Imam bagtaler muslimer

Mens alle Folketingets partier kraftigt fordømte Dansk Folkeparti for at sammenligne det muslimske tørklæde med nazistiske symboler under højlydt bifald fra en gruppe indpakkede kvinder i tilhørerlogen, benyttede imam Abdul Wahid Pedersen lejligheden til andetsteds i byen at slå et slag for flerkoneriet.

Her kan imamen henvise til Koranen, men det har naturligvis ikke noget med islam at gøre.

Og hvis nogen siger, at islam går ind for bi-, tri- eller kvadrigami, arrangerer Folketingets opposition med moralsk støtte fra Det Konservative Folkeparti en forespørgselsdebat, som skal munde ud i en fordømmelse af Søren Krarup.

Den konservative ligestillingsordfører Henriette Kjær har allerede vist vejen ved at beskylde Abdul Wahid Pedersen for at puste til fordomme mod muslimer ved at knytte flerkoneriet til islam.
Han burde bruge sin fremtrædende position til at bygge bro mellem de forskellige kulturer i stedet for at rejse en mur.

Groft sagt forstår det på den måde, at hvis herboende muslimer tager flere koner uden at skabe for meget postyr, så skal de aldrig høre et ondt ord fra de Konservative.
Vil man have en kone nummer to, tre eller fire, skal man diskret henvende sig til en imam, der kan ordne den sag.

Og så skal man for guds skyld lade være med henvise til Koranen, for det er noget svineri at hænge en fredelig religion ud på den måde. Det vil også være til ubodelig skade for integrationen og kvindernes ligestilling.

Lars Hedegaard i Berlingske Groft Sagt 29. maj 2007

4 Kommentarer

  1. Dertil har jeg det at sige, at mændene får ikke børn med de kvinder, som samfundet må betale for, og som vokser op mens de bliver indoktrineret til at foretrække parallelsamfund. Går du ind for flerkoneri?

  2. Jeg har ikke skrevet noget om, at jeg går ind for flerkoneri, men jeg forstår bare ikke, at utroskab ikke skaber samme hysterisk anfald, som flerkoneri gør…?

    For mig set, hvis parterne, der er involveret, og accepterer det, så ser jeg det som ikke et problem – sålænge det ikke er mig, der har en mand, der har flere koner – så er jeg faktisk ligeglad.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.