I stedet for at anklage sig selv for alverdens ulykker opfordrer den franske filosof Pascal Bruckner europæerne til at være stolte af de værdier, som resten af verden eftertragter.

Jyllands-Postens Paris korrespondent interviewer en af Frankrigs førende intellektuelle Pascal Bruckner der i sin seneste bog anklager europæerne for at være en flok masochister, der på grund af dårlig samvittighed over vores forfædres synder vender hadet mod os selv i stedet for at stå op mod fjenderne, heriblandt de fanatiske islamister.

Han har klare meninger om nutidens europæere, ytringsfrihed og islamismen. Citater følger. Hele artiklen er desværre betaling.

“Det er altid de intolerante, der forlanger af os, at vi skal være tolerante. Eller folk uden respekt, der kræver respekt. Mit budskab er, at folk skal holde op med at føle sig skyldige. Vi har ikke noget at bebrejde os selv, og vi bærer ikke skylden for de forbrydelser, som vores forfædre begik.”

“Vi skal ikke skamme os over vores værdier. Vi skal forstå, at vores værdier er gode, at de har hjulpet os hen over de værste totalitære regimer, som har eksisteret fascismen, kommunismen og stalinismen. Vores værdier efterspørges i dag af millioner af mennesker uden for Europa. Så vi skal ikke i tolerancens navn vige tilbage, når vi står over for fjenderne af tolerancen,” siger Pascal Bruckner.

“Ordet islamofobi er en løgn og en konstruktion. Der findes jo ikke tilsvarende ord som kristenfobi eller en buddhafobi. Der findes derimod racisme mod arabere, sorte, hvide, jøder og pakistanere. Men at kritisere en religion har intet med racisme at gøre. Religioner er meninger, der deles af millioner af mennesker. Men man har ret til at kritisere dem og diskutere dem. Det er ikke racistisk.”

»Alle ved, at tørklædet ikke er neutralt. Det er et instrument, som bruges til at få kvinderne til at skamme sig, hvis de viser deres hår. Det indebærer, at kvindens ansigt er en kønsdel, at hendes hår er satanisk. I yderste fald er enhver kvinde, der går uden tørklæde, en luder. Det var det, der skete i skolerne. De muslimske piger, der ikke bar tørklæde, blev fornærmet af de andre, indtil forbudet blev gennemført.”

“Derfor er det vigtigt ikke at slække en millimeter på vores principper. Loven er den samme for alle, hvad enten man er sikh, hindu, muslim, buddhist, kristen eller ateist. Der skal ikke gælde specielle regler for muslimer. Muslimske drenge og piger skal uddannes på samme skoler og behandles på samme hospitaler som alle andre. Svømmehaller skal ikke deles op i drenge og piger. Der skal ikke være plads til diskrimination, hverken positiv eller negativ. Det er nødvendigt, at muslimer accepterer, at Guds love er underlagt samfundets love. Gud står ikke over samfundet. Det princip står ikke til forhandling.”

I stedet for selv at kvæles i dårlig samvittighed opfordrer han Europa til at gøre skyldsfølelsen til en eksportvare.

“Den giftigste gave, vi kan give vores fjender, er at bede dem sætte spørgsmålstegn ved sig selv og spørge, om de ikke er langt mere skyldige end os. Algier, Harare, Teheran, Moskva, Beijing og alle andre diktaturer i verden skal underlægges samme selvkritik som os.”

Jyllands-Posten 22. december 2006

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.