver man som regel mindre syg, og man smitter andre mindre end hvis man ikke er vaccineret. Det betyder ikke at man ikke kan blive syg, det betyder bare at risikoen er langt mindre, det betyder heller ikke at man ikke kan dø af det, risikoen er bare langt mindre, det betyder heller ikke at man ikke kan smitte andre andre, risikoen er bare langt mindre! Og ja der er risiko for bivirkninger, endda en sjælden gang alvorlige bivirkninger, men det er intet at regne mod alvoren i at blive ramt af sygdommen. Så selvom man er frihedselskende, så bør man tage vaccinen om ikke for andres skyld så for gamle bedstemor, så man ikke slår hende ihjel til jul!”

Kommentatoren argumenterer som et ekko (selv “bedstemor” er med) af næsten alle danske politikere, og anser måske af samme årsag vaccination for noget apolitisk.
Hvis næsten alle danske politikere mener det samme, så må det være “sund fornuft” – ikke sandt?

3)
“Uden for referat i øvrigt, skulle jeg måske tilføje, at jeg selvfølgelig har fået mine to jab, og forventer det tredje inden længe

jeg ligner i forvejen, efter et helt livs rejseaktivitet, et dørslag; alt som følge af vaccinationer mod: Hepatitis A, difteri-stivkrampe, malaria, hepatitis B., gul feber, japansk encephalitis, vestnilfeber, chikungunya-feber, osv.

Så, i stedet for at lytte til vaccinations-angst-pølsesnakkerne, så har jeg, som i ovenstående tilfælde, valgt at lytte til min læge; også når det gælder covid-19″

Kommentatoren her sidestillede uden videre mRNA-vaccination med alle mulige gammelkendte og traditionelle vacciner.
Den sidestilling havde kommentatoren næppe fra sin læge, som kommentatoren ellers valgte at henvise til som sin autoritet, og som kontrast til “vaccinations-angst-pølsesnakkerne”. Dette udtryk er imidlertid ikke selvopfundet, og afslører at kommentatoren også har “lyttet” til en bestemt meningsdanner uden nogen lægevidenskabelig ekspertise.

4)
“Den omtalte lille gruppe, hvorfra mon den kommer?
Nægter man, af især religiøse årsager, at lade sig vaccinere, så stop udbetalingen af de kroner som de vaccinerede skraber sammen til de der ikke ønsker at indgå i fællesskabet.”

Her ser en kommentator modstand mod at lade sig ‘vaccinere’ som et våben der kan bruges “især” mod muslimer, og forlanger derfor ‘uvaccinerede’ berøvet enhver form for overførselsindkomst.
Mon samme kommentator ville finde det rimeligt, hvis ‘uvaccinerede’ også i Danmark blev forlangt fyret fra alskens arbejdspladser?

5)
“Begge yderfløje tiltrækker idioter. Det gælder venstrefløj, som højrefløj. På venstrefløjen har vi DK voldelige elementer, vi har hardcore kommunister, og faktafornægtere, når det kommer til indvandringens ulyksagligheder. På højrefløjen har vi naturligvis nazier, konspirationsteoretikere, og desværre også en del coronafornægtere, som ikke forstår simpel virusteori. Desværre står de absurde påstande i i kø, lige fra, at Bill Gates har blandet chips i vaccinen, til at Corona ikke er en udfordring. Det ofte sammenholdt med, at folks børn har fået alle andre vacciner i det moderne vaccineprogram. Ofte følges de obskure påstande op med “dokumentation” som anekdotiske historier eller et link til et medie man ikke har hørt om før eller til en blogger uden relevant baggrund.
Dette indslag har intet at gøre med SletteMettes håndtering i Coronaspørgsmålet.
Mvh
En stokkonservativ.”

Kommentatoren her synes at ville positionere sig selv som en midtsøgende “stokkonservativ”, der “forstår simpel virusteori”, og mener at mRNA-vaccination hører til under denne kategori. Kommentatoren puljer da også frit modstandere af mRNA-vacciner med modstandere af traditionelle vacciner.
Dertil argumenterede kommentatoren imod ankedotisk bevisførelse med ankedotisk bevisførelse og med direkte stråmandsargumentation (“Bill Gates har blandet chips i vaccinen”), og rundede af med at kritisere ‘vaccinemodstanden for at komme fra ukendte medier (som modsætninger til ‘hæderkronede’ Youtube, Facebook og Twitter) eller fra en “blogger uden relevant baggrund”.

6)
“Det er kun godt at mange af personerne bag kommentarerne her ikke har en pind indflydelse på Covid-19 håndteringen i DK. For så ville vi alle stå i lort til halsen. Man krummer tæer ved flere af indsparkene. Prøv evt. at læse lidt om Dunning-Kruger effekten. Det kunne være en potentiel øjenåbner:-)”

Et langt stykke af vejen er jeg enig, men hvorfor regner jeg så kommentatoren for en vaccinetilhænger?
Det skal jeg nok vende tilbage til, men vil her blot citere kort fra Wikipedia:
“Dunning-Kruger-effekten er den kognitive bias-effekt, som kan observeres, når mennesker med kompetencer på begynderniveau har en tendens til at overvurdere egne evner voldsomt”.
Nu videre til næste relevante kommentar på Uriasposten.

7)
“LOL !!!!!
Konspirations rotterede.
Mine damer og herrer
Det blir´ værre og værre”

Igen er det måske ikke tydeligt, hvorfor jeg regner kommentatoren her for en vaccinetilhænger, men dette var – indtil videre – sidste kommentar fra en formodet vaccinetilhænger i kommentarsporet.

Jeg er nu parat til at uddrage noget generelt ved deres kommentarer.

Det mest gennemgående ved de syv kommentarer handler om autoritetstro, om at folk der ikke er uddannede læger, virologer eller lignende, ikke skal prøve at gøre sig kloge på corona, mRNA-vacciner og den slags, men lytte til – og stole på – rigtige autoriteter af den autoriserede slags.
En kommentator forlangte endda at autoriteterne skulle mediere deres sagkundskab via ‘kendte’ medier, hvilket er lidt ironisk at forlange på Uriasposten, der netop blev skabt som et “korrektiv” til de såkaldt etablerede medier.
En enkelt kommentator opremsede ganske vist en række forskellige lidelser, der i årevis er blevet vaccineret imod, som om det havde nogen relevans jævnfør mRNA-vaccination. Det havde det kun for såvidt at de alle adskiller sig fra mRNA-vaccination på nogle vigtige punkter, som kommentatoren dog ikke nævnte. At de alle administreres via kanyle har de også til fælles med heroin. So what?
Kommentatoren må antages at være helt uvidende om at begreberne pandemi og vaccine for nyligt blev redefineret af WHO og CDC, fordi covid-pandemien ikke kvalificerede som pandemi, og mRNA-vaccinerne ikke kvalificerede som vacciner.
Det trick er ikke ligefrem nyt.

Alle syv vaccinetilhængere virkede ekstremt uvidende om både covid-19 og mRNA-vacciner, i hvert fald sammenlignet med den gennesnitlige vaccinemodstander, og de erkendte i det mindste deres egen uformåenhed – jævnfør Dunning-Kruger. Men kunne de også bedømme vaccinemodstandernes?

Enten er man ekspert eller også er man ikke ekspert.
Dette er helt indlysende sandt, men det er samtidigt en sandhed med væsentlige modifikationer.

Ønsker man eksempelvis at købe en brugt bil, så kan det være en væsentlig fordel at have en eller anden grad af bil-ekspertise selv, for brugtvognsforhandlere bruger ikke altid deres ubestridelige eksertise til kundens fordel. Og selv brugtvognsforhandlere kan risikere at præsenteres for et fabrikat, de aldrig før har prøvekørt noget tilsvarende af.

Jeg synes der er noget totalitært over disse vaccinetilhængeres forståelse af ekspertise, og en tendens til dyrkelse af egen afmagt, som jeg ellers forbinder mere med socialister.

Vi kan prøve at camouflere vores egen frygtsomhed som selverkendelse og ydmyghed, men vi behøver ikke at være helt forsvarsløse overfor svindlere, der besidder en eller anden relativt uopnåelig ekspertise.
Vælger vi selv at søge oplysning, og forsøger vi efterfølgende at oplyse de frygtsomme og formørkede dybere nede i hulen, må vi dog være beredte på at blive mødt med skældsord, f.eks. racist, klimafornægter eller konspirationsteoretiker.

[TrumfEs:]

jeg faldt over denne søde vaccinetilhænger:

Jeg ved ikke om han er død pga covid …

9 Kommentarer

  1. Fremragende og saglig analyse! Jeg læste hele kommentarsporet i går og husker de nævnte tydeligt. Dog blev jeg ikke så vred, at jeg gad at bruge energien til at rive nye røvhuller, men det var også heldigt, når nu du har gjort det.

  2. Rigtig godt skrevet.

    Det vi gennemgår nu, er godt nok en chokerende øjenåbner udi, hvor ufrie det store flertal i virkeligheden er. Fair nok, de er det i Nordkorea, Kina, Cuba mm.

    Men her i denne “frie” del af verden? Selv blandt de, der nok anser sig selv for at være dissidenter og derfor ikke har problemer med at gennemskue medie- og politisk bårne løgne om indvandringens og islams velsignelser. Her er de ikke til fals for “ekspert over lægmand” argumentet.

    Men når det gælder “Pandemien”? De kaster sig ned i jorden med rumpen i vejret, og med samme uvilje mod kritiske spørgsmål til denne underkastelse, som de, der normalt dyrker denne praksis.

    Det her emne er, i sin form, ikke anderledes end indvandringens pris. Udvalgte “eksperter” med de rigtige meninger kommer til mikrofonen. Hvor der er lukket ned for dem med, hvad der mere og mere ligner, meget ubekvemme fakta.

    Det eneste, jeg b’er folk om, er at forholde sig til, hvad Yeaden, Bhakti, Montagnier, Cahill, Bossche, osv siger. Og at forholde sig til nogle faktisk tal og statistikker for dødsrater mm. Afviser I bagefter det fremførte som pølsesnak og tungetale – fint nok. Det er så jeres syn på sagen. Men hvordan kan I så kategorisk afvise noget I nægter at læse eller lytte til?

    Det er fortvivlende at være vidne til, når man ser hvilke konsekvenser af denne benægtelse, der samler sig, i den meget nære horisont…

  3. Da man for årtier siden skulle til Afrika eller til Østen skulle man (og skal formentlig stadig) blandt andet vaccineres mod malaria, for så nedsatte man risikoen for denne sygdom.
    Dette selvfølgelige, er nu vendt helt på hovedet, for hvis man her og nu bliver vaccineret mod corona, så kan man stadig være smittebærer, samt selv være udsat for smitte!
    Men når nu vaccinen ikke forebygger, hvorfor vaccinerer man så? Og nu i tredje runde?

    Da en overvejende del af befolkningen efterhånden er blevet vaccinerede, så er spørgsmålet, hvem er det der smitter hvem? Er det de vaccinerede der smitter hinanden – – – og os andre?
    Måske er der alligevel god fornuft i at benytte coronapasset til at afsondre de vaccinerede i offentligheden og på arbejdspladser. De kan være farlige!

    • Jeg VED at myndighederne har løjet om næsten alt vedrørende plandemien, og mistænker derfor at de også lyver om hvor mange af os de har prakket ‘vaccinen’ på.

      Men jeg har tænkt lidt det samme som dig angående det at afsondre ‘vaccinerede’ fra ‘uvaccinerede’.
      Her på bloggen har jeg for nylig revset to forskellige ‘vaccine’-tilhængere, der begge roste Mærsk for at tvinge ‘uvaccinerede’ til at arbejde hjemmefra, uden at jeg selv ytrede et eneste kritisk ord om Mærsk i den forbindelse.

  4. Allerede fra 1917 eller 1925 brugte kommunisterne falsk videnskab til at narre og bedrage Sovjet-unionens borgere. Også i dagens Danmark forklædes propaganda og løgn med “videnskabelige kendsgerninger”. Man bruger en masse fine ord og udtryk til at dupere rakket. Og efter at folkeskolen og universiteterne har udskiftet saglig og faglig indlæring med rød opdragelse, vanvittig og woke pædagogik mv., er mange danskere næsten forsvarsløse mod DRs, TV2s og Pølletikens indoktrinerende og manipulerende postulater om covid, co2, berigelse,
    rødgrøn omstilling, konventioner, menneskerettigheder, racisme og EU osv.

    En god modgift kan være læsning af bøger som “1984”, om Lenins, Stalins, Hitlers, Maos og Pol Pots forbrydelser, om hverdags-terroren i nutidens feminiserede Sverige osv. Eller se Snaphanen, 24nyt.dk, Document og den korte avis mv.

  5. God analysering og argumentering.

    Meget få ustabile værktøjer holder sammen på agendaen som er blevet udstukket fra World Economic Forum. Opretholdelsen af covid og klima kræver en absolut udelukkelse af modstanderne af de to værktøjer, da de ikke holder vand ved nærmere eftersyn. Derfor ser man heller ikke nogen konstruktiv debat i medierne.

    Når det gælder covid er det “smittetallet”, massiv propaganda og en yderst manipulerbar prc-test. I klimaets navn er det co2, fordrejede data og massiv propaganda.

    Med covid vil man knække befolkningens vilje og med klima vil man tage det hele fra dem.

    Ofte har jeg argumenteret, henvist, refereret og påvist fejlbarligheden i disse værktøjer (covid/klima) og næsten ligeså ofte falder det for døve øre. Til tider er jeg stødt på folk der er fuldkommen enig, men som alligevel er yderst føjelige “for fredens skyld” og for deres bevægelsesfrihed. Denne gruppe har fuld forståelse for problematikken af de to værktøjer (klima/covid) og byen “Endsville” som de elitære kræfter er ved at fremtvinge. Alligevel er de føjelige og ønsker ikke konflikten. Det går jo nok alt sammen..

    Apartheit og økonomisk tvang kommer nu.

    Tilbageblik:
    Kun 14 dage til at flade kurven ud.

    Danmark – plandemi – tilbageblik (fra den 10 marts 2021.
    https://youtu.be/vekMK8hP9IA

    pbs.twimg.com/media/EqA5ZA4XAAE04B0?format=jpg&name=large

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.