“Hvorfor er Rusland en trussel, men islam ikke?”

Det besvarer den finske professor Paul Lillrank her på swebbtv

Taget herfra

Vilka är värst att hamna under? Ryssland eller Muslimska Brödraskapet?

Den skarpe, knastørre, finske professor Paul Lillrank analyserer løgnen om den russiske trussel, og som finne ved han en del om at frygte Rusland. Ingen har som svenskerne været udsat for politisk “Ruslands-porno.” “Om fem år invaderer Rusland Sverige, nej, der går kun tre år,” sådan har medierne hamret løs med et ‘straight face.’ Det har hele tiden været for at kuppe dem ind i den døende angrebsalliance, NATO. Følgelig har svensk Ruslandsfrygt været på 70%, den højeste i Europa. Nogle tror endnu på medierne, men også den tid vil slutte.

Lillerank har tidligere fremskrevet islam demografisk i Norden, og vist, at svenske politikere virkelig har lagt et demografisk reb om den svenske nations hals. I løbet af en generation (30 år), kan det føre lande som Frankrig og Sverige ud i borgerkrig, ja han mener slet ikke, det kan undgås.

Det er naturligvis derfor, man ikke må tale om det i medierne, da de er de skyldige magthaveres sidste bolværk mod en folkelig vrede, der må ligge og lure mange steder i landet. Rusland skal bruges som fjende, fordi den indre fjende er ved at blive overvældende, og dens tilstedeværelse har adresser og navne på sig: Riksdagen i Stockholm og Kommissionen i Bruxelles. Og ansvar er der ingen, der vil have.

Løgnen er institutionaliseret helt. Min gamle penneven, professor Sundberg, kaldte sine erindringer: Minnen från landet där den offentliga lögnen fått en svindlande omfattning, av professor emeritus Jacob W.F. Sundberg, hvor han var så venlig at nævne undertegnede. “Svimlende,” ja. “Derfor er ingen mere forhadt, end den der siger sandheden,” som Platon skrev.

Putin har aldrig sagt, at han længes efter Sovjettiden, som vore politikere stadig synes at leve i, og som de påstår, han også gør. Han ved bedre end nogen andre, hvor besværligt det var for russerne at administrere alle mulige andre folkeslag. Han er derimod øm om de russere, der er havnet udenfor Ruslands grænser.

Han har også forstået, hvorfor Sverige og Finland pludselig skulle ind i Nato uden nogen demokratisk debat. De er et led i USA’s omringningspolitik af Rusland. Ligesom Rumænien, er de nu gjort til frontlinjestater mellem USA og Rusland, og stik imod hvad befolkningerne er bildt ind, har det gjort deres sikkerhedssituation værre, ikke bedre som politikerne lyver.

Endelig ved professor Lillrank noget om, hvor infiltreret svenske partier er af det muslimske broderskab, først og fremmest socialdemokratiet.

Et nations accelererende selvmord

Sverige er allerede hjælpeløst fortabt, jeg har siden cirka 2015 ikke næret noget som helst håb for dets fremtid, og jeg kommer der heller aldrig mere. Det er ti år siden, jeg var der sidst, og det var ganske kort. Ligesom jeg ikke nærer noget ønske om at deltage i dødsturismen til Auschwitz, nærer jeg intet ønske om at se et engang elsket lands død med egne øjne. Jeg ved det, jeg behøver vide.

Et land er mere end noget andet sin befolkning, sin kultur. Inden tyve år er svenskerne i mindretal, og alle disse mennesker fra verdens mest analfabetiske og voldelige kulturer, forærer svenske politikere og svenskernes politiske magt til – den de ikke allerede har foræret til internationale institutioner, altså. Det vil sikre, at den sidste del af Sveriges rejse mod bunden, vil foregå med accelererende fart.

Når man giver stemmeret til cirka 300.000 pr mandatperiode på fire år, kan man regne ud, hvornår det svenske folk har mistet den sidste, politiske magt over landet.

Dette er det komplette nationale selvmord. Havde nogen beskrevet denne situation for mig for 25 år siden, ville jeg havde sagt: “Det er en ond drøm, det er stof til en dystopisk roman, det kan aldrig blive virkelighed.”

Men det blev det. Læs Christian Peterson:

Folkutbytet är här – kommer demokratin överleva tills nästa val?

300 000 nya medborgare delas ut under denna mandatperiod – medan förra valet avgjordes med bara 60 000 rösters marginal. Det innebär att klanröstning kan komma att innebära slutet för Tidösamarbetet. Christian Peterson, Gøteborg Posten

“Tempora mutantur, et nos in illis”

Bloggen er under ombygning, så der vil forekomme uregelmæssigheder. Hvordan den nye Snaphanen kommer til at se ud og fungere, er endnu på tegnebrædtet. Det er ikke engang sikkert, at den i fremtiden udkommer hver dag.

Jeg har aldrig forestillet mig, at  det der begyndte pludseligt og tilfældigt i 2004, skulle slutte lige så pludseligt og tilfældigt, men tiderne skifter, og de senere år har lært mig grundigt, at det som regel ikke er efter egen beslutning.

Jeg havde tænkt, at det engang vil slutte, lidt ligesom Sverige “not with a bang, but with a whimper,” som T.S. Elliot skrev i The Hollow Men. Vi får se. Alt står i Guds faderhånd, som jeg sang til morgensang som lille dreng.

Taget herfra